Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvad Stasis arkiver gemmer

Det østtyske sikkerhedspoliti Stasi var et af verdens mest effektive og beskæftigede 174.000 stikkere. Blandt dem var en ægtemand, der angav sin kone. Behandlingen af Stasis arkiv danner i dag forbillede for andre tidligere diktaturer.

BERLIN: For Vera Lengsfeld var Murens fald og den tyske genforening en glædesstund, men hvad der fulgte viste sig at være et personligt mareridt: Da systemkritikeren fra DDR langt om længe så sine akter hos sikkerhedspolitiet Stasi erfarede hun, at hendes mand, Knud Wollenberger, havde været stikker.

Wollenberger, født i Danmark og dansk statsborger, men opvokset i DDR, havde udspioneret sin egen kone i årevis. Han videregav oplysninger om hende til Stasi, der betragtede hende som en samfundsfjende, fordi hun arbejdede for fred og demokrati.

Vera Lengsfeld kunne ikke have kendt til sandheden om deres ægteskab, hvis ikke Tyskland allerede fra begyndelsen af 1990erne havde stillet det såkaldte Stasi-arkiv til offentlighedens disposition. Det kunne lade sig gøre, fordi arkivet var blevet stormet og besat af befolkningen så tidligt som 15. januar 1990, da de kommunistiske magthavere kun havde nået at tilintetgøre en lille del af det afslørende materiale.

De efterfølgende love, der regulerer adgangen til arkivet, bærer præg af, at et diktatur blev opslugt af et demokrati. Alle, der har et rimeligt ærinde, kan gøre brug af den enorme viden, som ligger gemt i det gamle Stasi-hovedkvarter i Østberlin og 14 filialer i det tidligere DDR.

Kæmpe arkiv bruges flittigt
Arkivet er med sine 180 kilometer reoler et af de største i Tyskland, og det bruges flittigt. Siden 1991 har over to millioner mennesker bedt om personlig indsigt - i øjeblikket er det omkring 94.000 om året. Her er der afsløret skæbner som Lengsfelds. Mennesker har erfaret, at naboer, kolleger og venner har været Stasi-meddelere. For nogle kommer det som et chok, andre havde en mistanke og har fået den bekræftet. Projektet er blevet studeret af andre lande, som søger at bearbejde fortiden - ikke kun østeuropæiske, men også for eksempel Argentina og Irak.

Stasi, der fra 1957 blev ledet af den navnkundigt brutale Erich Mielke, havde, da Muren faldt i 1989, omkring 85.500 ansatte. Dertil kom 174.200 stikkere, eller såkaldt uofficielle medarbejdere. Den sidste gruppe omfattede folk som Wollenberger.

I dag betjener arkivet også officielle myndigheder, som vil undersøge, om offentligt ansatte har en Stasi-fortid. Det er blevet til 1,6 millioner forespørgsler siden 1991. Et andet vigtigt område er videnskabsfolk og journalister, som under visse forudsætninger kan få adgang til akterne. Denne adgang er dog blevet indskrænket de senere år efter krav fra domstolene.

Det danske eksempel
Et eksempel på ihærdig forskning blev fremlagt af Berlingske Tidende 2003. Her afslørede Wolfgang Mayer, som var blandt 18 østtyskere, der 1988 søgte tilflugt på den danske ambassade i DDR, betydelige forskelle mellem den version, som regeringen i København senere gav af episoden, og det hændelsesforløb, der blev nedfældet i fortrolige Stasi-dokumenter.

Danmark hævdede, at de 18 stort set forlod ambassaden i ro og orden, ledsaget af et par DDR-betjente tilkaldt af ambassadøren, efter at alle andre tilbud var blevet afvist. Et notat fra Stasi, gravet op af Mayer i arkivet 15 år efter, fastslår imidlertid, at ambassaden næsten fra belejringens begyndelse havde givet tilladelse til, at DDR-myndighederne kunne fjerne belejrerne »med politimagt«.

Lengsfeld har valgt en anden vej. Hun har ladet sig skille fra Knud Wollenberger og er i dag forbundsdagsmedlem for CDU. Hendes store tema er menneskerettigheder, og man må sige, at hun har en del erfaringer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.