Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi kan godt tåle gluten - den rigtige synder findes også i løg og kål

Mange oplever, at glutenfri kost hjælper dem til bedre livskvalitet, men det er sandsynligvis ikke på grund af gluten. Synderen er et lille kulhydrat.

Det er formentlig ikke gluten i hvede, der giver oppustet mave - det er fruktan
Det er formentlig ikke gluten i hvede, der giver oppustet mave - det er fruktan

Glutenallergi er i høj grad en rigtig sygdom, der rammer omkring 1 procent af befolkningen. Mennesker med cøliaki bliver alvorligt syge af at spise gluten,  selv i meget små mængder. Resten af os kan godt opleve at få det bedre, hvis vi lægger kosten om til at være glutenfri, men det handler sandsynligvis slet ikke om gluten.

Den rigtige synder er et kulhydrat, fruktan, der findes i store mængder i hvede, rug og byg, mener en gruppe norske ernæringsforskere. Fruktan findes også i andre fødevarer som løg, bælgfrugter og kål, der ikke indeholder gluten, og det kan være forklaringen på, at en glutenfri diæt kan opleves at mildne symptomerne på dårlig fordøjelse, men den fjerner ikke generne helt.

De norske ernæringsforskere satte sig for at finde ud af, hvorfor glutenfri kost kan hjælpe folk med fordøjelsesproblemer, selvom de ikke er målbart gluten-allergiske - og hvorfor den glutenfri kost så ikke hjælper dem af med alle symptomer på et irriteret fordøjelsessystem: Oppustethed, mavesmerter, diarre, træthed mm.

Tidligere forsøg har allerede vist, at en glutenfri kost uden brød, pasta og andre kornprodukter er lige så god til at afbøde fordøjelsesproblemer, selvom forskerne i blindforsøg tilsætter gluten i kosten hos nogle af de frivillige forsøgspersoner. Det giver et pænt fingerpeg om, at det slet ikke handler om gluten, men om noget helt andet, der tilfældigt opnås med den glutenfrie kost.

Forskerne mistænkte på forhånd, at fruktan spillede en rolle, så de fandt 59 forsøgspersoner uden cøliaki, som havde sat sig selv på en glutenfri diæt. Deltagerne blev sat til at spise tre forskellige kornbaserede måltidsbarer, samme slags en uge ad gangen og uden at vide, hvilken de spiste. De tre forskellige måltidsbarer indeholdt enten gluten uden fruktan, fruktan uden gluten eller ingen af delene.

Deltagerne registrerede deres symptomer under hele forløbet, og det viste sig, at de fruktanholdige måltidsbarer gav 15 procent flere rapporter om oppustethed, og at de øgede oplevelsen af generelle fordøjelses-gener med 13 procent. Den glutenholdige måltidsbar gjorde ingen som helst forskel i symptomerne sammenlignet med kontrol-måltidsbaren, der hverken indeholdt fruktan eller gluten.

Den videnskabelige artikel er offentliggjort i tidsskriftet Gastroenterology: Fructan, Rather Than Gluten, Induces Symptoms in Patients With Self-reported Non-celiac Gluten Sensitivity

Og de norske forskeres opdagelse er beskrevet journalistisk af magasinet New Scientist: Gluten-sensitive? It may actually be a carb making you ill

Fruktan er en af de korte kulhydratkæder, der beskrives med akronymet FODMAP, og som man mener optages dårligt i tyndtarmen. FODMAP-diæten nyder fremgang i disse år - ikke så meget som glutenfri kost, men dog nok til, at det er nemt at google sig frem til principperne.

Og FODMAP-diæten er ikke kun en trend i mediernes livsstilssektioner, men bruges også som en egentlig behandlingsmulighed for mennesker med irritabel tyktarm IBS, og andre invaliderende fordøjelseslidelser.

Fruktan og de øvrige FODMAP-kulhydrater findes naturligt i så mange fødevarer, at man ikke kan holde en 100 procent FODMAP-fri diæt i længere tid uden at komme til at mangle vigtige næringsstoffer. Hvis man følger retningslinjerne fra bl.a. Monash Universitetet i Australien, der er langt fremme i skoene med FODMAP-diæt til behandling, starter man med seks uger på en så godt som FODMAP-fri diæt, og så introducerer man gradvist fødevarer igen, én ad gangen, indtil man har fundet frem til en lødig kost, der ikke giver dårlig mave, men som man heller ikke bliver endnu mere syg af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.