Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Jubilæum

Populær brødkasse fylder rundt

For 30 år siden rykkede Commodore 64 ind i alverdens hjem. Og prægede en hel generation.

Commodore 64 - eller brødkassen, som øgenavnet lød på grund af computerens bastante udseende.
Commodore 64 - eller brødkassen, som øgenavnet lød på grund af computerens bastante udseende.
Det var ikke den første personlige computer. Men det var den første, der brød igennem til masserne og blev en del af husholdningen tilbage i de tidlige 1980ere - bl.a. fordi den blev solgt i almindelige butikker og ikke kun i elektronikbutikker.

Commodore 64, C-64 eller bare "Brødkassen", som den blev døbt efter et temmelig fyldigt tastatur - som dog var for intet at regne sammenlignet med den bærbare udgave, Commodore SX-64, der blev leveret i en kuffert og vejede 10,5 kilo ved fødslen i 1983. 

Commodore 64 udkonkurrerede datidens produkter fra firmaer som Apple, IBM, Amstrad og Atari og havde en markedsandel på op til 40 pct.i årene 1983-1986.

I dag er den stadig historiens bedst sælgende hjemmecomputer med en månedlig produktion på 400.000, da det gik vildest for sig, og et samlet salgstal på op mod 17 mio. solgte eksemplarer frem til 1990.

Computeren gav venner

Som den første i sin barndomsby fik Morten Skovgaard en Commodore 64 af sin "skøre onkel", og fra da af var intet længere det samme i den lille vestsjællandske flække, Sæby.

- Commodore 64 har betydet alt for mit liv og min karriere - og jeg er ikke den eneste. Mange spiludviklere og softwareudviklere både i Danmark og i udlandet er drenge, der sad på deres værelse i 80'erne og programmerede på deres Commodore 64, siger Morten Skovgaard, der i dag er chefredaktør på spilmagasinet Gameplay.

- Som dreng havde jeg venner i forvejen, men Commodore 64 gav så meget social valuta, så man tror, det er løgn. Det væltede ind med børn hos os, og vi spillede sammen og havde spillene inde i hovedet hele tiden, ligesom børn oplever det med World of Warcraft i dag.

- Allerede dengang var jeg irriteret over, at man mente, at computerspil får børn til at isolere sig - for mig havde det den stik modsatte effekt. Med computeren åbnede der sig en fantastisk science fiction-agtig verden for os, som var et fedt alternativ til de relativt få ting, vi ellers kunne foretage sig i en by med 200 indbyggere. Det var mest bare BMX eller fodbold, husker Morten Skovgaard.

Gem på kassettebånd

For teenagedrenge i 1980erne betød Commodore 64 helt konkret, at der kom et "gratis" alternativ til grillbarens eller spillehallernes videospil, der kostede 2 kroner af lommepengene, hver gang det var "Game over" på et spil Pac-Man eller Space Invaders.

Med en computer derhjemme kunne man selv programmere - det var blot at stikke en tur på biblioteket og låne en bog med koder til de forskellige spil, som "bare" skulle tastes ind - typisk omkring 1.000 linjers kodning, der tog timevis at taste ind, før man kunne gemme sin programmering på et kassettebånd i en såkaldt båndstation og håbe på, at man ikke havde tastet forkert. Der var typisk tale om simple labyrintspil eller skydespil. 

En af teenagedrengene dengang var Søren Trautner Madsen, der til dagligt arbejder i Saxo Bank, men kalder sig "Trauma", når han trækker i en hvid T-shirt med Commodores logo på brystet og sætter sig bag synthtrommerne i Press Play On Tape - et københavnsk band, der spiller gamle Commodore 64-melodier på rigtige instrumenter.

- Det var jo den helt store sællert dengang, ligesom Xbox, PlayStation eller Wii er det i dag. Commodore 64 havde en lyd og en grafik, der slog alle de andre mærker på markedet, husker han.

- Commodore havde bl.a. en synthesizer indbygget, som var meget avanceret. Man kunne indspille trestemmigt. Ikke engang lyden i spillehallerne var så fed. Efter noget tid begyndte man at købe spil, fordi en bestemt mand havde komponeret musikken, forklarer Søren Trautner Madsen, som selv nåede at komponere mange melodier på sin Commodore 64, før han skiftede til efterfølgeren Amiga, også fra Commodore. 

Press Play On Tape udgiver til sommer en dobbelt cd for at markere Commodore 64's fødselsdag - i mellemtiden kan bandets seneste video med masser af Commodore 64-nostalgi ses på: http://www.pressplayontape.com/

 

Timbaland-affæren

I 1994 var den gyldne æra forbi for Commodore - firmaet lukkede, mens bl.a. IBM og Apple fik succes.

I dag holder en verdensomspændende kult Commodore 64 i live. Ved store konferencer konkurrerer computernørder om, hvem der kan presse mest ud af computeren, der blev leveret med beskedne 64 KB hukommelse.

Og Press Play On Tape er ikke de eneste, der musikalsk flirter med Commodore 64-romantikken. 

Allerede i 2000 under det såkaldte demoparty, Assembly, i Helsinki vandt finnen, Janne Suni, Oldskool Music-konkurrencen med "Acidjazzed Evening" - en melodi, som han havde komponeret på en Amiga, og som - og hold nu fast - senere blev remixet af en nordmand på en Commodore 64.

Det mix brugte den amerikanske stjerneproducer Timbaland bidder af, da han i 2007 producerede sangen "Do It" Nelly Furtado - med et langt juridisk efterspil som følge - der dog endte med game over for finnen.

Video: 100 spil Commodore 64 på ti minutter:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.