Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ubuntu klar på første telefon

Det brugervenlige Linux-system indtager sin første mobiltelefon i 2014. Første aftale er hjemme, siger stifter.

Ubuntu Touch er klar til mobiltelefoner, og nu er den første - endnu unavngivne - mobiltelefon klar til Ubuntu Touch. Foto: Ubuntu
Ubuntu Touch er klar til mobiltelefoner, og nu er den første - endnu unavngivne - mobiltelefon klar til Ubuntu Touch. Foto: Ubuntu

Den første mobiltelefon med Linux-versionen Ubuntu som styresystem er op vej.

Selskabet bag Ubuntu, Canonical, har underskrevet sin første aftale men vil dog endnu ikke fortælle med hvem. Sikkert er det dog, at Ubuntu-telefonen med Ubuntu Touch, som styresystemet hedder, kommer på hylderne i 2014. Det forklarer Canonicals stifter, den sydafrikanske mangemilliardær Mark Shuttleworth, som selv er dybt involveret i den fortsatte udvikling af Ubuntu, som efterhånden har fået det traditionelt lidt nørdede Linux-styresystem til at være lige så intuitivt og let at bruge som konkurrenterne Windows fra Microsoft og Mac OS fra Apple.

Canonical har tilpasset Ubuntu, så det kan bruges på en mobiltelefon.

En kamp venter

Mark Shuttleworth siger til det amerikanske nyhedsnetsted CNet, at der er forhandlinger i gang med flere andre mobilproducenter.

Ubuntu på mobiltelefon kommer dog til at konkurrere endog særdeles hårdt om at vinde indpas. I dag domineres smartphonemarkedet af telefoner med Googles styresystem Android, som nu ligger på 81 procent af alle nye smartphonetelefoner, mens Apples iOS ligger på under 13 procent. Windows Phone fra Microsoft har endnu kun en markedsandel på verdensplan på tre-fire procent. Dertil kommer Samsungs og Intels fælles Tizen-styresystem og Mozillas Firefox OS. Sidstnævnte, der ligesom både Android og Ubuntu, er forskellige tilpassede udgaver af Linux, har allerede aftaler på plads med en række mobilselskaber.

Mark Shuttleworth er udmærket klar over, hvad han går ind til.

»Volumen er vigtig. Vi ønsker at lave ting, som folk bruger hver dag,« siger han og understreger, at Ubuntu på mobiltelefoner ikke blot skal være et nichemarked.

Første mål er udviklerne

Altafgørende for succes er at vinde udviklernes hjerte. Der skal simpelt hen folk til at producere apps/småprogrammer, som er tilpasset det enkelte styresystem, hvis man vil have folk til at bruge styresystemet. Ubuntu Touch kan udnytte sin Linux-kerne, fordi en række apps/småprogrammer fra andre styresystemer med mindre kunstgreb kan bringes til at fungere på Ubuntu-telefoner. Ubuntu Touch har ydermere den fordel, at software hertil kan bruges på almindelige PCer med Ubuntu og fremadrettet på tavle-PCer og TV-apparater med Ubuntu.

En række større teleselskaber, heriblandt britiske Vodafone, sydkoreas SK Telecom, amerikanske Verizon og tyske Deutsche Telekom, er klar til at sælge telefonerne, når de kommer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.