Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Masser af sne på vej til hele landet

Fra torsdag aften vil et snevejr brede sig over hele Danmark, men det er ikke alle steder, det bliver liggende

Fra torsdag aften og i løbet af natten til fredag vil et snevejr brede sig til hele landet. Der vil falde mellem 5 og 12 centimeter sne over hele Danmark.(Foto: David Leth Williams/Scanpix 2014)
Fra torsdag aften og i løbet af natten til fredag vil et snevejr brede sig til hele landet. Der vil falde mellem 5 og 12 centimeter sne over hele Danmark.(Foto: David Leth Williams/Scanpix 2014)

Allerede fra torsdag aften, vil der ifølge DMI falde mellem 5 og 12 centimeter sne over hele landet.

Men på grund af en temperaturstigning fredag aflyser DMI kælkevejret for størstedelen af landet. Til gengæld bliver sneen perfekt til en af børnenes andre vinterfavoritter.

»Meget af sneen vil smelte, når temperaturen begynder at stige fredag, og det, der bliver liggende, bliver til tøsne. Så jeg tror ikke på, at det bliver kælkeføre hele weekenden. Til gengæld vil det være godt at lave snemænd af, før det bliver til sjap på søndag, hvor temperaturen stiger yderligere,« siger vagthavende hos DMI, Henning Gisselø til BT.

Nordjyderne kan kælke i weekenden

Fredag kryber temperaturen så meget over frysepunktet, at kælkning bliver en klistret fornøjelse i størstedelen af landet. Men nord for en linje mellem Ringsted og København vil det være muligt at kælke. Men en yderligere temperaturstigning lørdag betyder, at kun nordjyderne får fornøjelsen af at kunne suse af sted på kælkebakkerne i weekenden.

»Det bliver ikke meget tøvejr i Nordjylland hverken fredag eller lørdag, så der vil man nok kunne kælke. Men søndag kommer der et ordentligt indhug i snemængden over hele landet,« siger Henning Gisselø og understreger, at der falder så meget sne natten til fredag, at tøvejret ikke får bugt med det hele i løbet af weekenden.

Sådan udvikler snevejret sig

Ifølge DMI's seneste prognoser vil snevvejret ramme Sønderjylland torsdag aften kl. 21 og derefter brede sig mod nordøst.

»Det vil sne i hele landet i morgen tidlig. Ud på formiddagen begynder snevejret så småt at holde op fra vest. Fredag eftermiddag vil det være holdt op i hele landet, undtagen på Bornholm. Her slipper det først fredag aften,« siger Henning Gisselø.

Tøvejret, der rammer hele den sydlige del af landet fredag og umuliggør kælkning, har dog sine fordele for trafikanterne.

»Når sneen begynder at smelte, bliver den så tung, at der ikke længere vil være problemer med snefygning. I Nordsjælland og Nordjylland kommer vi næppe meget over frysepunktet fredag, så der vil man opleve snefygning,« siger DMI's vagthavende.

Også efter at det landsdækkende snevejr holder op fredag eftermiddag, vil der være spredte snebyger rundt om i landet. I løbet af weekenden og næste uge bliver vejret mere ustabilt.

»Den smule nedbør, der vil falde den næste uges tid kan falde både som sne, slud og regn. Det er klassisk dansk vinter, hvor vi kan få lidt af hvert,« slutter Henning Gisselø.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.