Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi tror ikke længere på Gud, så nu går vi op i vores egen lort

Anden bølge af bøger om tarme skyller ind over bogmarkedet. For tarmene lever stadig højt på, at de er nyudforsket område i kroppen. Og at vi konstant forsøger at kontrollere os selv.

Det er jo ikke, fordi det er en nyhed for nogen, at vi har tarme. Alle sammen. De fleste har også fanget sammenhængen mellem det, vi spiser, og det, der ryger ud i toilettet. De fleste har prøvet at have diarre, kaste op og have en mave, der helt upassende rumlede på et tidspunkt, der krævede stilhed.

Men hvad der egentlig sker derinde i de tarme, det gik de færreste op i indtil for få år siden, indtil tarme og de milliarder af bakterier, der lever i os, blev in at tale om. Det har en praktisk årsag. De fleste af bakterierne lever uden ilt, hvilket betyder, at de ikke kan dyrkes og studeres som andre bakterier, men moderne DNA-teknologi har gjort det muligt at undersøge bakterierne og deres funktion, og dermed blev det pludselig muligt at forske i og forklare, hvad bakterierne gør, og hvad de betyder for os.

Den tyske medicinstuderende Giulia Enders fik kæmpe succes med bogen »Tarme med Charme«, der solgte en halv million bøger i Tyskland og blev udgivet i 18 lande, og nu rammer anden bølge af tarmbøgerne os.

Fra nørdet til børnebogssimpelt

Fra den amerikanske læge og forsker Emeran Mayers bog »Sund Mave – Klart Sind«, der gennemgår, hvor (helt utroligt kæmpe stor og overraskende) sammenhæng, der er mellem det, der foregår i vores tarme, det, vi spiser, og hvordan vi har det. At en god eller dårlig mavefornemmelse ikke bare er et gammelt ordbillede, men en ret præcis beskrivelse af, hvordan vores følelsesliv også sidder i tarmene, og der sendes signaler fra tarmene til hjernen og resten af kroppen.

Andre nye bøger er lettere tilgængelige som »Tarme i topform«, som de to diætister Irene Brøndum og Majbritt L. Engell, har skrevet sammen med den danske professor Oluf Borbye Pedersen. Bogen indeholder teoretiske afsnit om bakteriernes huseren i kroppen og giver opskrifter på, hvordan man bedst muligt nærer dem. Start f.eks. dagen med en grøn grød af blendede grøntsager, foreslår de.

Samme opskrift – både grøntsager i så store mængder, at de bør blendes og en professor til at validere opskrifterne – bruger de to svenske madbloggere Lina Nertby Aurell og Mia Clase, der sammen med den pensionerede professor Stig Bengmark står bag bogen »Food Pharmacy: En fortælling om tarmflora, gode bakterier, forskning og antiinflammatorisk mad«.

De to fortæller i et næsten børnebogssimpelt sprog om deres egen erkendelse af, at tarmbakterierne skal plejes, tilsat professorens videnskabelige ballast, og de giver opskrifter på, hvordan man holder tarmene glade – kodeordene er meget grønt og helst rå grøntsager, meget lidt kød, intet sukker, ikke noget gluten og godt med fibre. De tilbyder såmænd en test af, om man så spiser rigtigt, nemlig Kebnekaise-testen, opkaldt efter Sveriges største bjerg. For at sige det, som det er (skrevet): ens lort skal ligne et bjerg i kummen. To gange om dagen. Det er succeskriteriet.

Et nybrudt tabu gør os overivrige

Og med den beskrivelse afslører de to forfattere og alle de andre, der skriver om tarme også, hvorfor den trend er så stor lige nu, forklarer etnolog og direktør for PR-firmaet Lahme Aps, Julia Lahme.

»Det er et nyopdaget område, som tidligere har været et tabu, og når tabuer brydes, bliver vi næsten overivrige, og så skal alle tale om det. Lidt som vi for 3-4 år siden alle sammen talte om åbne parforhold, og det hele skulle være lidt kinky på en frisk måde. Nu tør vi så tale om lort, så det gør vi.«

Men at tabuet brydes, betyder ikke, at vi bliver friere, mener hun. Tværtimod. For det moderne mennesker er udsat for en ensretning. Nu er den rykket ind i det lille bitte frirum, vi før havde, øjeblikket, hvor man sad alene på tønden med døren låst og ret til at være alene. Nu har vi en målestok med derind.

»Der er snævre retningslinjer for, hvad der er rigtigt og forkert for det moderne individ. Vi skal gøre alting rigtigt, selv at skide. Vi lever i en virkelighed, hvor den enkelte har ansvar for sig selv, og vi skal altid fixe os selv, der er altid nye knapper at skrue på, og en af de nemmeste og mest åbenlyse er kosten. Vi har brug for at kontrollere alt, der sker, for vi har smidt Gud væk, vi går ikke længere i kirke, vi tror ikke på forsynet og på skæbnen. Der er aldrig noget, der bare sker. Der er ikke længere noget, som er tilfældigt. Vi tror, at vi selv er ansvarlige for alt, uanset hvad der sker. Hvis vi bliver syge, er det fordi vi ikke har spist nok kål. Vi har erstattet forsynet med tarmene. Og det er faktisk noget lort.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.