Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udstrækning før løb har ingen effekt

Stort amerikansk forskningsprojekt vender tommelfingeren ned. Dansk lektor og fysioterapeut er enig. Alligevel lyder rådet, at man skal strække ud, hvis man plejer at gøre det.

Det kan være rart at strække ud før løbeturen, men det forebygger ikke skader, har en stor undersøgelse fastslået.
Det kan være rart at strække ud før løbeturen, men det forebygger ikke skader, har en stor undersøgelse fastslået.

Hvem sagde løb bare er at sætte det ene ben foran det andet?

Efterhånden er der kommet så mange hjælpemidler, udstyr, gode råd, staldtips fra de erfarne, bøger, løbecoaches og løbeklubber, at det snart er umuligt at finde hoved og hale i, hvordan man træner bedst.

Og nu står endnu et velkendt råd for fald: Udstrækning før løb har ikke den store effekt på hverken skader eller resultater. Det viser den sidste nye forskning.

Læs også:
12 grunde til at alle kvinder burde løbe
11 påstande om løb - holder de?

Det er forskere fra George Washington University og USA Track and Field Association (sammenlignelig med Dansk Vandrelaug, red.), der har påvist, at udstrækning ingen effekt har, når det handler om at minimere risikoen for skader under den efterfølgende aktivitet. Det skriver amerikanske Time.com i deres sundhedssektion.

Mere end 2.700 løbere/trænende – rangerende fra fritidsvandrere til eliteløbere – er blevet testet. Man delte gruppen af løbere op i to:  En der blev bedt om at strække ud tre til fem minutter før hvert løbepas, og en, der blev bedt om ikke at strække ud.

Skadesraten var identisk hos de to grupper og landede for begge gruppers vedkommende på omkring 16 procent over en tre måneders periode. Til gengæld påviste undersøgelsen en række andre faktorer, der havde indflydelse på skadesfrekvensen.

Tunge løbere var mere udsatte, det samme var dem, der allerede havde en løbeskade. Og måske mere overraskende fandt forskerne ud af, at dem, der hyppigt skiftede mellem at strække ud og springe over, også havde en øget skadesrisiko.

- Det er forvirrende, og vi har ikke noget entydigt svar på det, men skiftende rutiner bevirker, at flere bliver skadet, siger Daniel Pereles, der står bag undersøgelsen, til Time.com.

Derfor er anbefalingen også fra forskerne, at motionsløberne holder sig til det, de er vant til og ikke forsøge at ændre drastisk stil:

- Gør det, du hele tiden har gjort. Hvis du kan lide at strække ud inden løb, så bliv ved med det. Hvis du aldrig har gjort det, så lad være. Jeg kan ikke gå ud med endegyldige beviser for, at udstrækning gør nogen forskel i antal skader eller på resultatsiden.   

Følg også FRI.dk's trænings- og sundhedsstof på Facebook

Christian Neergaard, fysioterapeut og lektor på Professionshøjskolen Metropol i København, er enig i de overordnede konklusioner og understreger, at de ligger tæt op af tidligere international forskning på området:

- Strækøvelser kan ikke forebygge skader - heller ikke hvis udstrækningen sker før løb. Almindelige løbere, som har normal bevægelighed i leddene, formindsker ikke deres skadesrisiko ved at strække ud. Kun hvis man har markante muskelforkortninger, vil jeg ikke afvise, at udstrækning før løb kan have en effekt, siger Christian Neergaard.

Læs også:
12 grunde til at alle kvinder burde løbe
11 påstande om løb - holder de?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.