Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forslag: Ombudsmand skal mægle i netstrid

Efter flere sager om blokering af indhold på sociale medier opfordrer EU-parlamentariker Morten Løkkegaard selskaberne bag til at etablere en »netombudsmand«, der skal sikre forståelse for dansk etik og kultur.

Apple krævede, at forfatteren Peter Øvig Knudsen censurerede nøgenbillederne i sine »Hippie-bøger, inden de ville sælge den i deres iBookstore. Og da de blev udstyret med æbler, blev bøgerne alligevel fjernet. Heller ikke Facebook ville lægge medie til den historiske nøgenhed.
Apple krævede, at forfatteren Peter Øvig Knudsen censurerede nøgenbillederne i sine »Hippie-bøger, inden de ville sælge den i deres iBookstore. Og da de blev udstyret med æbler, blev bøgerne alligevel fjernet. Heller ikke Facebook ville lægge medie til den historiske nøgenhed.

Hvor nøgne må folk være på billeder, der bliver delt på sociale medier som Facebook? Uden at de bliver fjernet igen? Og uden, at de aktører, der har valgt at dele dem, bliver blokeret?

Det spørgsmål og en række eksempler netop på blokeringer på Facebook på grund af indhold relateret til nøgenhed har sat gang i flere debatter om sociale mediers rolle i den danske samfundsdebat.

Nu vil EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) have amerikanske internet- og teknologigiganter som bl.a. Facebook, Google og Apple til at gå sammen om at etablere en slags »brugerredaktør« eller »netombudsmand«. Det skal sikre brugerne et sted at henvende sig i den type sager, og at selskaberne lytter til de danske fortolkninger af, hvad man kan tillade sig at dele på sociale medier.

Opfordringen bliver præsenteret for repræsentanter fra Facebook og Google, når de torsdag kommer til Danmark til »Høring om censur på internettet«.

»Jeg vil kraftigt opfordre internetgiganterne, som har med sociale medier at gøre, til at gå sammen om at etablere en brugerredaktør eller netombudsmand. Det vil sige en, der kan varetage brugernes interesse ud fra et kendskab til dansk kultur – og kan tage diskussionerne på den baggrund,« siger Morten Løkkegaard, der er næstformand i EUs kulturudvalg og har taget initiativ til morgendagens høring.

Skal se på etiske og kulturelle aspekter

Forslaget går ifølge Morten Løkkegaard ikke på en netombudsmand, der i lighed med Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet kan håndtere og assistere i juridiske spørgsmål om overtrædelser af henholdsvis markedsføringsloven og persondataloven på nettet. Det handler om at få skabt en funktion, der beskæftiger sig med etiske og kulturelle aspekter, lytter til brugernes reaktioner og sikrer, at løsningerne findes i samarbejde med brugerne.

Opfordringen kommer bl.a. efter sagen om forfatter Peter Øvig Knudsens bøger om den danske hippiebevægelse, hvis dokumentariske billede af nøgenbadende hippier gav anledning til blokering på Facebook og ligeledes blev afvist af Apples digitale boghandel, iBookstore.

»Vi har oplevet mange eksempler, senest censureringen af Peter Øvig Knudsens »Hippie«-bøger, hvor den forurettede mangler en uvildig instans til at se på sit problem. En slags redaktør eller ombudsmand til at varetage brugernes interesse, ville være et godt signal om en ny åbenhed og vilje til dialog,« siger Morten Løkkegaard.

Filmagasinet Ekko og Berlingske har i sommer ligeledes oplevet at få fjernet eller blokeret indhold fra sider, de deler indhold fra på Facebook, efter at der er blevet delt link til indhold relateret til nøgenhed.

I den forbindelse har Facebook tidligere forklaret, at selskabet er bevidst om, at nøgenhedspolitikken kan synes streng for mange mennesker i de nordiske lande. Men at platformen er global og skal tage højde for det – bl.a. i forhold til, at den type indhold i nogle kulturer, der er repræsenteret blandt de 1,2 mia. brugere, kan blive betragtet som meget kontroversielt.

Men når selskaberne teknisk kan målrette information til enkelte brugere, må de også kunne differentiere retningslinjerne i de enkelte landes sociale netværk, mener Morten Løkkegaard.

Forsøget på at rokke ved censuren på de verdensomspændende sociale tjenester betegner ekspert i sociale medier Trine-Maria Kristensen som meget prisværdigt.

Morten Løkkegaard er bevidst om, at det stiller krav om differentiering af retningslinjer på de sociale netværk, men mener, at selskaberne vil være i stand til at sikre, at de brugere ikke nødvendigvis bliver præsenteret for de billeder, ligesom det teknisk på andre områder er muligt at sikre, at brugere modtager målrettet information.

Forsøget på at få skabt en diskussion om, hvad der skal blokeres for eller censureres på de populære sociale tjenester, der er skabt af amerikanske selskaber og anvendes af brugere verden over, betegner ekspert i sociale netværk Trine-Maria Kristensen som et meget prisværdigt forsøg på at få skabt en diskussion om, hvad man kan tillade sig at censurere på sociale tjenester.

»Vi taler dog om amerikanske tjenester, der har milliarder af brugere. I den målestok er vi et meget lille land, og det kan blive op ad bakke at skulle vinde den kamp. Debatten udstiller i virkeligheden meget godt, hvordan vores individuelle kultur nogle gange drukner i hensynet til, at alle skal kunne være med globalt,« siger Trine-Maria Kristensen.

Til gengæld vurderer hun i højere grad, at reaktioner fra brugerne kan medvirke til at sætte pres på de sociale netværk. Eksempelvis ved at deltage, når de beder om respons på reglerne for brugen af platformene og ved at melde sig ind i grupper, der advokerer for en bestemt sag, signalerer et »nej tak til censur« eller lignende.

I den forbindelse henviser Trine-Maria Kristensen netop til, at eksempelvis Facebook tidligere har reageret på grov kvindehumor og mobning i det sociale netværk, efter de er blevet udsat af massivt pres fra brugerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.