Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liberale kvinder klemmer Barroso

Flere kvinder skal til tops i EU, mener liberale kvinder i Europa-Parlamentet. De vil tvinge kommissionsformand Barroso til at kræve, at hvert EU-land stiller med kandidater af begge køn.

José Manuel Barroso skal presses til at gøre ligestilling til en topprioritet.
José Manuel Barroso skal presses til at gøre ligestilling til en topprioritet.

Bruxelles: Mens USA i Hillary Clinton har sin tredje kvindelige udenrigsminister ud af fire siden 1997, har kvindelige politikere meget svært ved at nå frem til de øverste poster i det europæiske samarbejde.

Det er baggrunden for, at en gruppe liberale kvinder i Europa-Parlamentet nu lægger pres på EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso for, at han gør ligestilling til en del af sine bestræbelser på at få en ny periode som formand for Kommissionen.

»Vi har tænkt os at fortælle Barroso, at han skal kræve af alle EU-landene, at de stiller med både en mand og en kvinde til den nye EU-Kommission,« siger Karin Riis-Jørgensen (V).

Krav fra liberal gruppe
Hun vil give den konservative portugiser Barroso forslaget, når hun på tirsdag i Strasbourg mødes med kommissionsformanden sammen med partifællen Diana Wallis, britisk liberaldemokrat og næstformand i Parlamentet.

Mens Karin Riis-Jørgensen til sommer takker af efter tre perioder i Europa-Parlamentet, går Wallis efter genvalg ved valget 7. juni og efter posten for formand for den liberale gruppe.

»Og hvis Barroso vil sikre sig støtte fra den liberale gruppe i det nye parlament, bør han gøre denne fremgangsmåde til sin egen,« siger Riis-Jørgensen, der anerkender, at Barroso ved sin tiltrædelse i 2004 sikrede mange kvindelige medlemmer af Kommissionen.

José Manuel Barroso ønsker ikke at kommentere kravet fra de liberale kvinder. Og i det hele taget ønsker han ikke at forholde sig til, hvad der skal ske, når hans aktuelle embedsperiode udløber – udover at han har sagt, at han gerne tager en ny periode, hvis der er flertal blandt EUs medlemslande for det.

Kvindelige kommissærer
Den magtfulde konkurrencekommissær Neelie Kroes har tidligere sagt til Berlingske Tidende, at hun ikke havde fået posten, hvis ikke Barroso havde stillet kravet om kvindelige kandidater til medlemslandene. På samme måde er det almindeligt anerkendt, at en vigtig grund til, at Danmark kunne få den vigtige post som landbrugskommissær, var, at man i Mariann Fischer Boel stillede med en kvinde.

I europæisk sammenhæng er det i dag således, at Europa-Rådet nægter at udpege en dommer til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvis ikke der indstilles kandidater af begge køn. I Danmark kræver ligestillingsloven også kandidater af begge køn ved udpegning til diverse råd og nævn. Denne lov er nu under skærpelse, således at pladser i råd og nævn fremover skal lades ubesatte, hvis en organisation ikke indstiller både en kvinde og en mand til posten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.