Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zuckerberg vil have flere på nettet

Sammen med en række techgiganter vil Facebook-stifter Mark Zuckerberg øge indsatsen og investeringen i udbredelsen af adgang til internettet i udviklingslande.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg vil sammen med en række andre techselskaber arbejde og investere i, at flere får adgang til internettet i udviklingslande. Arkivfoto: Justin Sullivan /Getty Images / Scanpix
Facebook-stifter Mark Zuckerberg vil sammen med en række andre techselskaber arbejde og investere i, at flere får adgang til internettet i udviklingslande. Arkivfoto: Justin Sullivan /Getty Images / Scanpix

Lidt over en tredjedel af verdens befolkning har i dag adgang til internettet, og det tal vil Facebook-topchef og stifter Mark Zuckerberg nu gøre noget ved.

Antallet på omkring 2,7 milliarder mennesker med adgang til internettet vil han sammen med seks andre techselskaber have forøget til fem milliarder personer.

Det er gruppen, der kalder sig Internet.org, der vil gøre en indsats for at sikre, at der bliver lettere adgang til internettet i udviklingslande og vækstøkonomier rundt om i verden.

»Der er store barrierer i udviklingslandene i forhold til at komme online og blive en del af vidensøkonomien. Internet.org samler et globalt partnerskab, der vil arbejde for at overvinde de udfordringer og herunder stille internetadgang til rådighed for dem, der ikke øjeblikket ikke har råd til det,« siger Mark Zuckerberg ifølge The Wall Street Journal. 

5,6 milliard-investering fra Facebook

Ifølge Mark Zuckerberg har selskabet allerede brugt omkring en milliard dollar - eller omkring 5,6 milliarder kroner - i infrastruktur med henblik på at øvet adgangen til internettet i udviklingslande og har planer om at investere flere.

Selskaberne fra Internet.org, der blandt andet tæller Samsung, Nokia, Qualcomm og Ericsson, vil blandt andet også satse på at udvikle mere simple mobilapplikationer og dermed understøtte en mere effektiv drift på telefonerne samt forbedre komponenterne i telefoner og netværk, så de kan overføre mere data ved hjælp af mindre batteri, skriver New York Times.

Her beskrives indsatsen ligeledes som et forsøg på at leve op til krav fra Wall Street-investorer om at hente vækst ved at tiltrække kunder uden for mættede markeder som USA og Europa, selvom det kræver, at de hjælper med at opbygge tjenester og noget af infrastrukturen i fattigere og mindre digitalt avancerede dele af verden.

Google gør det med balloner

Internetgiganten Google er eksempelvis også gået ind i den kamp ved hjælp af tusinder af heliumballoner, der skal levere internetforbindelser til utilgængelige områder af verden og dermed sikre, at de to tredjedele af klodens befolkning, som i dag står uden adgang til nettet, kan komme »på« og tage del i udviklingen.

Tidligere i år sendte Google op mod 30 testballoner af sted fra Christchurch i New Zealand. Med om bord op til 20 kilometers højde var antenner, som skal skabe forbindelser, hvor der ingen forbindelser er lige nu – eller hvis der opstår naturkatastrofer, som afbryder de eksisterende kommunikationslinjer.

Ifølge New York Times har mikroblogtjenesten Twitter ligeledes arbejdet for at indgå aftaler med omkring 250 mobilselskaber i mere end 100 lande for at tilbyde Twitter-adgang og for at gøre tjenesten tilgængelig på selv de billigste mobiltelefoner.

Det er kun omkring 40 procent af verdens nu syv milliarder indbyggere, der i dag har adgang til nettet, vist tal for nylig fra FN-organisationen Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU).

Det svarer til 2,7 milliarder mennesker, men der er enorme geografiske forskelle. Med 75 procent er Europa den region i verden, der har højest internetudbredelse, hvorimod det i Afrika blot er 16 procent. Her er der til gengæld ved at ske rigtigt meget takket være den større udbredelse af mobiltelefoner, som bliver brugt som den primære adgang til nettet og dets mange informationer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.