Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse

Sympatisk ambition ender i tomgang på P3

»David og Maria bytter liv« bygger på en fantastisk ambition om at skabe noget indhold på en radiokanal, der ellers er sandet til i letbenet underholdning.
»David og Maria bytter liv« bygger på en fantastisk ambition om at skabe noget indhold på en radiokanal, der ellers er sandet til i letbenet underholdning.

Jeg har læst et sted, at vi efterhånden kun kan koncentrere os i et par minutter. Så skal vi lige tjekke Facebook, Instagram eller sende en sms.

Statistikken kommer mig i hu, da jeg hører P3s nyeste udsendelse »David og Maria bytter liv«. Et sympatisk program, der over fire gange to timer lader de to radioværter, 36-årige David Mandel og 22-årige Maria Emilie Prehn, bytte liv for at finde ud af »hvorfor vi træffer de valg, vi gør og om vi på tværs af alder og køn går os slås med de samme ting,« som der siges i programmets intro.

Lad mig med det samme afsløre, at det aldrig bliver afdækket.

Bortset fra en meget kort sekvens, hvor Maria sidder i Davids sofa, hører vi faktisk aldrig om de oplevelser, de har i hinandens liv. Synes David er det sjovt at være ung igen og kan han nyde at bo i Marias lejlighed uden børn og forpligtigelser? Og kan Maria håndtere hverdagen med 1-årige Pelle og Davids kone Camille?

Vi ved det ikke.

Til gengæld ved vi ret hurtigt, at P3 stadig er så bange for at kede sine lyttere, at man skal holde godt fast for at få en fornemmelse af at parret overhovedet har byttet liv. Deres samtaler varer højt et par minutter, så kommer der en ny sang. Nogen gange to sange og en reklame for et helt tredje program, så man er helt sikker på, at lytteren for længst har tabt tråden i den fortælling om utroskab, som David deler.  Man kan høre på hans stemme, at det faktisk er svært at tale om at føle sig overset og søge bekræftelse hos en anden, men »det skal vi høre mere om senere, for først skal vi lige have en sang med Iris Gold.«

Senere kommer vi ind på, at Maria har været sammen med sin kæreste Emil, siden hun var 18 år. Hun er frygtelige bange for at blive forladt. Ikke (kun) fordi kærligheden dør, men fordi hun så vil have spildt sin ungdom på den forkerte.

»Jeg kan godt være bange for at så med to klare æggestokke og være single som 30årig,« som hun siger. »Hvis jeg bruger mine 20ere på Emil, så bliver jeg sådan en, der aldrig gik  byen og gav mit nummer til drengene.«

Man får lyst til at fortælle hende, at der også findes et liv og en kønsdrift efter de første 30 år, men desværre er det ikke muligt for, vi skal da  først lige høre en sang med Logic og så en reklame fra P3-programmet Binge og så lige en sang til med Calvin Harris. Og så er det øjeblik ligesom misset.

»David og Maria bytter liv« bygger på en fantastisk ambition om at skabe noget indhold på en radiokanal, der ellers er sandet til i letbenet underholdning. Mens tv-kanalen DR3 er blevet et vildt eksperimentarium, der får os til at diskutere de unges kropsidelaer (Tykke Ida) og forhold til sex (Gina Jaqueline - en Sugardaters fortælling) er radioens P3 med få undtagelser blevet en musikkanal med smalltalk. At man forsøger at relancere skuden – lige før medieforhandlingerne - er al ære værd, og alene ideen om at lave ”David og Maria bytter liv” fortjener en stjerne i sig selv.

Af samme grund er det også så ærgerligt, at programmet ikke for alvor løfter sig. Det er som hele præmissen er lidt forkert. Hånden på hjertet: Hvor vildt er det lige at lade en 22-årig københavner bytte liv med en 36-årig Københavner, der godt nok har et barn og en kone, men stadig er rimelig »chill«, som Maria siger?

Ville det ikke have været mere modigt, nærmest progressivt, hvis Maria var flyttet på plejehjem og havde lyttet til nogle af de kvinder, der var 50 eller 60 ældre end hende? Måske kunne de også have lært hende, at livet er længere end 30 år og at en rigtig samtale vokser og lever, hvis man lytter til den anden i mere end et par minutter af gangen.  Det kunne jeg måske også fortælle hende, hvis jeg kunne nå det, men »først skal vi lige høre en sang med Beyoncé.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.