Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvantespring for menneskerettighederne

Udlandskommentar: Oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol er en milepæl i kampen mod krigsforbrydelser. EU har stor ære af dette fremskridt. Men hvor er det ærgerligt, at USA ikke alene holder sig uden for det gode selskab, men også vil bekæmpe domstolen som en anden bananrepublik.

Den Europæiske Union har ikke for mange udenrigspolitiske succeshistorier at se tilbage på, så det gælder om at dvæle ved dem, der er. Og i den forløbne uge kunne EU glæde sig over at være fødselshjælper for et af de helt store internationale fremskridt i nyere tid.

Det drejer sig om oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol, der fremover vil stå for retsforfølgelsen af bl.a. krigsforbrydere og således lukke et stort, gabende hul i det internationale retssystem.

Den allerede etablerede og kendte Internationale Domstol i Haag beskæftiger sig som bekendt kun med stridigheder mellem stater. Den nye retsinstans får jurisdiktion over sager - rettet mod enkeltpersoner - vedrørende folkemord og krigsforbrydelser.

Det bliver ved denne nye domstol - der i øvrigt også får sæde i Haag - at fremtidens udgaver af Saddam Hussein, Pol Pot og Augusto Pinochet vil blive stillet for retten, et kæmpe fremskridt for folkeretten.

Straffedomstolen vil overflødiggøre de midlertidige institutioner, som FN i to tilfælde har oprettet, nemlig i forbindelse med krigene i det tidligere Jugoslavien og Rwanda. Det er denne midlertidige karakter, som giver tidligere præsident Milosevic en åbning til nede i Haag at affærdige førstnævnte tribunal som »illegalt«.

For det andet vil det blive sværere for personer, der mistænkes for krænkelser af menneskerettighederne, og som man får fat på, at sno sig uden om retsmaskineriet. Som det f.eks. lykkedes for general Pinochet.

Og for det tredje sender oprettelsen af domstolen, og ikke mindst dens globale karakter, et kraftigt signal til personer, som ude i marken pønser på at gøre sig skyldige i disse grusomme forbrydelser. Vi har nu et apparat til at komme efter dem.

Måske skal vi helt tilbage til vedtagelsen af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948 for at finde et tilsvarende kvantespring, og det bedste er næsten, at Europa denne gang spillede en ledende rolle i at drive triumfen frem.

Ikke alene var samtlige EU-lande repræsenteret, da man forleden gjorde regnskabet op og talte sammen hvor mange lande, der har ratificeret traktaten om Straffedomstolen. EU-kredsen spillede også en hovedrolle i den proces, der kulminerede med traktatens underskrivelse i 1998 på en konference i Rom.

Og mens vi er ved roserne, må vi heller ikke glemme Danmarks egen rolle. På Rom-konferencen var den danske regering, bakket stærkt op af et bredt flertal i Folketinget, en af de drivende kræfter bag arbejdet for at nå et positivt resultat.

Man kan vanskeligt sige andet end, at det blev en flot måde at lukke et århundrede, der for Europas vedkommende - under to verdenskrige og til sidst på Balkan - blev præget af ufattelige eksempler på krigsforbrydelser, folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. Nu får vi midlerne til bedre at kunne sætte ind over for den slags uhyrligheder.

Midt i glæden er det imidlertid noget af en streg i regningen, at USA ikke er med i kredsen af nationer, der baner vejen for Straffedomstolen. For det første vil domstolens arbejde blive alvorligt amputeret indtil den dag, hvor amerikanerne kommer med.

For det andet er det rent ud sagt skuffende, at USA holder sig ude af det gode selskab, og oven i købet gør det på den demonstrative og destruktive facon, som tilfældet er. Det klæder ikke amerikanerne som bannerførere i kampen for menneskerettighederne.

Amerikanerne siger, at de er bange for, at domstolen på grund af den måde, den laves på, vil blive et gidsel for regeringer i f.eks. slyngelstater. Og fordi USA er en supermagt med globale interesser, vil amerikanske statsborgere være mest udsat for at komme i klemme.

Men bekymringerne er grundløse. Det har internationale retseksperter fastslået gang på gang.

Forklaringen er snarere, at Bush-regeringen ikke tør gå op imod højrefløjen i det republikanske parti, der betragter bindende internationalt samarbejde - også i FN-regi - som skadeligt for amerikanske interesser. Og højrefløjen har vind i sejlene på dette område i øjeblikket.

Allerede Clinton-regeringen var klar over hvilke problemer, der ventede Straffedomstolen i det amerikanske politiske landskab. Man besluttede ganske vist at underskrive traktaten, men undlod at sende den til ratifikation i Senatet. Og dermed kom den ikke længere.

For Bush-regeringen er dette åbenbart ikke tilstrækkeligt. Man planlægger nu at annullere USAs underskrift - i sig selv et uhørt skridt - og ikke nok med det. I Kongressen overvejes det at indføre sanktioner mod lande, der samarbejder med domstolen.

Det er helt vildt. Undskyld jeg skriver det. Det er en ærlig sag at være imod domstolen og at holde sig uden for kredsen bag den. Men det er ikke supermagten værdigt at kaste sig ud i obstruktionsforsøg som en anden bananrepublik.

De amerikanske skridt er nyttesløse. Domstolen vil blive oprettet, og som tiden går, vil den amerikanske modstand blive mindre. Sådan plejer det heldigvis at være. Men indtil da må vi bede om, at USA optræder som et ansvarligt medlem af det internationale samfund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.