Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De kæmper indædt om dit digitale liv

De store sociale medier står på spring for at kapre dig – og blive din foretrukne platform til hele din digitale tilværelse.

Billeder og video vinder frem hos de sociale medier. Men har du overvejet, hvad prisen er for dig? Foto: Iris
Billeder og video vinder frem hos de sociale medier. Men har du overvejet, hvad prisen er for dig? Foto: Iris

De vil være det hele for dig.

Det er destinationen for sociale medier lige nu. Undervejs har toget pt. gjort et stop på perronen, hvor nye applikationer til mobilen står klar til at lære folk at dele deres liv i ultrakorte videosekvenser.

Det har især Twitter fået de digitale firstmovere til at gøre med mobilapplikationen »Vine«. Og torsdag kom Facebook på banen med stort set den samme funktion, da selskabet lancerede video på den sociale mobilapplikation Instagram, hvor 130 millioner mennesker allerede deler billeder med hinanden.

Det er imidlertid blot ét af de trinbræt, der passeres for fortsat at bevare kontrollen.

»Det er et oligarki af store spillere, der kæmper om trafikken, kontrollen på internettet og om os. Der dukker løbende nye tjenester op, der bliver voldsomt populære i en periode, hvorefter nogle forsvinder igen, mens andre typisk opsnappes af de store,« lyder det fra Natasha Friis Saxberg, ekspert i sociale medier og forfatter til bogen »Homo Digitalis«, der udkom tidligere i år og handler om det digitale liv.

Fra at være nyskabende tilbud på internettet til sultne internetforbrugere. Er de sociale medier og tjenester, kendt som Facebook, Twitter, Instagram og alle de andre, nået til det punkt, hvor de få, ofte de små, forsøger at skille sig ud som den frække, funky dreng i klassen.

Blandt de store af slagsen er der en tendens til, at de satser på at kunne det hele, vurderer Daniel Ord Rasmussen, senioranalytiker hos Seismonaut, der følger den digitale udvikling og rådgiver om brugen af blandt andet sociale tjenester.

»Der er en klar bevægelse i retning af, at de store aktører alle går efter at blive din primære platform på nettet. Det gælder blandt andre Facebook, der ikke kun vil være et socialt medie. Facebook vil også være dine mobile platform, være søgemaskine, være det sted du både »liker« og læser The New York Times. De sociale medier sigter generelt på at integrere alle de ting, du gør digitalt,« siger Daniel Ord Rasmussen.

På samme banehalvdel arbejder søgemaskinegiganten Google på at blive mere social med netværket Google+ som det sociale lag hen over alle selskabets tjenester. Twitter har bredt sig fra det oprindeligt helt simple format med mikroblogging og statusopdateringer på 140 tegn til at lancere tjenester til deling af musik og video.

De store køber de små

Generelt har de etablerede spillere travlt med at udvide den måde, hvorpå internetbrugere deler deres liv digitalt. Det sker i høj grad med opkøb af nye, mindre virksomheder. Som billedtjenesten Instagram, der blev købt af Facebook sidste år. Videotjenesten Vine, som blev opsnappet af Twitter. Den sociale korttjeneste Waze, der landede i hænderne på Google, angiveligt efter en kamp med Facebook og Apple. Og med blogtjenesten Tumblr, som har været med til at sætte ny strøm til Yahoos plads på markedet.

»Vi ser de store spillere kæmpe om trafikken, om at være det sted, vi har i vores bevidsthed, hvor vi er hver dag, og de dermed bliver vores centrale indgang til internettet. Det er på en side en rendyrket beskyttelse af deres kommercielle interesse. Samtidig ser vi også, at de store aktører, særligt Facebook, har været dygtige til at se tendenser blandt de små og æde sig ind på dem, så vi ikke bliver fristet af nye smarte funktioner andre steder, og de dermed risikerer at miste trafik,« siger Trine-Maria Kristensen, der er rådgiver, foredragsholder og ekspert i sociale medier.

Ligesom tjenesterne over de seneste år har været igennem en modningsproces, har brugerne det også.

Siden dengang. Før den digitale kirkegård blev et sted, som stort set enhver ny »social« feature på nettet kunne undgå at blive parkeret, alene fordi den var der. Har de fundet en plads i dagligdagen hos almindelige mennesker, der samtidig også bliver mere kræsne. De vil ikke længere være testpersoner i den digitale verden.

»Brugere af sociale medier er blevet mere sofistikerede. Bedre til at afkode ting og er ikke nødvendigvis interesserede i konstant at prøve sig frem og teste funktioner. Det skal bare virke, ellers falder de fra,« lyder det fra Daniel Ord Rasmussen fra Seismonaut.

Dermed har mange tidligere »hypede« funktioner i dag fundet vej til de bageste sider i glemmebogen. Blandt eksemplerne er de sociale tilbudsfunktioner. De kom frem med tjenester som Foursquare og Gowalla, hvor brugerne tjekkede ind på en lokalitet, typisk en forretning, restaurant eller lignende, og derved optjene point. De gav så retten til et særligt favorabelt tilbud. Efter at have opkøbt Gowalla valgte Facebook tre måneder senere af lukke den – og gjorde i øvrigt det samme med selskabets eget forsøg på at servere de lokalitetsbaserede tilbud »Facebook Offers«.

Ubehagelige oplevelser når man deler alt

Hele delebølgen, der har hentet strøm på en lyst til at indvie omverden i både stort og småt på internettet, har da også skabt en modtendens over for at servere private data for enhver. Det er blandt andet sket sammen med eksempler på ubehagelige oplevelser, der kan følge med at dele alt. Herunder eksempelvis sager om fyringer efter Facebook-afsløringer af pjæk, »stalkere« der bare ikke giver slip og endda lancering af forsikring mod identitetstyveri på nettet. Og samtidig giver sagen om, hvor meget eller hvor lidt data spiontjenester i USA har adgang til hos virksomheder som blandt andre Facebook, Google, Youtube og Yahoo, ny næring til spørgsmålet om, hvor meget man skal dele med de store aktører på internettet.

Det kan ifølge eksperter i sociale medier være en medvirkende årsag til en afstandstagen over for lagring af data. Det ses blandt andet ved, at en tjeneste som Snapchat for tiden trækker opmærksomhed. Mobilapplikationen gør det muligt at sende tekst, lyd og video til udvalgte modtagere i realtid, hvorefter det automatisk slettes inden for et angivet tidsrum på op til ti sekunder.

Opmærksomheden er da heller ikke gået forbi næsen på Facebook-topchefen Mark Zuckerberg, der i slutningen af 2012 rullede en næsten identisk tjeneste med navnet »Poke«, hvor indholdet netop slettes automatisk.

I kampen om at bevare deres tunge positioner ikke alene inden for sociale funktioner, men på internettet generelt, er de store selskaber nemlig klar til at rykke ind, når en konkurrerende feature pludselig løber med opmærksomheden. Hvis de ikke står klar med pengepungen til at købe op, kan de hurtigt være klar med en konkurrent.

At de er så dominerende for det digitale liv medfører ifølge Natasha Friis Saxberg, forfatter til bogen »Homo Digitalis«, også, at mange har svært ved at gennemskue, hvad det er for et digitalt mønster, de er en del af.

»Vores kontrol er minimeret kraftigt. Vi overlader vores data i hænderne på organisationer, som kan tjene penge på det, vi deler om os selv. Det er svært for os som brugere at gennemskue, hvilke sammenhænge vores data indgår i. Vi kan ikke vide, hvordan de bliver anvendt i fremtiden, selv om virksomhederne bag allerede nu planlægger strategiske træk for de kommende år. Det, vi kan konstatere, er, at vi med vores data er et produkt for dem, fordi det er sådan, de tjener penge. Det er sådan set fair nok, så længe tjenesterne ellers er gratis at bruge, men mange brugere forholder sig slet ikke til den byttehandel, de er en del af.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.