Vi bruger for meget tid på vores flade røv

Stillesiddende adfærd er blevet et fænomen i en moderne og teknologidrevet livsstil med stadig mere tid foran en skærm. Og med risiko for en række sygdomme. Ny undersøgelse skal afklare i hvor høj grad, vi kan kompensere ved at træne med moderat til hård intensitet.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Siddende eller stående?

Ernest Hemingway havde for vane at skrive sine verdensberømte klassikere i lodret position. Med fødderne stukket ned i et par bløde, behagelige hyttesko og skrivemaskinen placeret på en lille kasse ovenpå en smal bogreol, så skrivemaskinen lige præcis var i vinkel og brysthøjde.

Eneste bevægelse udover de dansende fingerspidser henover tasterne var, når forfatteren med jævne mellemrum flyttede vægten fra den ene hyttesko til den anden og tilbage igen for at få gang i blodcirkulationen.

Det var sådan, han tænkte og arbejdede bedst. Stående og på meget lidt plads.

Heller ikke den britiske premiereminister Winston Churchill sad ned. I hvert fald ikke, når han arbejdede og grublede over nye metoder og strategier under Anden Verdenskrig. Gumlende på sin cigar stod han op, let bøjet ind over sin langbenede, elskede skrivepult.

Skulle man lave »en Hemingway eller en Churchill« og prøve at stå op bare en halv dag på kontoret? Ikke sænke bordet, kun hæve det, blive stående med snuden suget ind i skærmen. Og med jævne mellemrum afbryde den statiske position ved at tage trappen et par etager eller fire op i bygningen. For senere på dagen at foretage en tur ud til printerrummet. I raskt tempo, selvfølgelig, og hente et enkelt papir af gangen.

Aldrig har vi brugt så meget af vores liv og tid på ... ja, på vores »flade«. Omkring ti timer i løbet af en dag, viser undersøgelser fra blandt andet det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Ombord på en kontorstol, henslængt med mini iPad’en, vinkelret ved et mødebord, i bilen, på fortovscaféen, hos tandlægen, hos frisøren og på toilettet. Mens banken, posthuset og madindkøbene i stigende grad klares via vores smartphone og ikke længere ved at gå eller lunte fra det ene sted til det andet.

Det moderne liv foregår oftest stillesiddende

Fra september bliver det et krav hos Deloitte, at medarbejderen skal være fysisk aktiv en time om ugen i arbejdstiden. Foto: PR.
Fra september bliver det et krav hos Deloitte, at medarbejderen skal være fysisk aktiv en time om ugen i arbejdstiden. Foto: PR.

For nylig har 2.000 danskere i en periode været udstyret med bevægelsessensorer. Det skal give forskerne en mere præcis viden end hidtil om, hvor slemt det egentlig står til.

Hvilken betydning det har, og om vi kan kompensere, hvis vi sideløbende med vores stillesiddende liv er fysisk aktive med moderat til hård intensitet, sammenlignet med hvis vi ikke rører os ud af flækken.

Resultaterne fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Østerbroundersøgelsen ventes klar i løbet af det kommende år.

Andre nye og friske data, der skal gøre os lidt klogere på, hvor farligt det egentlig er at sidde så meget, som vi gør i dag, er på vej. Også selv om nogle vil mene, at det burde være det mest enkle i ethvert menneskes liv. For det handler vel bare om, at vi rejser os op.

Men stillesiddende adfærd er blevet et fænomen i en moderne og stadig mere teknologidrevet og automatiseret livsstil. Modsat tidligere generationer, hvor langt flere jobs helt naturligt indebar fysisk aktivitet, kan arbejdsopgaver i dag klares fastspændt til en kontorstol og ved at navigere via en skærm.

Fra 1990 til 2010 fulgte Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 12.000 danskere. I 1990 angav 33 procent, at de sad ned mere end 24 timer af deres ugentlige arbejdstid på 37 timer. I 2010 var tallet steget til 40 procent.

Vi tænker, at vi vil rejse os lige om lidt fra skrivebordsstolen, men vi gør det for sjældent. Og så er der lige sofaen om aftenen, der trækker én ned i de bløde puder med Netflix inden for rækkevidde.

Ifølge forskerne bruger vi stadig mere tid foran en skærm, også når vi har fri. Med risiko for en række livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, osteoperose og visse cancerformer.

Måske er det den næste store trussel for folkesundheden

Hos Deloitte gør de meget for at have sunde medarbejdere - der ikke sidder for meget. Kæmpe trapper hjælper til, at appellerer til medarbejderne, så de bruger den i stedet for elevatoren. Foto: PR.
Hos Deloitte gør de meget for at have sunde medarbejdere - der ikke sidder for meget. Kæmpe trapper hjælper til, at appellerer til medarbejderne, så de bruger den i stedet for elevatoren. Foto: PR.

»Sitting is the new smoking,« har flere amerikanske studier konkluderet. Men spørger man danske forskere, lyder svaret, at det er et poppet og letkøbt budskab.

At det er en dårlig idé at fastlåse sin krop i en statisk position i timevis, er seniorforsker Mette Aadahl, Glostrup Hospital dog ikke i tvivl om. Men at sammenligne det med risikoen ved at ryge er misvisende, mener hun.

»I dag ved man, hvor ekstremt skadeligt det at ryge. Og det kan ikke sammenlignes med risikoen ved at sidde ned. Det er stadig langt farligere for den enkelte at ryge.«

Ifølge Mette Aadahl er der mange kommercielle interesser på spil i vores stillesiddende adfærd.

»I USA bruges et sundheds-logo med en brændende sofa til at fortælle, at stole og sofaer er onde elementer, som skal elimineres. Også Coca Cola bruger i en reklame det faktum, at vi sidder for meget. Læskedrik-giganten vil gerne have et mere sundt og grønt image. Det forsøger man så ved at vende fokus væk fra, hvor meget sukker en Coca Cola indeholder og i stedet rette det mod, hvor usundt det er at sidde så meget, som vi gør. Og ved at minde os om verdens fedmepidemi,« siger Mette Aadahl.

For vi sidder langt mere ned, end godt er. 60 til 70 procent af den tid, vi er vågne i, bruger vi på at sidde, resten af tiden er vi »let aktive«: vi står eller går omkring.

Kun fem procent af de timer i døgnet, hvor vi ikke sover, bruger vi på moderat til hård fysisk aktivitet. Og det er for lidt, fastslår lektor, Ph.d. Kristian Overgaard, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

»En almindelig gennemsnitlig dansker er kun fysisk aktiv mellem en halv og en hel time om dagen, og der bruges stadig mere tid foran skærme. Det er en adfærd og en livsstil i forandring. Noget tyder dog på, at man kan kompensere til en vis grad for stillesiddende tid ved at øge mængden af moderat og højintens daglig aktivitet.«

Med alle de elektroniske muligheder, vi har fået ind i vores moderne liv er det ren afladning, kompensation og forebyggelse, når vi drøner over i fitnesscentret og pumper løs, mener antropolog, ph.d. Jeppe Linnet, direktør i Linnet Research.

»Når der samtidig er så massivt et fokus rettet mod vores stillesiddende adfærd udefra, træder markedet og de kommercielle interesser i kraft. Nogle begynder at tage ejerskab over, at vi sidder for meget, fordi det er dårligt for folkesundheden. Men også virksomheder tænker: Hvad har medarbejderne brug for? Derfor er der nu også kommet et øget fokus på de fysiske rammer med nyt design og en ny slags arkitektur i byrummet.«

Som eksempel nævner Jeppe Linnet nogle af de nyere erhvervsbygninger og virksomhedsdomiciler, som er skudt op i København inden for de seneste år.

»I byggeriet er der taget hensyn til, at medarbejderne sidder meget ned. Det er en kæmpe mekanisme, der går i gang, når et marked responderer på så radikal en ændring i vores adfærd og livsstil,« konstaterer Jeppe Linnet.

Bevægelse kan blive en naturlig del af arbejdsdagen

Der tilbydes forskellige aktiviteter i Deloittes domicil. Hvor medarbejderne har muligheden for at træne inden de sætter sig på kontorstolen. Foto: PR.
Der tilbydes forskellige aktiviteter i Deloittes domicil. Hvor medarbejderne har muligheden for at træne inden de sætter sig på kontorstolen. Foto: PR.

Hos det rådgivende ingeniørfirma Rambøll dominerer en stor trappe i bygningen. Fra trappen i den store atriumgård kan medarbejderne begynde opstigningen til 5. sal – 105 trin i alt.

Også hos revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte i København har arkitekterne tænkt en enorm trappe på seks etager ind midt i centrum af det store domicil på Islands Brygge.

Morgenfriske medarbejdere bruger trappen i forbindelse med crossfit-træning i virksomhedens træningscenter, inden de sætter sig foran skærmen, forklarer HR-chef Heidi Persson.

»Trappen appellerer til, at medarbejderne vælger den i stedet for en elevator som et naturligt og sundt moment af bevægelse. Med trappens dominerende placering bliver man naturligt mindet om, hvor meget man sidder ned.«

En defineret sundhedsstrategi med fitnesscenter og professionelle instruktører giver mulighed for, at de knap 1.700 medarbejdere kan klare deres træning i huset. Arbejdsdagen er fleksibel, og det benytter mange sig af.

»Alle kender til tidens helt store udfordring med at få job, børn, indkøb og så videre til at hænge sammen. Som virksomhed har vi et ansvar for at hjælpe medarbejderne bedst muligt, og noget af det, som kan lette dem, er, hvis de ikke også skal indpasse deres træning til en helt fjerde location, men kan klare det her i huset. Ansvaret har vi blandt andet, fordi medarbejderne bruger så mange timer om ugen på at sidde ned,« siger Heidi Persson.

Skal sundhed og det at rejse sig op fra sit skrivebord og få trænet udelukkende være op til medarbejderen selv? Ikke nødvendigvis, mener Deloitte.

I øjeblikket kigger man på, om det fra september muligvis skal være et fast indslag i en arbejdsuge, at medarbejderne skal træne en time ugentligt. Derudover kan de træne på deres egen måde, og når de vil.

Der skal ske ændringer...

Ernest Hemingway havde sin egen måde at arbejde på. Uden hæve-sænkebord og faste trænings-sessions.

I et interview tilbage i 1954, som han gav til det litterære tidsskrift »The Paris Review« indledes artiklen med en beskrivelse af forfatterens arbejdsrum i Cuba. Her foretrak Hemingway at arbejde fra sit soveværelse.

Pladsen var trang, og »skrivebordet« bestod ifølge artiklen af en rodet og smal bogreol, placeret ved det østlige vindue. Her stod han så, forfatteren, omgivet af bøger på den ene side og avisbunker, manuskripter og pamfletter på den anden.

Med en lille klump kobbermalm oven på papirene, så de ikke blæste ned på gulvet, når en brise fra det åbne vindue trængte ind i soveværelset.

Og her kunne han arbejde i timevis – stående. En vane, han havde tillagt sig helt fra begyndelsen af sit forfatterskab.

Nu er det næppe der, vi skal hen – hvor kontorstolen helt er fjernet, når vi møder på arbejde om morgenen, men at vi bør blive bedre til at rejse os op, er eksperterne ikke i tvivl om.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.