Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse

Han har jo ikke noget tøj på

Thomas Blachman lykkes ikke med at poetisere den nøgne kvinde i første afsnit af ny serie.

Thomas Blachman (th.) har i første afsnit af sit nye DR2-program »Blachman«, der sendes tirsdag aften, besøg af forfatteren Jan Sonnergaard.
Thomas Blachman (th.) har i første afsnit af sit nye DR2-program »Blachman«, der sendes tirsdag aften, besøg af forfatteren Jan Sonnergaard.

Når vi ser på kvinden, er det enten gennem pornoens eller puritanismens briller.

Men der findes et tredje blik, nemlig poesiens. Og det er dét, Thomas Blachman søger at se igennem i sin nye serie, der – naturligvis – hedder »Blachman«.

Her åbner første program med, at han holder en kort, men højttravende tale om, hvor vigtigt det er at sætte ord på kvinder, hvorefter han sætter sig ved siden af sin gæst, forfatteren Jan Sonnergaard.

Så træder en kvinde ind foran dem og klæder sig af, og Blachman begynder med udgangspunkt i hende at tale om kroppen og seksualiteten – såvel den mandlige som den kvindelige.

Sonnergaard ligner med sit tjavsede hår og vantro blik en Holbergfigur. En Jeppe i baronens seng. Her dog i en designersofa, hvor Blachman kalder ham for »sprogets mester«.

Med den bemærkning står det også klart, at værten ikke kender til gæstens forfatterskab. Sonnergaard er ikke sprogets mester, men snarere en rigtig god historiefortæller.

Men Blachmans ærinde er heller ikke Sonnergaard, men – surprise, surprise – Blach­man selv.

»Jeg kan næsten ikke holde ud at være sammen med mennesker, som ikke er selvoptagede,« siger han et sted og slutter, som mange andre steder i løbet af de 25 minutter, at Sonnergaard er af samme støbning.

Det er Sonnergaard vist ikke. At dømme på hans lille smil og forundrede blik. Og når han forsøger at sige noget væsentligt om kvinder, bliver han afbrudt. Hans pointe om Boccaccios store, ofte erotiske værk »Dekameron« får således aldrig lov til at folde sig ud, og da Sonnergaard fortæller, at han besvimede første gang, han så en nøgen kvinde, skøjter Blachman videre. Er kun mund, ikke ører. Utilgiveligt.

Fortrinligt udgangspunkt

Konceptet med en nøgen kvinde foran to mænd i poesiens navn er godt. Dansk TV savner i dén grad den slags originale ideer.

Blachman er bare den forkerte vært. På X-Factors billige, banale baggrund fungerer hans pseudodybde og mange manierismer måske. Men i »Blachman« virker han mest af alt som en discount-udgave af Knud Romer. Bag Romers mange ord og kantede gestik gemmer der sig dybde og sammenhængende tanker, og ikke som her bare, ja, undskyld ordet, rent bullshit.

Romer ville uden tvivl have fået poesien ud af den nøgne, tavse kvinde og ud af Sonnergaard, som forsigtigt siger, at man jo kun er noget i samspillet med andre mennesker og lytter høfligt, når Blachman siger, at det gælder om »at komme ind i tissekonerne på den rigtige måde«.

Hvis det er poesi, er Medina i nobelprisklassen. Men et naivt håb er, at Blachman agerer anderledes i næste program. Og programmet har som nævnt potentiale. Ikke mindst twistet til sidst, hvor den yngre nøgne kvinde skiftes ud med en ældre.

Men der er altså en grum ironi gemt i setuppet. For vel er det de to kvinder, der er nøgne. Men det er Blachman, der ikke har noget tøj på.

DEBAT | Deltag i diskussionen nedenfor eller på facebook.com/berlingske

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.