Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Snapchat fjerner populær og omstridt liste

Hvem skriver din kæreste til? Det er nu en hemmelighed. Men listen vender formentlig tilbage.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Med programmet Snapchat bliver beskeder og billeder sendt til vennerne automatisk slettet, straks de er læst.

Altså: Pist væk for altid.

Det har gjort den populære tjeneste særligt brugbart til hemmeligheder, flirten, festbilleder og ikke mindst småhemmelige flirtende billeder taget under festligt lag.

Men med en særlig liste har man hidtil kunne se, hvem ens venner sendte flest såkaldte 'snaps' til på den såkaldte 'bedste venneliste'.

Og på den måde kunne man - i skjul - holde øje med hvem kæresten eller klassekammeraten sendte sine snaps til.

Nu har Snapchat dog opdateret sin app og det betyder et øjeblikkeligt farvel til den på mange måder omstridte, men samtidige populære venneliste, der viste de tre mest benyttede venner.

På Twitter har brugerne af Snapchat det seneste døgn brokket sig over intenst over beslutningen.

»Hørte I det? Det var lyden af utro drenge, der sukkede af lettelse, fordi den nyeste opdatering af Snapchat ikke længere viser vennelisten,« skriver brugeren Ale fra Toronto, Canada på Twitter.

Natten til torsdag dansk tid bøjede Snapchat sig så tilsyneladende for presset fra de mange utilfredse brugere.

Direktør i Snapchat, Evan Spiegel, skrev på Twitter, at funktionen snart vil vende tilbage.

»Vi vender snart tilbage med listen over bedste venner. Nogle kendte brugere ønskede, at deres brugernavne blev holdt hemmeligt - vi finder en bedre måde at gøre det på,« lød ordene fra Evan Spiegel.

Snapchat har over 100 millioner aktive brugere, der i gennemsnit sender 400 millioner beskeder til hinanden. Størstedelen af brugerne er under 25 år.

Facebook har angiveligt tilbudt tre milliarder dollars for Snapchat, men indtil videre har tjenesten valgt at takke nej. I dag skulle Snapchat angiveligt være omkring 10 milliarder dollars værd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.