Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europa-analyse Kronen ud i stormvejr ved ny valutakrise

Er der nogen grænse for, hvor langt dollaren kan falde yderligere, før vi står med den største valutakrise på hånden, siden Bretton Woods-systemet faldt fra hinanden i begyndelsen af 1970erne?

Menuen har ikke stået på så meget andet end alfabetsuppe i den danske valgkamp.

Diverse politiske eksperter har haft travlt med at udpege de bogstaver, der flyder øverst på suppen: VKO eller ABFY eller VKOY. Hvis man stikker skeen lidt længere ned, kommer man op med den kombination af bogstaverne S og V, som såmænd nok kan blive hele enden på affæren.

Men en gang i mellem er det også sundt at lægge skeen fra sig og kigge ud over tallerknens kant. Ud mod den del af verden, der ligger udenfor Danmark.

OG HER SER det mildest talt ikke godt ud. Den næste danske regering kan hurtigt komme til at slås med den største internationale valutakrise i årtier, hvilket igen kan bringe de seneste 25 års danske fastkurspolitik for kronen i fare.

Sikke noget vrøvl, vil mange økonomer straks sige. Den danske økonomi er i fin form, og selv om det knager i det internationale finans- og valutasystem, så er der fortsat blus på økonomierne rundt omkring i verden.

Men da olieprisen i 2005 passerede den »magiske« grænse på 50 dollar tønden, spåede de fleste økonomer også, at nu kunne den ikke komme så meget længere op, med mindre der kom en stor politisk krise i Mellemøsten. I dette efterår bliver olie handlet til over 90 dollar tønden, og USA er endnu ikke seriøst begyndt at overveje at bombe det iranske atomprogram.

Så er der noget til hinder for, at den amerikanske dollar falder yderligere i kurs i de kommende år, og passerer andre »magiske« grænser? I øjeblikket bliver dollaren handlet på dens laveste historiske niveau, siden USA måtte »gå fra guldet« i begyndelsen af 1970erne, og det internationale valutasystem knager i fugerne.

Den amerikanske nationalbanks nedsættelse af renten i den forløbne uge synes ikke at have dæmpet uroen, og aktiemarkederne faldt på ny i fredags.

PROBLEMET ER I en nøddeskal, at amerikanerne for længe har levet over evne. Købt for mange billige kinesiske varer, hvilket har smadret den amerikanske betalingsbalance. Købt for dyre boliger, fordi useriøse banker har lokket dem med billige lån. Det kan gå i et stykke tid, men så går den heller ikke længere.

Nu skal regningen betales, og det kan man ovre på den anden side af Atlanten åbenbart ikke finde ud af. Amerikanerne burde stramme livremmen ind. Men der skal være valg i USA næste år, så det er udelukket. I stedet forsøger den amerikanske nationalbank at holde boblen i luften med at kaste en rentesænkning ud i ny og næ.

Det passer resten af verden rigtigt dårligt. Den europæiske økonomi er for alvor kommet ud af nogle trange år trukket på vej af det tyske opsving. Men de stigende energipriser betyder også stigende inflation, så den Europæiske Centralbank, ECB, ville sådan set helst have gennemført en mindre rentestigning. Det vil man også i Kina, hvor økonomien er ved at blive overophedet, og i de mellemøstlige olieeksporterende lande, der skovler penge ind.

Men da både den kinesiske valuta renminbien og de mellemøstlige olieeksportørers valutaer er bundet til dollaren, har de ikke så meget andet valg end at følge med USAs rentepolitik.

Resultatet er, at de valutaer som følger det frie markeds regler i øjeblikket bliver straffet – og det gælder i første omgang euroen og andre valutaer som det britiske pund og schweizer-francen. Deres valutaer bliver skudt op i kurs med faldende konkurrenceevne og eksport som følge.

Eller sagt med færre ord, så er det europæerne, som i øjeblikket betaler for USAs handelsunderskud over for Kina.

EN LOGISK LØSNING ville selvfølgelig være, at de store økonomiske aktører på verdensscenen satte sig ned og lavede en aftale om justering af deres valutakurser, der ville være til fordel for alle og for hele verdensøkonomien. Det gjorde man med held i 1980erne, da det var den japanske yens lave kurs og den amerikanske dollars høje kurs, der var problemet.

Men så let går det ikke længere. Europa og USA kunne i 1980erne presse Japan til at hæve kursen på yenen, fordi Japan trods alt var en del af den »vestlige verden«. Det er svært at se, hvordan man kan bruge tommelskruerne på lignende måde over for Kina, hvis økonomi allerede nu er oppe på en størrelse svarende til to-tredjedele af både EUs og USAs, og er drevet frem af en eksport hjulpet af den for lavt kurssatte renminbi.

Kina sidder – af besynderlige grunde – heller ikke til bords i de organisationer, hvor man drøfter valutakurser og international økonomi som G-8 samarbejdet og den internationale valutafond, IMF.

Så verden har kort sagt brug for et nyt internationalt valutasystem til erstatning for Bretton Woods-systemet, der kollapsede for 35 år siden. Men det kommer nok til at afvente valget af en ny amerikansk præsident, og måske en situation, hvor dollaren begynder at komme ud over kanten og i frit fald.

OG HVAD BETYDER det så for dansk økonomi, vil nogen måske spørge. Hvis der kommer en stor valutakrise, så har Danmark en aftale fra 1998 om, at den Europæiske Centralbank skal gribe ind med støtteopkøb til fordel for kronen, idet Danmark har bundet kronen i en fast kurs over for euroen.

Men hvis ballonen virkelig går op, så vil de 13 medlemslande af euro-samarbejdet naturligt nok tænke mest på sig selv og på et forsvar af det system, som Danmark trods alt ikke deltager fuldt ud i. Så det kan blive rigtigt interessant at se, om en valuta som kronen kan klare sig med et halvt euro-medlemskab.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.