Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar:

George W. Obama, år 1

En upopulær præsident med det overordnede ansvar for driften af to krige. Stigende arbejdsløshed. Voksende budgetunderskud. Eksploderende gældsætning. Frygt for nye terrorangreb. Undergravning af de borgerlige frihedsrettigheder. For lidt åbenhed og for megen korruption i det regerende parti.

Sådan endte George W. Bushs præsidentperiode for nøjagtigt ét år siden - og sådan er billedet af Barack Obamas første år. Altså lige bortset fra at underskud og gæld er steget yderligere, at nye skatter truer, og at Obama er løbet fra flere af sine valgløfter - og at hans relativt få resultater mestendels har vælgerne markant imod sig.

Obama har ellers haft de bedst tænkelige forudsætninger, nogen præsident har haft i mange år - et solidt flertal i begge kongressens kamre (herunder de vigtige 60 af 100 stemmer i Senatet) og en befolkning, der er bevidst om krisens omfang.

Meningsmålingerne for tirsdagens suppleringsvalg i Massachusetts - hvor det ved redaktionens slutning ser ud til at Republikanerne overraskende vinder senatorposten, Ted Kennedy beklædte - markerer Obamas jubilæum ved at understrege, hvad de nationale meningsmålinger har vist længe: Hans tilslutning er dykket hurtigere end nogen andens i nyere tid, og han støttes nu ikke længere af et flertal af amerikanerne, som til gengæld er enige i et udsagn om, at hans første år har været en »fiasko«.

Hvad er så årsagen? Formodentlig den samme, som ramte Republikanerne, efter de i 1994 havde vundet flertallet i kongressen. De overfortolkede sejren som en blankocheck til at gennemføre, hvad de ville, selv når det ikke var, hvad amerikanerne generelt ville. Ligeledes overfortolkede Demokraterne i 2008 valget af Obama - som en afstandtagen til alt, hvad Reagan, Bush Sr. og Bush Jr. i øvrigt havde stået for.

Demokraterne ræsonnerede, at så stor som krisen på finansmarkederne var, kunne man nu bruge den og deres kongresflertal til at gennemtvinge politikker, man ellers aldrig ville kunne komme igennem med.

Men de fleste amerikanske vælgere ønskede ikke en nationalisering af sundhedssektoren, en altomfattende miljøregulering, en eksplosion i den korrumperende statsstøtte til alskens særinteressegrupper, og en omsiggribende politisk korrekthed. Det lod Obamas ideologi og manglende erfaring ham bare ikke se i tide.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.