Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk studerende fængslet i Zimbabwe

Ung dansk kvinde proppet i Zimbabwes berygtede Chikurubi-fængsel på grund af visumtvist.

En kvindelig dansk studerende er blevet smidt i Zimbabwes berygtede Chikurubi-fængsel og derefter udvist af landet. Det skete før jul, da myndighederne fandt en fejl i hendes visum. Den unge kvinde var på en studierejse i en række afrikanske lande.

- Af alle de afrikanske lande, jeg har besøgt, har den største hurdle været Zimbabwe, siger Katrine Nikolajsen til nyhedshjemmesiden ZimEye, der drives af zimbabweanere, der befinder sig i eksil.

Den unge dansker blev anholdt, fordi hun angiveligt havde opholdt sig i Zimbabwe længere end tilladt, skriver ZimEye. Hendes visum udløb ellers tilsyneladende først i maj 2011.

Udenrigsministeriet i København bekræfter, at man er bekendt med fængslingen af den danske kvinde.

Katrine Nikolajsen blev stillet for en dommer og indsat i Chikuribi-sikkerhedsfængslet i udkanten af Zimbabwes hovedstad, Harare. Fængslet er berygtet for blandt andet dets overfyldte celler og dets yderst kritisable sanitære forhold.

Den unge danske kvinde nåede at opholde sig i fængslet i et døgn, inden hun fik en bøde på 300 dollar og derefter blev deporteret til nabolandet Sydafrika.

Zimbabwe har et anstrengt forhold til blandt andet Vesten, fordi EU og USA kritiserer menneskeretsovertrædelserne i landet, der ledes af præsident Robert Mugabe.

Mugabe og mange af hans ministre er blevet nægtet visum til EU-landene på grund af de politiske overgreb i Zimbabwe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.