1864
INFOGRAFIK / IDA JERICHOW     FOTO / SCANPIX / WIKIDEDIA / ILLUSTRERET TIDENDE      TEKST / MORTEN HØYRUP     KILDE / WIKIPEDIA / HISTORISK BIBLIOTEK 1864 MELONI   
Sådan mistede Danmark en tredjedel af riget
Klik videre øverst i grafikken
1
General De Meza
JYLLAND
Den øverstbefalende for den preussisk-østrigske hær, Friedrich von Wrangel, meddeler sin danske modpart, generalløjtnant Christian de Meza, at han har ordre til at besætte Slesvig, der på det tidspunkt var et dansk len. Dermed var krigen begyndt.
Natten 29. juni: Preusserne gør landgang på Als
HOLSTEN
De preussiske og østrigske tropper går over Ejderen, der markerede grænsen til Slesvig, uden at møde megen modstand.
6
Fredericia
Søslagene
Den 1. februar: 
Efter en våbenhvile i marts og juni og frugtesløse forhandlinger om at dele Slesvig, angreb preusserne Als i det, der skulle blive krigens sidste store slag. Om natten 29. juni overraskede preusserne danskerne ved med robåde at landsætte tropper ved Arnkil på det vestlige Als. De danske styrker forsøgte nord for Sønderborg og ved Kær by at slå angrebet tilbage, men kunne ikke holde de fremrykkende preussere og østrigere stangen. Herefter besad preusserne hele Jylland med øer op til Limfjorden, og da et fejlslagent dansk forsøg på at presse fjenden tilbage fra Aalborg - kendt som "Kampen ved Lundby" - mislykkedes totalt, trak de sidste danske tropper sig helt ud af Jylland.
Als
5
Den første bølge på næsten 2.500 mand preussisk infanteri landsættes på Als.
Søslagene
I modsætning til tropperne på landjorden var den danske flåde den preussisk-østrigske overlegen nok til at blokere tyske havne og forhindre landsætning af tropper på dansk grund. Preussiske forsøg på at hæve den danske blokade af bl.a. Hamburg blev afvist i søslag ved Helgoland og Rügen. Desuden var et af verdens første panserskibe, Rolf Krake, et strategisk vigtigt element i kampene ved Dybbøl. På grund af den danske over-legenhed til søs var preusserne og østrigerne tvunget til at bane sig vej over land.
2. februar: Angreb ved Mysunde
Mysunde
Krigens afslutning
25. april: Fredericia overgives
Fregatten Jylland ved Helgoland
»Vore Forposter ved den nordlige Ende af Jernbanebroen i Rendsborg.«
2
Ejderen
4
Rolf Krake. Det danske panserbatteri Rolf Krake under beskydning i Vemmingbund.
Dansk feltkøkken
3. februar- april 1864: Slaget ved Dybbøl
Dannevirke
Den preussisk-østrigske hær angriber med ca. 10.000 mand de danske forposter og skanser ved Mysunde i det østlige Slesvig. Selv om det lykkedes det danske artilleri at slå angrebet tilbage, indså den danske øverstkommanderende, Christian de Meza, at den danske hær ikke ville kunne stoppe fjendens fremrykning, bl.a. fordi preusserne i den hårde vinter relativt nemt kunne passere vest om Dannevirke over de tilfrosne marskområder.  
Efter nederlaget ved Dybbøl var den befæstede by Fredericia danskernes eneste reelle tilbageværende forsvarspost i Jylland. Men den danske regering befalede Fredericias kommandant at rømme byen og samle de danske tropper på Fyn. Herefter besatte preusserne og østrigerne Jylland op til Lim-fjorden.
Søtræfningen ved Helgoland
3
Dybbøl
Om morgenen den 5. februar besluttede de Meza at trække den danske styrke væk fra det 30 km. lange Dannevirke, der i over tusind år havde fungeret som danskernes forsvarsmur mod syd.      Tilbagetrækningen gennem hård snestorm til de befæstede stillinger ved Dybbøl 80 km længere nordpå blev mødt med ramaskrig i København, hvor man ikke havde indset den danske hærs underlegenhed, og general de Meza blev under anklager om landsforræderi tvunget til at træde tilbage.
Slaget ved Fredericia
Fra februar til april 1864 blev Dybbøl og Sønderborg udsat for et massivt bombardement fra de preussiske kanonstillinger. 7. april til 18. april blev den afgørende artillerikamp udkæmpet, og de danske skanser blev bombet i grus, hvorefter preusserne i "Stormen på Dybbøl" 18. april relativt nemt kunne indtage de danske stillinger. 
Klik på de runde prikker
5. februar: Danskerne rømmer Dannevirke
SLESVIG
Se forløbet af krigen  i 1864 mod Preussen og Østrig - også kaldet 2. Slesvigske Krig.
Dybbøl Skanse
31. januar 1864: Krigen bryder ud  
Østrigske tropper  rykker ind i Fredericia  med hornmusik.
FYN
LAUENBORG
Med kun Fyn, Sjælland og øerne under dansk kontrol indgik parterne ny våbenhvile, og ved en fredskonference i oktober i Wien måtte Danmark vinke farvel til Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvorefter den dansk-preussiske grænse blev draget ved Kongeåen. Samlet set betød krigen i 1864, at Danmark mistede ca. 33 procent af sit areal og 40 procent af befolkningen. Omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kom under tysk herredømme. 1864-krigen betragtes i dag som et nationalt traume og dansk militær var i de efter-følgende 130 år frem til borger-krigen i Eks-Jugoslavien i 1990-erne ikke i aktion uden for Danmarks grænser.  
Den danske helstat
INFOGRAFIK / IDA JERICHOW     FOTO / SCANPIX / WIKIDEDIA / ILLUSTRERET TIDENDE      TEKST / MORTEN HØYRUP     KILDE / WIKIPEDIA / HISTORISK BIBLIOTEK 1864 MELONI   
TYSKLAND
Krigens afslutning
fejlbedømte i 1864 situationen og var efter krigen en knækket mand. Han udvandrede til New Zealand, men vendte siden tilbage til Danmark.
SJÆLLAND
Ditlev Gothard Monrad
Danmarks nuværende grænse
før 1864
Monrad var konseilspræsident (statsminister) under krigen i 1864.
efter 1864
30. oktober 1864: Danmark underskriver fredsaftale