Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

McCain slipper ustraffet fra løgne

John McCain fortsætter med at spy løgne ud om Barack Obama, men slipper ustraffet fra det. Obama må omvendt fortsat svare på, om han er muslim. De amerikanske medier har ladet sig kue af Republikanerne, lyder anklagen fra førende kommentatorer.

Flere amerikanske kommentatorer mener, at McCains kampagne har fået USAs presse til at spille efter deres pibe.
Flere amerikanske kommentatorer mener, at McCains kampagne har fået USAs presse til at spille efter deres pibe.

WASHINGTON: Søndag i denne uge måtte Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, for 117. gang svare på, om han er muslim.

Også denne gang lød svaret: Nej.

Spørgsmålet blev stillet af en af USAs mest respekterede studieværter, George Stephanopoulos på ABC News, som ellers kendte svaret på forhånd og vidste, at Obama er kristen.

Hvorfor stillede han det så?

Fordi den amerikanske presse har ladet sig kue af den velsmurte, republikanske kampmaskine og spiller efter John McCains pibe, lyder den hårde anklage fra en stribe amerikanske kommentatorer – fra alle sider af det politiske spektrum.

»Jeg er flov over vores profession,« siger CNN-redaktøren Mark Halperin – en af Washingtons førende mediepersonligheder og en mand, som ikke har lagt skjul på, at han er konservativ af observans. Men Halperin er først og fremmest journalist, og han skælder ud på sine kolleger for at gøre usandheder om Obamas tro og hans nylige udtalelse om at komme læbestift på en gris til de vigtigste sager i valgkampen – mens de stort set ignorerer de halve og hele løgne, som dagligt udgår fra den republikanske præsidentkandidat John McCain og hans vicepræsidentkandidat Sarah Palin. Tre eksempler:

McCain og Palin gentager dag efter dag, at Palin som guvernør for Alaska var imod og stoppede offentligt tilskud til et kontroversielt broprojekt. Forkert. Det er dokumenteret, at hun støttede projektet, og at det var Kongressen, som stoppede det.

I en ny TV-reklame påstår McCain-lejren, at Obama vil indføre tvungen og meget saftig seksualundervisning til børn i børnehaven. Forkert. Der er intet belæg for påstanden, som Obamas folk kalder »pervers«.

Og senest har McCain altså beskyldt Obama for at kalde Palin en »gris« med demokratens nu velkendte bemærkning om, at man nok kan »smøre læbestift på en gris, men det vil stadig være en gris«. Obama talte imidlertid om McCains økonomiske politik, ikke om Palin.

Lodrette løgne
Ifølge Mark Halperin er det »galskab«, at pressen gør »griseslagsmålet i en muddelpøl« til en stor sag, eftersom sagen udelukkende opstår, fordi McCain har set sin chance for at beskylde Obama for sexisme – velvidende at pressen ville hoppe på limpinden:

»Pressen spiller lige efter McCains krokodilletårer,« fastslår Halperin og efterlyser mere kritisk journalistik om McCains og Sarah Palins problemer med sandheden især i forhold til broprojektet.

»Det er McCain-lejrens centrale budskab om Palin, og hvis nogen pressede dem, ville de være nødt til at pakke sammen, for de kan ikke forsvare, hvad de siger. Men ingen presser dem. Vi passer ikke vores arbejde,« konstaterer Mark Halperin.

Den prisvindende, undersøgende reporter Josh Marshall tilslutter sig kritikken:

»Alle politikere strækker sandheden og bøjer den, så den passer ind i deres budskab. Men lad os være ærlige; John McCain fører en valgkamp, som er næsten udelukkende baseret på lodrette løgne,« skriver han på sin blog, Talking Points Memo.

Josh Marshall har opgivet troen på, at den kritiske journalistik over for McCain skal komme fra de store medier. Republikanerne har kuet dem ved at kalde enhver form for granskning af Sarah Palins meritter for sexistiske, mener han.

Men det er ikke bare frygten for at blive kaldt sexistiske, som styrer medierne; det er omvendt heller ikke ren racisme, som får medierne til at måned efter måned at bore i Obamas tro og familiebaggrund, forklarer bloggeren og forfatteren Glenn Greenwald. I en bog, som udkom tidligere på året, gennemgik han de seneste års valgkampe og belyste, hvordan det er lykkedes for Republikanerne at få medierne til at ophæve partiets personangreb mod den demokratiske modstander til sandheder, selv om angrebene beviseligt er usande. Det skete for Michael Dukakis i 1988, for Al Gore i 2000 og for John Kerry i 2004 – og det sker lige nu for Obama.

»Det eneste, som burde være værd at skrive om lige nu, er, hvor åbenlys bedragerisk og kynisk, McCain-kampagnen er, og hvor hjælpsomme og let manipulerbare allierede den etablerede presse er i det spil,« mener han.

Hvad med Clinton
Den erfarne reporter James Fallows fra magasinet The Monthly er heller ikke overbevist om, at medierne frygter anklager for sexisme. Det handler mere om, at medierne per instinkt går efter laveste fællesnævner, og at Republikanerne historisk får en mere fordelagtig dækning i valgkampe end Demokraterne, skriver han. Havde det været frygt for sexisme, ville medierne have behandlet Hillary Clinton lige så skånsomt, som de behandler Sarah Palin – og det var mildest talt ikke tilfældet i forårets primærvalg. Fallows minder om, at Clinton i primærrunden blev taget i en løgn – akkurat som Palin er blevet det nu. Clinton påstod, at hun måtte løbe i skjul af frygt for snigskytter under et besøg på Balkan i 1990erne. TV-billeder viste det stik modsatte.

»I Clintons tilfælde forstærkede pressen dækningen af, at historien ikke var sand, for hver gang hun gentog den. Alle dele af pressen tog del i den dækning ... I Palins tilfælde er det sådan, at desto oftere hun gentager sin historie, desto mere tilbageholdende er pressen med at påpege, at den er falsk,« konstaterer Fallows.

Kritikken kommer på et tidspunkt, hvor Obama for første gang i valgkampen er bagud i meningsmålingerne. Da han førte, anklagede Republikanerne omvendt medierne for at være for venlige over for Obama.

Medierne har da heller ikke været helt tavse i sagen om Sarah Palin. Alle de store aviser, inklusive den konservative Wall Street Journal, har slået fast, at påstanden om, at hun var imod den famøse bro, er usand.

Men de har ladet det blive ved det, lyder det fra kommentatorerne. Medierne har ikke sat denne løgn sammen med de andre usandheder fra McCain-lejren og rejst det grundlæggende spørgsmål, om amerikanerne bør vælge en præsident, som ikke er til at stole på. Omvendt har de gennem snart nitten måneder rejst spørgsmål om, hvor vidt Obama med sin baggrund er amerikansk nok til at blive præsident. Det er denne forskelsbehandling, kommentatorerne nu gør op med. Selv om Glenn Greenwald ikke har den store tro på, at deres og Demokraternes protester vil ændre noget ved mediernes indstilling:

»Jeg er generelt modstander af hele det fatalistiske slæng, som klynker: »Vi-får-ikke-en-ærlig-chance«. Men på dage som denne er det svært at sige, at de ikke har solid grobund for deres verdenssyn.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.