Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aprils møgvejr har vendt foråret på hovedet

April har muligvis skrevet dansk vejrhistorie. For hvornår har man sidst set en april, hvor den sidste halvdel var markant koldere end den første halvdel?

Kongens Have i København 28. april 2016.
Kongens Have i København 28. april 2016.

Det er mindst en måned siden, at jeg begyndte at lade huen og vanterne blive derhjemme, når jeg skulle cykle ind på arbejdet.

Der er ikke meget, der er mere herligt, end at tage det lette forårskluns på og trampe deruda’. Ud at mærke solen bage og sveden komme krybende, mens duften af blomstrende træer og fugtig muld trænger ind i næseborene.

Men i sidste weekend begyndte det at gå galt. Helt galt. Hagl og slud væltede ned, en isnende blæst satte ind, og fuglenes sang forstummede. Og det er stort fortsat til i dag. Med den bitre konsekvens, at huen, vanterne og vinterjakken atter har måttet findes frem.

På Facebook morer »venner« under sydlige himmelstrøg sig kosteligt over det markante vinterlige indslag i Danmark. Under billeder af palmer og terrasseborde med duggende piña coladaer skriver de – med slet skjult skadefryd:

»Hører I kun har fem grader derhjemme...«.

Jo tak. Natten til 23. april dalede kviksølvet i Nordjylland til næsten fire minusgrader. Morgenen efter lagde sneen sig i op til 15 centimeters højde i Trekantsområdet i Jylland. Og samme døgn sluttede med en landsdækkende middeltemperatur på sølle 3,5 grader.

I de følgende dage har danskerne kunnet »fornøje« sig med både haglvejr, skypumper og endnu mere tøsne og slud.

Det har bestemt ikke set bedre ud i størsteparten af det øvrige Nordeuropa. I onsdags faldt der tøsne over både Paris og London. Det var første gang i 31 år, at det skete så sent i april i den britiske hovedstad. Og i tirsdags blev store dele af Holland, Belgien og Tyskland dækket af et fint lag sne.

Hvilket har fået folk til at skyde skylden for vinterkulden på den netop afdøde popstjerne Prince, der skrev sangen »Sometimes It Snows In April«.

Ja, enkelte gange sner det i april, men som følge af den globale opvarmning burde det ske sjældnere og sjældnere. Især sidst på årets fjerde måned.

På DMI ryster man forårskulden af sig og prøver at berolige de frysende landsmænd med, at april slet ikke har været så kold endda. Ifølge instituttets beregninger ser april ud til at slutte med en landsdækkende middeltemperatur på en god halv grad over middel.

Men det er der flere ting at indvende imod, hvilket DMI da også gør.
Den ene er, at den halve grads stigning er i sammenligning med april måned i årene 1961 til 1990. Hvis man i stedet sammenligner med årrækken 2001 til 2010, bliver april omkring 1,2 grader koldere end normalt.

Den anden og mere markante indvending er, at temperaturkurven i årets april har vendt bunden i vejret og ligner en november med støt dalende temperaturer.

Ganske opsigtsvækkende ser anden halvdel af april ud til at blive omkring 1,4 grader koldere end første halvdel, hvor den under normale omstændigheder burde være to-tre grader varmere. Det er muligvis aldrig set før herhjemme. I hvert fald ikke så markant.

Det er næppe nogen trøst, men der er naturligvis indtil flere meteorologiske forklaringer.

Den ene er, at et højtryk over Nordsøen og Nordnorge næsten vedvarende har sendt arktisk kulde helt oppe fra Ishavet ned i hovedet på danskere og andre nordeuropæere.

Den anden er, at varmen gemmer sig i Grønland og i nogen udstrækning i det nordvestlige Sibirien.

I Murmansk ud mod Barentshavet er der i disse dage over ti grader i dagtimerne, hvor det normale er fire-fem grader. Endnu mere tydeligt er billedet i det sydlige og vestlige Grønland, hvor der i april er slået adskillige varmerekorder, herunder 17,8 grader allerede 11. april i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord).

Fænomenet skyldes den storslåede nordatlantiske temperaturvippe – et system af lavtryk og højtryk ude over verdenshavet – der med jævne mellemrum så at sige vender klimaet på hovedet. Det kaldes også for negativ nordatlantisk oscillation eller negativ NAO.

Desværre ser vippen i adskillige uger endnu ud til at forblive helt i bund, hvorved der fortsat vil være blokeret for, at decideret varme fra syd og sydvest kan strømme ind over os.

Det indebærer dog ikke, at nattefrosten bliver hængende, og at slud og tøsne fortsat vil ramme vores forårshungrende ansigter. For solen får under alle omstændigheder mere og mere fat.

Men at dømme efter DMIs månedsprognose kan vi næppe regne med ret meget mere end 15 grader på de varmeste dage på denne side af pinsen, der falder midt i maj. Ja, måske helt ned til bare otte grader, når det bliver køligst.

Så jeg er bange for, at det cyklende folkefærd, herunder overtegnede, må lade vanter og hue blive i frakkelommen i endnu et par uger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.