Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den sibiriske isvinter er aflyst

Vi får næppe nogen sibirisk dybfryser smidt i hovedet - hverken i de kommende dage eller i resten af vinteren, mener DMI.

»Sibirisk kulde på vej mod Danmark«.

Sådan skrev flere medier for en uges tid siden på baggrund af DMIs daværende og temmelig isnende månedsprognose.

Men nu afblæser vores nationale vejrinstitut - sikkert til manges lettelse - de dybfryseragtige tilstande over nationen.

Ganske vist kommer der et mindre kuldefremstød i de kommende dage med nattemperaturer på ned til fem-seks minusgrader og dagtemperaturer kun en anelse over frysepunktet.

»Men kulden bliver hverken lige så streng eller lige så langvarig, som vi i så i prognosen for en uge siden. Faktisk ligner det ganske normalt januarvejr, og det ser det ud til, at nattefrosten forsvinder allerede om en uges tid. I resten af vinteren er der størst sandsynlighed for, at der bliver en smule varmere end normalt,« siger meteorolog Martin Lindberg, der er blandt de ansvarlige for DMIs måneds- og sæsonprognoser.

I den ugegamle prognose så det ud som om, at der ville blive dannet et kraftigt højtryk over Skandinavien, som ville blæse iskold polarluft fra Sibirien ned over Danmark og Sydskandinavien.

Ifølge den nye prognose bevæger højtrykket sig imidlertid så hastigt mod øst, at det ikke for alvor formår at skubbe de lune luftmasser over Atlanterhavet bort fra vores egn af verden. En smule sne og slud skal det dog nok blive til i de kommende dage.

Men fra begyndelsen af næste uge forsvinder nattefrosten, hvorefter det snarere bliver paraplyen end polarjakken, vi får brug for.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.