KILDE  / THE FINANCIAL TIMES
1950
1
BERLINGSKE GRAFIK / HANS FÆRCH-JENSEN
Megabyer
1975
2
Klik og se indbyggertal i år:
2000
3
Indbyggertal i millioner
2025
4
Klik på  bynavnene  og se mere
Los Angeles, USA Byen breder sig over et meget stort område, og skal man rundt, er man istort set henvist til privatbilen. Der har været sammenstød mellem sorte og latinamerikanske befolknings-grupper, og gadebander er meget udbredte. Politiet har historisk ry for brutalitet – som i 1992, hvor der var tumulter i byen gennem seks dage, da fire betjente blev frikendt for vold efter den berømte video om anholdelsen af den sorte biltyv, Rodney King sommeren før.
New York, USA I dag er New York en af de sikreste storbyer at færdes i med færre end 500 mord om året. Infrastrukturen er gammel, huslejerne er høje og konkurrencen om de gode skoler intens. Kriminaliteten blev i 1970erne og 1980erne næret af, hvad der betegnes som en crack-epidemi, og den er i dag betydeligt lavere – ikke mindst takket være en politiindsats efter ”Broken Window” principperne.
Mexico City, Mexico Mexico City har de sædvanlige problemer med kriminalitet, store slumkvarterer og en forurening, der forstærkes af beliggenheden. Der har været en række initiativer for at forbedre luftkvaliteten ved at regulere brugen af diesel og efterse køretøjer, og der er da også mindre bly og svovldioxid i luften i dag. Overvågningskameraer og en markant øgning i antallet af betjente har tvunget kriminaliteten nedad.
Rio de Janeiro, Brasilien Rio de Janeiro har sin andel af de gængse problemer: narko, vold og gadebander. En femtedel af byens befolkning bor i de enorme slumkvarterer, kaldet favelas. Den kollektive trafik er langt fra tilstrækkelig, men der er store ambitioner om at forbedre og sanere byen forud for verdensmesterskabet i fodbold i 2014 og De Olympiske Lege i 2016. Politikken over for byens favelas har skiftet mellem forsøg på sanering og bestræbelser på at flytte folk.
São Paolo, Brasilien São Paolo voksede eksplosivt op gennem det 20. århundrede, og den er nu den største by på den sydlige halvkugle. Væksten fandt sted uden megen byplanlægning, og trafikken domineres af privatbiler. Lange køer midt på natten er ikke usædvanlige. Kriminaliteten var høj ved årtusindskiftet, men den er faldet dramatisk i de seneste år, og mordraten er nu det halve af det nationale gennemsnit.
Buenos Aires, Argentina Buenos Aires er en by bygget efter europæisk mønster. Middelklassen, som byens kultur og erhvervsliv er bygget op om, har lidt under de gentagne økonomiske kriser. Kriminaliteten er steget voldsomt siden midten af 1990erne. Arbejdsløshed og underbeskæftigelse er udbredt. 
Manila, FilippinerneManila er en samling af 16 mindre byer. Infrastrukturen er utidssvarende, og der er for eksempel ingen metro, selv om man nu er ved at bygge en énsporet bane. Makati er navnet på det hurtigt voksende forretningskvarter, men andre dele af storbyen er forsømte, forarmede og fortabt i kriminalitet. Slumkvarterer er udbredte. Der mangler jobs, og næsten ti procent af filippinerne arbejder i udlandet. Økonomien er i bedring.
Paris, Frankrig Befolkningen i det centrale Paris har været for nedadgående i mange år. Fra tre millioner i 1920erne til i dag lidt over to millioner. Paris med forstæder rummer cirka 11 millioner indbyggere, men det er også en af de byer i Frankrig, der har den mest ulige indkomstfordeling, og den har været scene for mange uroligheder og voldelige optøjer. Cirka 20 procent af Paris' indbyggere er født uden for Frankrig.
Istanbul, Tyrkiet Istanbul er den største by i Europa med en befolkning på over 11 millioner, og den bliver i højere grad et finanisielt og økonomisk knudepunkt i Mellemøsten. Byen har enorme ambitioner om at opdatere sin infrastruktur - herunder broerne over Bosporusstrædet og muligvis en kanal, der skal løbe parallelt med vandvejen.Den offentlige transport er stadig mangelfuld.
Cairo, Egypten Den egyptiske hovedstad har været scene for social uro i en tid, hvor landet tumler med en politisk overgang. Ungdomsarbejdsløsheden er høj, og som den største by i den arabiske verden har Cairo en lang række miljøproblemer som luftforurening, vandforurening og problemer med affald og renovation. Kloaksystemet flyder somme tider over, så gaderne oversvømmes med uforarbejdet spildevand.
Lagos, Nigeria Lagos kæmper med overbefolkning, fattigdom, kriminalitet og dårlig infrastruktur. Det er en af verdens hurtigst voksende byer. Lagos har for kort tid siden implementeret et system med særlige kørebaner for busser. Ledelse og ansvar er nøgleord, når man taler om Nigeria. I mange år har befolkningen ikke haft den store tillid til deres politiske ledere, hverken på lokalt eller nationalt niveau.
Moskva, RuslandMoskva har ikke de samme problemer som andre megabyer, især i den fattige del af verden. Til gengæld må den trækkes med de sædvanlige bivirkninger af den hurtige vækst såsom trafikalt kaos, luftforurening og kriminalitet.
Karachi, Pakistan Karachi er en havneby, et finansielt centrum og desuden Pakistans største by. Strømudfald er almindeligt forekommende. Terroranslag og etnisk baseret vold er udbredt: Pashtunere, der udgør omkring fem ud af byens 13,5 millioner indbyggere føler sig politisk marginaliserede. Der har været en række gengældelsesangreb med udgangspunkt i lokalpolitik.
Mumbai, Indien Mumbai er Indiens økonomiske centrum og en megaby på over tyve millioner indbyggere, der tiltrækker migranter fra hele landet. I 1992-93 døde 900 mennesker i anti-muslimske optøjer, hvad der udløste hævngerninger i form af bombeangreb. Toge er overfyldte - det giver daglige ulykker. Byen er hjemsted for nogle af verdens største slumkvarterer. I 2008 blev 164 mennesker dræbt i et terrorangreb, som var organiseret i Pakistan.
New Delhi, Indien New Delhis luftforurening er mindre omtalt i medierne end Beijings, men den er lige så slem. I 2012 førte dieseludstødning og afbrænding af risstrå i Punjab til den mest forurenede dag i byens historie, hvor partikelniveauet nåede op på tyve gange den stipulerede maksimalværdi fra WHO. Infrastrukturen er nødtørftig, selv om der er blevet foretaget en række udbedringer i de seneste år i form af metro og vejforbedringer.  
Dhaka, Bangladesh Bangladeshs hovedstad rummer 15 millioner mennesker, og den er blandt verdens hurtigst voksende storbyer med 400.000 nyankomne hvert år. Uroligheder såsom strejker og brandattentanter er ikke ualmindelige. Trafikken er hinsides enhver beskrivelse, fattigdom udbredt og slumkvartererne enorme. Magasinet The Economist anbragte for nylig Dhaka på en 139. plads ud af 140 byer efter livskvalitet. Kun Harare i Zimbabwe havde en lavere score.
Calcutta, Indien Calcutta var Indiens hovedstad under det britiske styre, men den er siden blevet overskygget af hurtigere voksende byer som Mumbai og Bangalore. Mange års kommunistisk bystyre har lammet den økonomiske vækst. Kloaksystemet er designet af briterne og beregnet til en by med 600.000 indbyggere. Mange husholdninger savner rindende vand. Renovationen i byen er sporadisk. Men på trods af disse mangler er byen kulturelt og intellektuelt levende.
Guangzhou, Kina Guangzhou er hovedstaden i provinsen Guangdong og centrum i industriområdet omkring Perleflodens delta, der somme tider omtales som verdens fabriksgulv. Guangzhou virker af samme grund som en magnet på migrantarbejdere, og det er en af Kinas mest velhavende byer, selv om problemerne med trafik, forurening og en meget skæv indkomstfordeling kun er alt for velkendte.
Beijing, Kina Beijing ligger ofte gemt væk under et tykt tæppe af kvælende forurening, som dels skyldes storbyen selv, dels den omgivende industri. Regeringen har søgt at udfase de kulfyrede kraftværker og flytte sværindustrien længere væk. Men selv om den offentlige trafik søges fremmet, er forureningsbelastningen stadig markant. Byen er desuden plaget af oversvøm-melser - i juli 2012 kostede en pludselig oversvømmelse således 79 mennesker livet.
Tokyo, Japan Tokyo er den største bymæssige bebyggelse i verden med 37 millioner mennesker. Den ligger tilmed på en af verdens mest aktive, tektoniske brudflader. Efter det ødelæggende jordskælv i 2011 i det nordøstlige Japan, må Tokyo se i øjnene, at det kun er et spørgsmål om tid, før et stort skælv rammer hovedstaden. Byen er også sårbar over for tsunamier. Den er hjem for et fremragende transportsystem og nyder en ren luft.
Osaka-Kobe, Japan Osaka og Kobe er to separate byer, selv om de kun er adskilt med et par minutters kørsel med den hurtige metro. Osaka er historisk set det kommercielle centrum, men de små, traditionelle metalvirksomheder har lidt som følge af konkurrencen fra Kina. Kobe har moderniseret siden jordskælvet i 1995, som kostede 6.500 mennesker livet. Det afslørede også en række fejl og mangler i byens beredskab og det, der dengang gik for at være en infrastruktur i verdensklasse. Her næsten tyve år senere er byen ikke helt så levende som tidligere.
Shanghai, Kina Shanghai er Kinas største by og har derfor også problemer med luftforurening, omend  de ikke er helt så slemme som i Beijing. Byen har det bedste uddannelsessystem i landet  og et funklende nyt transportsystem - herunder et af verdens mest omfattende metronet med tolv linjer og op mod 300 stationer. Shanghai konkurrerer med New York om at have flest skyskrabere i verden, men den hastige udvikling er sket på bekostning af de gamle kvarterer og grønne områder.
Shenzhen, Kina Shenzhen var for tyve år siden hjem for blot 200.000 mennesker, men er i dag en af Kinas største byer - større end Hong Kong. De fleste indbyggere kommer fra andre dele af Kina. Mange har ikke de påkrævede papirer, som gør dem til lovlydige indbyggere, og det gør det vanskeligt for dem at få adgang til skolegang, sundhedssystem osv.