Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Facebook-folket taler til et usynligt publikum

Brugere af sociale netværk ved meget lidt om, hvor mange der faktisk lytter med, når de deler viden om alt mellem himmel og jord.

Når man er på Facebook, følger mange flere med i ens opdateringer, end de fleste regner med.
Når man er på Facebook, følger mange flere med i ens opdateringer, end de fleste regner med.

Det er som at optræde for et publikum, mens scenetæppet er rullet ned. Gæstelisten kan tjekkes på forhånd, men hvorvidt de møder op og lytter med, kan først mærkes, når de kvitterer med en klapsalve.

Brugere af sociale medier ved meget lidt om, hvor mange der følger med, når de »statusopdaterer« fra deres liv. De gætter typisk på, at deres publikum er langt mindre, end det i virkeligheden er. Det viser et studie fra det amerikanske universitet, Stanford University.

Var de klar over det, når alt mellem himmel og jord bliver delt i statusopdateringer, billeder og video, ville de formentlig være mere varsomme med at klikke på deleknappen, lyder det fra Trine-Maria Kristensen, der er ekspert i sociale medier og rådgiver om brugen af dem.

»Det er bestemt en fordel for Facebook, at vi ikke ved ret meget om, hvor mange vi deler vores statusopdateringer med. Jo mere, vi begynder at tænke over det, jo mere vil vi lande i konflikten om, hvad chefer, gamle kolleger, farmor og andre kontakter i sociale netværk skal have lov til at følge med i fra vores liv,« siger Trine-Maria Kristensen.

Man viser den pæne side af sig selv

Debatten om, hvorvidt brugere af sociale netværk er sig selv, når de deler informationer, eller de forsøger at tegne et bestemt billede, har været oppe at vende flere gange. Ifølge Trine-Maria Kristensen er det naturligt – ligesom i den fysiske dagligdag – at folk forsøger at vise et pænt billede af sig selv. De går rundt i en hullet T-shirt i sommerhuset, men tager den ikke på til møde på jobbet.

Alligevel vurderer hun, at mere indsigt i udbredelsen af delte informationer i sociale netværk, ville have en indflydelse på brugen af dem:

»Som almindelig privat bruger af Facebook kan du holde øje med, hvor mange kommentarer og »likes«, dine statusopdateringer får i dit netværk, men som studiet viser, kan man herudfra ikke slutte noget om, hvordan mange der følger med i det indhold, man deler.«

Studiet »Quantifying the Invisible Audience in Social Networks« fra Stanford University bygger på analyse af data fra 222.000 brugere af Facebook samt undersøgelser af brugeres egne vurderinger af størrelsen på deres publikum. Ifølge rapporten ses en brugers statusopdatering i gennemsnit af 35 procent af kontakterne, mens 61 procent af dem i gennemsnit nås i løbet af en måned. Og det er op til fire gange flere, end brugerne selv tror.

Det er noget, der diskuteres

Studiet, der er lavet i samarbejde med Facebooks eget datateam, blev præsenteret tidligere i år, men er p.t. i fokus i internationale techmedier og -blogs, netop fordi der er meget lidt viden om udbredelsen af den enkelte brugers deling af informationer. Her sættes bl.a. spørgsmålstegn ved, om folk ville miste interessen for at bidrage i sociale netværk, hvis de fik adgang til at se, hvor mange der ser deres statusopdateringer – og dermed hvor mange der ikke reagerer på dem.

Sociale netværk adskiller sig netop fra andre kommunikationsformer ved, at brugerne kan profilere sig, personligt eller fagligt, til en bred gruppe af mennesker. Profileringen forstærker det, de allerede gør i det fysiske liv, når de fortæller ting, som giver et indtryk af, hvem de er. De fortæller det, de gerne vil have, andre skal vide, som Natasha Friis Saxberg beskriver det i bogen »Homo Digitalis«.

Forskellen er, at i netværk kan det fortælles til mange mennesker på en gang, uden de helt opdager, hvem der fanger budskabet.

Anerkendelse er vigtig

Generelt er anerkendelse ifølge Natasha Friis Saxberg en stærk parameter i folks sociale ageren. Det kan af nogle brugere af sociale netværk genkendes i en higen efter svar, »likes« eller et andet tegn på, at der sidder nogen i den anden ende, som påskønner deres bidrag.

»Vi er ekstremt bange for at være ligegyldige – også på sociale netværk, da gruppens accept og anerkendelse er vital for os. Brugere sidder og scanner hen over opdateringerne for at tjekke, om nogen har kommenteret, »liket« eller delt det, de skriver. De mærker, om der er respons – og der er ligesom i andre sociale sammenhænge en frygt for at være udenfor,« forklarer Natasha Friis Saxberg.

Her er det ifølge Natasha Friis Saxberg vigtigt at huske, at der er forskellige typer på sociale netværk. Og de meget højlydte eller dygtige brugere har en tendens til at hente mere respons. Hun vurderer, at sociale netværk i fremtiden vil fokusere mere på integration af eksempelvis muligheden for selv at vælge, hvem man altid vil se nyheder fra.

»De fleste brugere ved generelt ikke meget om, hvorfor nogle statusopdateringer bliver vist oftere end andre. Facebook er fortsat et stort socialt eksperiment, og selskabet forsøger sig ud i nye funktioner for at ramme det, der fanger os. Nogle gange får de tæsk, andre gange rammer de plet,« siger hun.

Facebook har selv været på banen i dialogen. Blandt andet med indspark om, at brugerne i en test viste større interesse for adgang til data om, hvem der synes godt om det, de deler. Ifølge Lars Bäckström, udvikler på det sociale netværks nyhedsstrøm, er det muligt, at selskabet vil overveje at integrere den type funktion.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.