Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amazon rykker ind i Danmark

De to nye Kindle Fire-tavlecomputere kan fra juni købes fra Danmark. Det kan sætte yderligere gang i e-bogssalget.

Amazons topchef, Jeff Bezos, præsenterede i september 2012 Kindle Fire HD 7" og Kindle Fire HD 8.9" (til venstre), som fra 13. juni kan købes fra Danmark. Arkivfoto: Gus Ruelas, Reuters/Scanpix
Amazons topchef, Jeff Bezos, præsenterede i september 2012 Kindle Fire HD 7" og Kindle Fire HD 8.9" (til venstre), som fra 13. juni kan købes fra Danmark. Arkivfoto: Gus Ruelas, Reuters/Scanpix

Verdens største internetboghandel, amerikanske Amazon, vil fra juni sælge sine to nye tavle-PCer i Kindle Fire-serien i Danmark og samtidig åbne sin app-butik for danskerne. Det kan sætte yderligere gang i e-bogssalget herhjemme.

Det bliver første gang, at Kindle Fire-tavlecomputerne, som bruger Android som styresystem, kan købes fra Danmark. Dermed får danskerne fra 13. juni adgang til at købe bøger på 60 sekunder og vil kunne vælge blandt over 1,9 millioner engelsksprogede bøger samt udvalgte internationale aviser og blade. Udvalget vil dog, på grund af rettighedsspørgsmål, variere fra det amerikanske marked. 300.000 bøger findes ifølge Amazon selv udelukkende i Kindle Store. Dertil kommer apps/småprogrammer, spil og lydbøger.

Solgt til under produktionspris

Kindle Fire-serien, som blev lanceret i USA for et halvt års tid siden og siden er blevet solgt i udvalgte, få lande, har fået stor ros blandt anmelderne, og nu udvides salget til over 170 lande, heriblandt Danmark. Amazon har lagt sig i den billige ende af prisskalaen blandt de populære tavlecomputere. Flere af dem sælges ifølge eksperter til under produktionspris - simpelt hen, fordi Amazon forventer at kunne hente pengene hjem bagefter, når folk bruger udstyret til at købe ind i Amazons omfattende netbutik, som i dag langtfra kun er de bøger, som det hele begyndte med.

Kindle Fire er - som Amazons øvrige hardware - gjort klar med brugerens oplysninger, når man pakker den ud af æsken, så man straks kan begynde at handle.

Kindle Fire HD 8,9" vil koste 284 dollars for 16 GB-modellen og 314 dollars med 32 GB hukommelse, mens den lidt mindre Kindle Fire HD 7" står i 214 dollars for 16 GB-modellen og 244 dollars for 32 GB. Det bliver de trådløse modeller - altså uden mulighed for mobilt bredbånd -, der kommer til salg, og det bliver uden de omstridte reklamer, som amerikanerne kunne vælge at sige ja til mod til gengæld at få et kraftigt nedslag i prisen.

Ikke en »ægte« e-bogslæser

Kindle Fire-serien bruger en særlig Amazon-tilpasset udgave af Android, og ifølge analysehuset IDC er de verdens tredjebedst sælgende tavle-PCer med 11,5 procent af verdensmarkedet. Apples iPad har føringen, efterfulgt af Samsungs Galaxy Tab-serie.

Amazon har fortsat den »rene« e-bogslæser Kindle på hylderne. E-bogslæsere kan blandt andet også bruges i direkte sollys, ligesom skærmen og skriften er designet til at læse på, mens tavlecomputere som Kindle Fire-serien er rigtige lommecomputere - med de vanlige problemer med lysindfald og spejlinger, hvis man sætter sig udendørs for at læse. De fleste e-bogslæsere bruger kun af batteriet, når man vender side. Derfor skal de ofte kun lades op en gang om måneden. Det kan tavle-PCerne ikke klare.

Den nyeste, »rigtige« Kindle-e-bogslæser er den anmelderroste Kindle Paperwhite.

Bedre udvalg, lavere priser

På det seneste er udvalget af bogtitler - især på andet end engelsk - blevet bredt og aktuelt, ligesom kvaliteten af e-bøgerne endelig er kommet i vejret, samtidig med at priserne er nået ned på et niveau, hvor man føler det rimeligere at betale for computerfilen. I begyndelsen kostede den digitale version, indimellem af tvivlsom kvalitet, lige så meget som den trykte bog.

Kindle-serierne læser e-bøger i Amazons eget, digitale bogformat og kan ikke umiddelbart læse det .epub-format, som e-bøger i Danmark udgives i. Disse skal derfor først konverteres til et andet format, som Kindle-serien kan forstå. Dette kan gøres med et gratis program som Calibre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.