Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blodsbrødre

Opgøret mod USAs mest frygtede fængselsbande er begyndt i en retssal i Californien. Berlingske Tidende har forceret tre sikkerhedstjek og sidder ansigt til ansigt med de mennesker, som myndighederne kalder »udyr,« og som angiveligt har snesevis af liv på samvittigheden. Anklageren kræver dødsdom over 23 ledere af Aryan Brotherhood, den største dødsstrafssag i amerikansk historie.

Tyler Bingham kunne ligne en hyggelig bedstefar, men vidner har fortalt om, hvordan »trangen« nogle gange kom over ham til at slå ihjel uden nogen speciel årsag, og hans medanklagede i det racistiske Aryan Brotherhood,  Barry Mills, har ikke en meget bedre historie. Foto: Scanpix
Tyler Bingham kunne ligne en hyggelig bedstefar, men vidner har fortalt om, hvordan »trangen« nogle gange kom over ham til at slå ihjel uden nogen speciel årsag, og hans medanklagede i det racistiske Aryan Brotherhood, Barry Mills, har ikke en meget bedre historie. Foto: Scanpix

Sådan må kaptajn Willard have følt det, da han endelig i »Dommedag nu« mødte ondskaben selv.

Jeg har ikke sejlet op af Mekong-floden, jeg har ikke skullet undvige tigere og fjendesoldater, bomber og napalm, og jeg har ikke i et ildevarslende mørke stået ansigt til ansigt med oberst Kurtz. Der er ingen blod, ingen sved, ingen krudtsværtede hænder her - men metaforisk: Jeg har i årevis hørt om dem, som en kendsgerning eller en myte, jeg har læst bøger, artikler og afhandlinger om dem, og jeg har netop et 110 siders anklageskrift, som inkluderede 32 mordforsøg, 16 fuldbyrdede mord og en labyrint af andre forbrydelser alle begået i mørkets hjerte, det amerikanske fængselsvæsen, og nu sidder jeg så nogle få meter fra dem: Ondskaben selv.

De fire anklagede sidder som ved Nürnberg-processen, i etager, og øjnene skal på arbejde for at finde dem. Inden retssagen offentliggjorde anklagemyndigheden billeder, hvor de lignede, hvad de angiveligt er, de farligste fanger i hele systemet, men i dag er de svære at skelne fra de forsvarsadvokater, som flankerer dem. De er halvgamle mænd, en af dem ligner en bedstefar fra en bolsjereklame, alle er de velkæmmede, deres overskæg under kontrol, og deres briller rammer moden, enten bevidst eller ved et held, og de langærmede blå og ternede skjorter skjuler tatoveringerne, som ellers ville ødelægge illusionen.

Mændene er »The Baron« og »The Hulk« og deres to medtiltalte, lederne af den mest frygtede bande i de amerikanske fængsler. Aryan Brotherhood.

 Dræber for at dræbe
Aryan Brotherhood er ikke som de andre fængselsbander, der spiller med musklerne og truer og gennemtæver rivalerne.

Aryan Brotherhood slår ihjel - og tallene fortæller historien. Deres medlemstal udgør mindre end en tiendedel af én procent af samtlige fanger, men de står ifølge FBI bag 25 procent af de 150 mord, der hvert år bliver begået i de amerikanske fængsler.

»De dræber konkurrerende bandemedlemmer. De dræber sorte og homoseksuelle og børnemishandlere. De dræber stikkere. De dræber mennesker, som har stjålet narko eller skylder et par hundrede dollar. De dræber fængsbetjente. De dræber for penge, de dræber gratis, og først og fremmest dræber de for at etablere en terrorkultur, som kan underbygge deres magt,« som journalisten David Grann har konstateret i magasinet New Yorker.

Og somme tider dræber de bare for at dræbe. Som en kilde har forklaret til anklagemyndigheden:

»Engang imellem kommer trangen over ham. Forstår du, hvad jeg mener? Trangen kommer over ham...« Kilden talte om T. D. Bingham alias »The Hulk« - alias bedstefar fra bolsjereklamen, som i øjeblikket på anklagebænken læner sig over mod sin forsvarer og siger et eller andet. De smiler begge to stort.

Væslen
Sådan ville et væsel se ud, hvis et væsel var et menneske.

Vidnet er myndetynd og har et smalt ansigt, og man tror ham, når han siger, at han har lært at sno sig i fængslet. »Det er et grimt sted, og man må gøre, hvad man må gøre for at overleve,« som han konstaterer.

Manden hedder Thomas Miller, og i øjeblikket synes han at gøre det modsatte af, hvad han må gøre for at overleve. Faktisk synes han at invitere døden inden for.

For han fortæller om sin tid i kredsen omkring Aryan Brotherhood. Han var aldrig medlem, kun et par hundrede fanger er blevet begunstiget med egentligt medlemsskab, men han var en af de 15.000 indsatte, som er tilknyttet banden. Som rockerne har deres »prospects,« har Aryan Brotherhood såkaldte »peckerwoods«, et amerikansk udtryk for mennesker, der betragtes som uciviliserede.

Thomas Miller var en peckerwood. Han tilbragte den sidste tredjedel af det 20. århundrede i fængsel, for bankerøverier og checkfalskneri, og for hver gang han kom ind bag tremmer, virkede hverdagen mere rå end sidste gang, fortæller han. En indsat kunne ikke længere bare sidde i fred og sidde tiden ud, han skulle søge beskyttelse i en af de bander, som styrede fængselsgangene.

Miller begyndte at omgås Aryan Brotherhood. Han havde lært sig at tatovere, og han var manden, som udstyrede bandelederne med tatoveringer.

Han malede ordene »AB« på dem. Han malede hagekors. Han malede tallene »666« - det nytestamentelige udtryk for den onde selv - og han malede vikinger og sværd og irske kløvere, SS-runer og middelalderlige riddere, og han malede samtidig sig selv op i en krog.

For ved at omgås Aryan Brotherhood stiller man sig også til rådighed for Aryan Brotherhood, og i 1992 var det hans tur.

Dømt til døden
Thomas Miller begynder at fortælle - og han går tilbage til forbundsfængslet i Lompoc i Californien, hvor han boede på samme gang som Baby Ray, et medlem af Aryan Brotherhood. »Jeg kunne ikke lide ham. Baby Ray var ... han var arrogant, han var egoist, og jeg forsøgte at undgå ham.«

Anklageren kigger på Thomas Miller.

»Baby Ray havde også snuppet cigaretter uden at spørge. Den slags kan få dig dræbt i fængsel, ikke?«

Miller svarer prompte. »Den slags kan få dig dræbt i fængsel.«

Så holder han en pause og tilføjer: »Mange, mange, mange ting kan få dig dræbt i fængsel.«

Men Miller havde ikke forestillet sig, at han på noget tidspunkt selv skulle slå ihjel. Han havde aldrig slået ihjel, vold var en del af verden, men ikke nødvendigvis en del af hans verden. En morgen kom en anden indsat, Glenn Filkins, imidlertid hen til ham og gav ham beskeden:

»Bestyrelsen har besluttet, at Baby Ray skal dø - og at vi skal gøre det.«

Miller var ikke i tvivl om hvem, den såkaldte bestyrelse var. Det var »the commission« - de tre mænd, der styrer Aryan Brotherhood enevældigt.

Glenn Filkins var det modsatte af Miller. Vold var en del af hans verden, og han glædede sig til opgaven. Han tilbragte time efter time hver dag med at vokse sig selv større og stærkere, og hans mål var ikke at komme ud af fængsel. Hans mål var at blive medlem - rigtigt medlem - af Aryan Brotherhood.

Umiddelbart var det forunderligt, at Aryan Brotherhood ville slå en af deres egne ihjel, men banden havde mistet tålmodigheden med Baby Ray. Ray ville ikke dele sin narko med brødrene, og han sov sammen med en - som det hedder i fængselsjargon - elskerinde. Aryan Brotherhood så gennem fingre med indsatte, som havde sporadiske, seksuelle forhold, og banden købte og solgte og tvang selv mænd til sex, men homoseksualitet - åbenlys homoseksualitet - var imod broderskabets moralkodeks, Ray havde overtrådt kodseksen, og straffen var som ved de fleste andre overtrædelser: Døden.

Blod ind, blod ud
Der er tavshed i retslokalet. Ikke et stykke papir knitrer.

Anklageren fortsætter: »Hvordan ville I slå Baby Ray ihjel?«

»Vi besluttede os for, at vi ville forgive ham. Vi tilbød ham heroin og gav ham en overdosis. En stor overdosis. Men det slog ham ikke ihjel.«

»Hvad gjorde I så?«

»Glenn Filkins ville ikke vente mere, han mistede besindelsen, og han gik om bag Ray med en garrotte, som han havde lavet af lagener. Han lagde den om halsen på ham. Jeg holdt om Rays ben. Ray kæmpede som et bæst, han havde helt utrolige kræfter, og han så mig lige i øjnene, lige ind i øjnene, mens han kæmpede for sit liv. Men til sidst døde han. Vi slog ham ihjel.«

Rays elsker - eller elskerinde - bevidnede henrettelsen og dermed det konkrete udtryk for Aryan Brotherhoods parole: »Blod ind, blod ud.«

Hvis man vil ind i det allerhelligste og blive medlem af broderskabet, må man slå ihjel. Det er »blod ind.« Og når man er inde, kan kun døden løse en fra medlemsskab. Det er »blod ud.« Den dag blev Baby Ray løst fra sit medlemsskab, og Glenn Filkins opnåede sit.

Broderskabets cirkel var intakt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.