Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gaddafi skal vogte menneskerettigheder

Libyen og landets kontroversielle leder, oberst Gaddafi, står til at få en plads i FNs Menneskerettighedsråd, når FNs medlemslande i morgen skal stemme om 14 ledige pladser. Vesten er til grin for egne penge, mener menneskerettighedsekspert.

Libyens leder Muammar Gaddafi.
Libyens leder Muammar Gaddafi.

Oberst Muammar Gaddafis Libyen vil efter alt at dømme i morgen blive valgt som medlem af FNs Menneskerettighedsråd, når verdens knap 200 FN-lande skal stemme om, hvem der skal have de 14 ledige pladser.

Samtidig kan en række andre lande, hvor overgreb på menneskerettighederne er hverdagskost, se frem til at få en plads i FN-rådet, der er oprettet for at beskytte menneskerettighederne verden over.

- Hvis Libyen bliver valgt som medlem, bekræfter det blot endnu engang at Menneskerettighedsrådet er en farce, hvor Vesten er til grin for egne penge. Med Libyen som medlem må EU landene snart have nået smertegrænsen for, hvad man vil legitimere. EU må kraftigt overveje at boykotte rådet, siger chefjuristen i den borgerlige tænketank, CEPOS, Jacob Mchangama.

Han har i årevis har holdt øje med arbejdet i Menneskerettighedsrådet. Dels fordi en række lande med de muslimske i spidsen forsøger at bruge rådet til at indføre indgreb over for ytringsfriheden. Dels fordi de i de senere år har været adskillige eksempler på, at de ikke-vestlige lande rotter sig sammen og beskytter hinanden mod kritik i menneskerettighedsrådet, mens de til gengæld eksempelvis kan samle flertal bag gentagne kritik af Israel.

Ingen modkandidater

Når et land som Libyen sammen med Malaysia, Maldiverne og Qatar kan sikre sig en plads i FNs øverste organ i kampen for menneskerettighederne hænger det sammen med, at der ikke er modkandidater. FNs Menneskerettighedsråd har 47 medlemslande, der med mellemrum skiftes ud. Verdens forskellige geografiske regioner har et fast antal pladser, og i år skal der eksempelvis vælges fire nye afrikanske lande ind i rådet. Men Afrika har kun indstillet fire kandidater - ud over Libyen er det Angola, Mauritanien og Uganda - som dermed stort set er sikre på at blive valgt ind.

Det samme mønster gør sig gældende i de andre regioner. Eksempelvis er Malaysia, Maldiverne, Qatar og Thailand de eneste kandidater til de fire ledige pladser, som Asien har. Østeuropa har kun to kandidater - Polen og Moldova - til to pladser, og Vesteuropa stiller kun op med Spanien og Schweiz til de to sæder, der er ledige.
 
- Det sætter Menneskerettighedsrådet i et dårligt lys, at der reelt ikke er mulighed for at stemme på konkurrerende kandidater, fastslår Jacob Mchangama fra CEPOS.

Ikke mindst fordi det faktisk var meningen, da der skulle være konkurrence om pladserne, da FN-landene for fem år siden besluttede at reformere menneskerettighedsarbejdet. Den daværende, udskældte Menneskerettighedskommission blev omdøbt til FNs Menneskerettighedsråd og det blev besluttet, at lande, der søger en plads i rådet, skal opretholde "de højeste standarder" på menneskerettighedsområdet. Og det er mindst fire af de aktuelle kandidatlande, der ikke gør, påpeger menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

Organisationen opfordrer sammen en række andre menneskerettighedsgrupper FNs medlemslande til at lægge pres på kandidatlandene forud for torsdagens afstemning i New York.  Ifølge reglerne kræver det mindst opbakning fra halvdelen af FN-landene for at få en plads i rådet.
 
- Staterne skal presse kandidaterne til at tage konkrete skridt for at leve op til medlemsbetingelserne, og staterne skal gøre det klart, at de vil lade deres stgemmeafgivning afhænge af, om det sker, siger Hassan Shire Sheikh, der er direktør for menneskerettighedsaktivisterne på Afrikas Horn og i det østlige Afrika.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.