Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Microsoft giver ubegrænset plads på OneDrive

Priskrigen på netlagerplads går ind i en ny fase, hvor Microsoft trækker trumfkortet og lægger nyt pres på konkurrenter som Dropbox og Google.

Med Microsofts OneDrive gemmer man billeder, film, dokumenter og alt andet på Microsofts netlagertjeneste og har så adgang til det hele fra enhver maskine med internetforbindelse. Foto: Microsoft
Med Microsofts OneDrive gemmer man billeder, film, dokumenter og alt andet på Microsofts netlagertjeneste og har så adgang til det hele fra enhver maskine med internetforbindelse. Foto: Microsoft

Microsoft trækker nu det ultimative trumfkort og giver ubegrænset plads på sin OneDrive-netlagertjeneste til alle brugere af sin onlinekontorpakke, Office 365.

Alle private brugere med Office 365 Home, Personal eller University kan dermed lagre ubegrænsede mængder af data - og ikke kun dokumenter produceret i Microsofts programmer - på Microsofts netlager, som kan tilgåes fra enhver internetforbindelse kloden over. Der er ifølge Microsoft Danmark tale om over syv millioner brugere på verdensplan lige nu.

Det vil ikke koste ekstra at få fjernet loftet for, hvor mange data man kan lagre på OneDrive, der tidligere hed SkyDrive. Opgraderingen begyndte mandag og vil vare i nogle måneder, før alle er med. Microsoft har dog sat en grænse, så hver bruger højst kan gemme 10 millioner filer.

Microsoft overhaler konkurrenter indenom

Microsoft skærper dermed kampen mod sine nærmeste konkurrenter, der tæller Google, Apple, Amazon og Dropbox blandt mange andre, og gør samtidig sin kontorpakke endnu mere attraktiv at vælge. Siden PC-salget begyndte at gå tilbage, har Microsoft forsøgt at genopfinde sig selv og sikre faste, solide indtægter, som hidtil er kommet fra Windows- og Office-salget.

Gennem det seneste halve år har de alle øget den netlagerplads, som hver bruger automatisk får med, når man opretter sig, enten gratis eller som betalt abonnement.

For dem alle gælder, at de med de gode tilbud om god plads forsøger at holde på kunderne og trække nye til på et tidspunkt, hvor der - med baggrund i de mange afsløringer af omfattende amerikansk spionage gennem den skandaleramte efterretningstjeneste NSA - er en voksende skepsis over for at gemme ting på nettet, hvad også de seneste tyverier af en række kendte amerikaneres nøgenbilleder i Apples iCloud er et eksempel på.

Stadig vigtigere med sikkerhedskopi

Men samtidig betyder de mange billeder og film, som vi optager, et voksende behov for at kunne lægge en sikkerhedskopi et andet sted end derhjemme, og her er en netlagertjeneste en praktisk og nem måde at sikre sig, at man altid har en kopi af de vigtige billeder og film, hvis uheldet skulle være ude.

Mange bruger de gratis løsninger, og for at få mere plads opretter nogen sig med to konti: en til arbejdsbrug, en anden til det private. På den måde får de dobbelt så megen plads.

Også med mange PCer og tavle-PCer følger gratis netlagerplads - i alle tilfælde i en periode, hvorefter man kan tilkøbe sig mere.

Danmarks næststørste teleselskab, det norskejede Telenor, indgik for få uger siden en aftale med Microsoft om at give alle sine mobilkunder 100 MB lagerplads i Microsoft OneDrive og - til familieabonnementer - 1 terabyte samt Office 365 Home-kontorpakken gratis oveni. Alle disse får nu også ubegrænset plads.

»Med dagens annoncering fra Microsoft sættes en helt nyt standard. Vi er selvfølgelig rigtigt glade for, at vi kan give denne mulighed videre til både vore familiekunder og vore erhvervskunder,« siger Telenors kommercielle direktør, Lars Thomsen.

Kræver månedsabonnement

Erhvervskunder hos Microsoft får samme muligheder for netlagerplads uden begrænsninger fra 2015.

Office 365 kræver, at man betaler de 80 kroner om måneden, som abonnementet med programmerne Word, Excel, Powerpoint, Outlook, OneNote, Publisher og Access koster. Det gælder for fem brugere, som indtil nu har fået hver en terabyte lagerplads. I september ophævede Microsoft grænsen for at gemme filer på over to gigabyte. Nu er maksimumstørrelsen på 10 gigabyte, hvorved der altså er fin plads til f.eks. at gemme også film.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.