Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spoilerfri anmeldelse: Tidernes bedste fantasy-serie holder niveauet

Spoiler-fri anmeldelse af sæsons syvs åbningsafsnit.

Alt tyder på en spændende syvende sæson Game of Thrones. Her ses de uafladeligt bekymrede »Men of the Night's Watch«, anført af Lord Commander Eddison Tollett. Det er »kragerne«, som de nordlige vagter lidt nedsættende bliver kaldt, der er det første værn mod de udøde og morderiske »White Walkers« - seriens umenneskelige skurke, der i den nye sæson trækker tættere og tættere på de menneskelige kongeriger...
Alt tyder på en spændende syvende sæson Game of Thrones. Her ses de uafladeligt bekymrede »Men of the Night's Watch«, anført af Lord Commander Eddison Tollett. Det er »kragerne«, som de nordlige vagter lidt nedsættende bliver kaldt, der er det første værn mod de udøde og morderiske »White Walkers« - seriens umenneskelige skurke, der i den nye sæson trækker tættere og tættere på de menneskelige kongeriger...

Lad spillet begynde. Ikke blot spillet om tronen. Men om retfærdighed, hævn og ikke mindst overlevelse for de hårdt prøvede syv kongeriger. Selve banen bliver i den grad kridtet op i et yderst vellykket åbningsafsnit til syvende og andensidste sæson af »Game of Thrones« Og alt tyder på, at det er en sæson, der bliver spændende at følge de næste syv mandage.

For holdet fra HBO får det til at se nemt ud, når vi genintroduceres til slaget om kontinentet Westeros gennem blandt andet et nymalet oversigtskort på fliserne i Kings Landing, der giver det geografiske overblik, mens dialogerne mellem seriens væsentligste figurer både tilkendegiver deres situation netop nu i serien og introducerer os for syvende sæsons nye og vigtigste plotlinjer.

Denne anmeldelse er fri for større spoilers, men jeg kan roligt sige, at sæsonen først og fremmest kommer til at handle om publikumsfavoritterne. Disse figurer - Jaime og Cersei Lannister, Arya, Bran og Sansa Stark, Jon Snow og ikke mindst dragedronningen Daenerys Targaryan - står som skakbrikker på spændende felter før spillets point of no return.

Men der er også overraskelser allerede i dette åbningsafsnit. Blandt andet byder fangekælderen under The Citadel (hvor Samwell Tarly blandt andet renser latriner og leverer mad under sin uddannelse som Maester) på et kærkomment og overraskende gensyn.

Og som en rød-hvid bonus brillerer de to danske skuespillere i afsnittet allerede fra start. Nikolaj Coster-Waldau viser både den tvivlende og den hårde side af Jaime Lannister, mens Pilou Asbæk virkelig rammer plet med sin maniske skildring af den aldrig-blinkende og jernhårde sørøverkonge Euron Greyjoy, der helt tydeligt kommer til at spille en vigtig og ikke mindst ubehagelig rolle i de kommende afsnit.

Når »Game of Thrones« er bedst tager serien sig tid til at dvæle ved storheden af selve det fiktive univers, forfatter George R.R. Martin har opbygget i sin bogserie »A Song of Ice and Fire«, der er forlæg for TV-serien. Dette ser vi i scenerne, hvor Daenerys står ansigt til ansigt med såvel sin fjerne fortid som sin nærmeste fremtid i slutningen af afsnittet. Skøn Klipning, storslået musik og adskillige sæsonernes rejse, når et klimaks her. Det er rent filmisk på højde med tilsvarende dialogfri scener fra Ringenes Herre-trilogien, som Peter Jackson lavede i starten af det 21. århundrede. Men der bliver også dvælet ved de små detaljer.

Særligt scenerne med Sandor »The Hound« Clegane indeholder lidt af den melankoli og mørke skønhed, der findes blandt alt det forfærdelige i »Game of Thrones«. Det samme gør en scene, hvor Arya Stark i skoven bliver tiltrukket af skønsangen fra en mindre gruppe soldater og får udvidet sit syn på fjendens tropper. For heller ikke i syvende sæson er noget som helst sort og hvidt »Game of Thrones«. Snarere 50.000 nuancer af grå.

Vi bør dog også vende de negativer sider ved første afsnit af syvende sæson. For der er enkelte problemer. Der er en scene først i afsnittet med blandt andet Jon Snow, Sansa Stark og deres følge af ishårde mænd fra norden. Det er såmænd en både stærk og rørende scene, men man sidder efterfølgende med følelsen af at have set noget lignende adskillige gange tidligere i serien. Kongen i nord argumenteres imod, så tænker han og giver en brandtale, og straks stemmer hans vasaller i på den der maskuline nordbo-facon, som er så let at holde af.

En konflikt løses på et par minutter, og man sidder og drømmer om at læse George R.R. Martins bogserie i stedet, hvor konflikter og dialog – ikke mindst de indre af slagsen – får mere plads, mere tyngde. HBOs serie er og bliver en slags »best of«-version af bøgerne, men det ændrer ikke på, at »Game of Thrones« er den bedste, aktuelle TV-serie, du kan se denne sommer.

Game of Thrones
Sæson 7, afsnit 1
TV-serie. Kan streames fra HBO Nordic. Baseret på bøgerne af George R.R. Martin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.