Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Meget mere vand på vej: Ekstremregnen er kommet for at blive

Skybruddene onsdag og torsdag over Jylland og hovedstaden er tegn på, at det tidligere ekstreme er blevet det nutidigt normale. Vores videnskabsjournalist forklarer om ekstremregnens mulige kobling til menneskeskabte klimaforandringer.

De massive regnmængder ramte Lindevang på Frederiksberg tidligere i dag.
De massive regnmængder ramte Lindevang på Frederiksberg tidligere i dag.

Skybrudssæsonen er i den grad over os igen.

Onsdag druknede dele af Horsens i 118 mm regn. Som 12 store spandfulde vand på hver eneste kvadratmeter.

Det var en ekstremvejrs-begivenhed så usædvanlig, at TV 2 Vejret betegner det som en hændelse, der statistisk set bør indtræffe hver gang, der er gået 246 år.

Nogenlunde samtidig brød et regnvejrsbassin i Hobro for enden af Mariager Fjord ifølge nordjyske.dk sammen, hvorefter en mindre syndflod væltede ind i den gamle bydel og oversvømmede veje og kældre.

Mindst ni officielle skybrud blev det ifølge DMI til onsdag i det jyske, heraf to såkaldte dobbelt skybrud. Det vil sige mere end 30 mm nedbør inden for en halv time.

Læs også: Oversvømmelser spærrer flere veje i København

Torsdag blev det så endnu engang hovedstadens tur,.  Voldsom nedbør med lokale skybrud om formiddagen indebar, at det velkendte, men ikke just velkomne syn af en oversvømmet Lyngbymotorvej ud for Ryparken Station gentog sig. Præcis som man så det i eksempelvis 2010, 2011, 2014 og 2015.

Jævnfør den ulykkelige oversvømmelse i Horsens bør det nærmest være en statistisk umulighed.

Skybruddet i København i august 2010 blev af meteorologer betegnet som en 50 års hændelse. Året efter i begyndelsen af juli væltede 135 mm regn på få timer ned over det centrale København og skabte den, målt på forsikringsskader, største naturkatastrofe i hele Europa det år. Det blev betegnet som en 1.000 års hændelse.

Og på den sidste augustdag i 2014 blev hovedstaden atter ramt af et dobbelt skybrud med op til 119 mm nedbør på få timer. Det blev kaldt for en 480 års hændelse.

Det siger sig selv, at disse statistiske beregninger er blevet meningsløse, for Danmark og den øvrige verden befinder sig i dag i en anden klimavirkelighed, end vi gjorde for bare 10-20 år siden.

Det er en virkelighed, hvor det tidligere ekstreme nærmer sig det nutidigt normale, og hvor sommerens luftmasser over os ofte er både varmere og mere ustabile, end det typisk var tilfældet tidligere. Det indebærer, at skyerne kan indeholde mere energi og væde med forøget risiko for ekstremnedbør.

Og det er der statistisk belæg for. Undersøgelser har således vist, at både antallet og størrelsen af ekstreme nedbørsbegivenheder i Danmark er steget med ca. 30 procent siden midten af 1980erne.

Tendensen afspejles også i nogen grad af de officielle målinger af den årlige middelnedbør i Danmark. Siden slutningen af 1880erne er den gennemsnitlige årsnedbør herhjemme steget fra knap 650 mm til i dag over 750 mm. Og en pæn stor del af den ekstra nedbør falder ofte om sommeren. Men sjældnere og sjældnere i form af småsilende heldagsregn og i stigende grad som sluser fra oven.

Den fugtige og ustabile sommerluft strømmer os typisk i møde fra syd og øst, hvor man også i stigende grad græmmer sig over voldsomme skybrud, torden og oversvømmelser. Hvilket man bl.a. var vidne til i Paris, Sydtyskland og Belgien for mindre end to uger siden.

Læs også: Stadig skybrud i luften

Alle dette fremkalder det helt naturlige spørgsmål: Skyldes det stigende antal ekstreme nedbørshændelser menneskeskabt global opvarmning?

Desværre er det stort set umuligt at koble den enkelte regnbegivenhed til de igangværende klimaforandringer. Trods disse månederes rekordhøje globale temperaturer. Naturen og tilfældighederne er så centrale dele af den store vejrkage, at en direkte sammenkædning er overordentlig vanskelig.

Men det står klart, at det efter alt at dømme stigende antal ekstreme regnhændelser i vores del af verden, såvel målt på deres hyppighed som på deres intensitet, ligger overordentlig fint i tråd med det, som man må forvente af se i et stadigt varmere klima.

Den såkaldte monsterregn om sommeren må vi derfor forvente er kommet for at blive. Herunder på Bornholm, hvor man under Folkemødet fredag må imødese kraftig regn, rusk og risiko for oversvømmelser.

Lars Henrik Aagaard er videnskabsjournalist og bl.a. forfatter til den populærvidenskabelige bog »Vildt vejr over Danmark«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.