Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Familiemedlem: Prince sov ikke i seks dage før sin død

Musikstjernen havde ikke sovet i 154 timer, da han blev fundet død i en elevator torsdag aften, siger Princes svoger.

Da popikonet Prince døde torsdag aften, havde han ikke sovet i 154 timer.

Det fortalte hans svoger, ifølge avisen Mirror, da hele familien mødtes til en privat mindehøjtidelighed for Prince 24 timer efter hans kremering.

»Jeg var sammen med ham i sidste weekend,« fortalte Maurice Phillips, der er gift med popprinsens søster, Tyka Nelson.

»Han arbejdede i 154 timer i træk. Han var en god svoger,« sagde han og fortalte altså, at Prince havde været vågen i seks og et halvt døgn – trods sit angiveligt høje forbrug af det smertestillende præparat Percocet, som ellers er kendt for at virke søvndyssende.

I ekstreme tilfælde har brugere af medicinen dog oplevet, at den har holdt dem vågen. Især i kombination med andre præparater, skriver Mirror.

Prince blev fundet død i en elevator i sit hjem i Paisley Park i Chanhassen, Minnesota. 57 år gammel. Myndighederne har udtalt, at man hverken mistænker selvmord eller ydre skader.

»Princes medicinforbrug er øverst på politiets liste, når det kommer til dødsårsagen,« har en politikilde udtalt.

Og politiet vil nu finde ud af, hvordan han har fået fingrene i den receptpligtige medicin, og om han har fået den af en godkendt læge.

Politiet har ikke selv ønsket at kommentere denne teori, men venner til den afdøde Prince frygter, at han har haft en farlig kontakt til en læge, ligesom Michael Jackson havde, da han døde i 2009.

Her blev lægen Conrad Murray fundet skyldig i uagtsomt manddrab for at have givet en dødelig dosis bedøvelsesmiddel.

Sidste fredag måtte Prince og hans følge nødlande på vej hjem fra en koncert i Atlanta, da den 57-årige sanger faldt om i sit privatfly.

Officielt blev Prince på hospitalet i Moline behandlet for »dehydrering« og »influenza-lignende symptomer«. Men ifølge det amerikanske medie TMZ, der var de første til at rapportere Princes død, er sandheden en helt anden.

Ifølges TMZ' kilder skulle Prince angiveligt have modtaget et såkaldt »save shot« - en »redningsindsprøjtning«, som gives efter en overdosis smertestillende piller.

Lægerne anbefalede ham at ligge under observation i 24 timer, men efter tre timer forlod han hospitalet. Ifølge TMZ angiveligt fordi han ikke kunne få en enestue.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.