Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu lover DMI og andre bedre vejrudsigter

DMI og deres europæiske storpartner lover nu væsentligt mere pålidelige vejrprognoser. Også med hensyn til at forudsige helt lokale og ødelæggende skybrud.

Alle kender ærgrelsen:

Man tjekker omhyggeligt vejrudsigten for at være helt sikker på, at man ikke bliver gennemblødt på den følgende dags planlagte cykeltur. Overskyet siger prognosen, men ingen regn. Så man tager chancen.

Hvorefter regnen alligevel siler ned og gennemvæder både rygsæk, jakke og bukser. Hvilket får én til at forbande meteorologerne langt ned i vandpytterne.

Nu lover vores nationale vejrcenter DMI og det store europæiske ditto, ECMWF, imidlertid mere sikre og pålidelige vejrudsigter.

Ja, ikke nok med det: De lover også inden for de nærmeste år at blive bedre til i god tid at forudsige ekstremt vejr, herunder skybrud, hedebølger og kraftige kuldefrembrud.

»I øjeblikket rammer vi ca. 97 procent rigtigt, når det handler om at forudsige maksimumtemperaturen to døgn frem. Vi vil aldrig kunne eliminere usikkerheden fuldstændig, men inden for de nærmeste år forventer vi at nå en præcision på omkring 99 procent,« siger DMIs forskningschef, Ulrik Smith Korsholm.

En hel del vanskeligere er det med sommerhalvårets ofte ødelæggende skybrud, der er notorisk vanskelige at forudsige, især på det helt lokale plan.

Men også her forventer DMI inden for en kortere årrække at kunne knække en del af prognosenødden.

Læs: Hvorfor rammer skybrud især københavnerne?

»Skybrud er fra naturens side kaotiske og har derfor en god del tilfældighed indbygget i sig. Groft sagt kan den ekstreme regn ramme i naboens have, men ikke i din. Men vi vil blive meget bedre til at forudsige skybrud, end vi er nu, også på lokalt plan som eksempelvis København inden for voldene,« fastslår forskningschefen.

Forklaringen ligger især i de såkaldte grids eller gitre, som vejrmodellerne arbejder med. Det vil populært sagt sige vejrkortenes opløsning på baggrund af de data, som stadigt kraftigere supercomputere fodres med, herunder fra satellit, radar og vejrstationer.

Læs: Varsling om flere kraftige storme over Danmark

I dag arbejder DMI - over Danmark - typisk med gitre på hver især 2,5 gange 2,5 km, men om få år forventer instituttet at komme ned på en gitterstørrelse på under 1.000 meter, altså en langt finere og dermed lokal opløsning end i dag.

»For at komme derhen, hvor vi kan forbedre skybrudsprognosen markant - hvor vi kan sige ret præcist, hvor den voldsomme regn vil falde - er det nødvendigt at komme ned på en gitterstørrelse på pænt under en km i vores modeller. Og det mål når vi,« understreger Ulrik Smith Korsholm.

DMI står selv for udarbejdelsen af prognoser, der rækker op til to døgn frem inden for Rigsfællesskabet, altså Danmark, Færøerne og Grønland. Men på den længere prognosebane trækker instituttet på det store europæiske vejrcenter ECMWF (European Centre for Medium-Range Weather Forecast) i Reading lidt uden for London.

For at kunne udarbejde pålidelige langtidsprognoser for det europæiske område må ECMWF drage vejret i hele verden ind i deres modeller. Af samme årsag arbejder de i dag med modeller, der opløser kloden i gitterstørrelser på ca. 18 gange 18 km.

Men deres globale opløsning skal ifølge DMI-forskningschefen helt ned på fem gange fem km inden 2025.

Det vil efter alt at dømme få den positive betydning, at DMI på baggrund af data fra ECMWF om få år vil blive i stand til at udsende risikomelding om såkaldt high impact-vejr som kraftig regn eller voldsom kulde helt op til to uger i forvejen.

Læs: 100 års stormfloden kan blive en ti års hændelse

I dag er ECMWFs maksimale tidshorisont på området en enkelt uge. DMI opererer selv med maksimalt fem dage for den noget usikre risikomelding og 24 timer for decideret varsling af farligt vejr.

Imens bliver den meteorologiske videnskab mere og mere automatiseret, ikke mindst i kraft af stadigt større supercomputere med umådelig regnekraft til at behandle millioner af vejrdata.

Men i sidste ende står stadig det menneskelige led - meteorologen, der skal fortolke facit i computernes enorme udregninger.

Ulrik Smith Korsholm erkender, at den menneskelige faktor er et potentielt usikkert led. Men den er fortsat og vil stadig i mange år fremover også være et nødvendigt led, fastslår han og afviser dermed, at kunstig intelligens vil kunne eliminere vejreksperten af kød og blod. I hvert fald inden for en overskuelig årrække:

»Automatisering eller kunstig intelligens kommer ikke foreløbig til at erstatte meteorologer. Du er nødt til at have rigtige meteorologer, for de kender svaghederne i vejrmodellerne og kan foretage den fornødne sammenligning mellem forskellige modeller."

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.