Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Test: Sådan skal du træne efter dine gener

Med en gentest kan du få skræddersyet en personlig plan for din kost, træning og søvn. Det kræver kun et skrab fra mundvigen. Anders Buch Larsen startede som forsøgskanin og endte som natteravn.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Sommersolen steger os på stranden, da jeg endelig går til bekendelse om resultatet. Hendes blik er lige så vantro, som min sambos var, da jeg fortalte det i går.

»Dig, natteravn? Det er løgn.«

En måned forinden åbner jeg en sort papæske, der med et »welcome to you« på hvid og grøn mærkat byder mig velkommen på både arbejde og til AthGenes DNA-test. Jeg har netop slugt dagens første kop kaffe og må tålmodigt vente en halv time, før forsøget kan starte.

I mellemtiden læser jeg instruktionen til gentesten, der skal fortælle mig om mine biologiske anlæg for kost, motion og søvn. Min mundvig skal skrabes med en lang, mintgrøn vatpind, forsegles i en lille beholder, registreres på nettet og i en medfølgende kuvert sendes til hollandsk DNA-analyse.

I stedet for et totalt overblik af mit genetiske grundmateriale på omtrent 20.000 byggesten nøjes AthGene med at teste på 15 områder, som i forskning er kædet sammen med otte faktorer for fitness. Det handler om stofskifte – for kulhydrat, fedt og salt – iltoptagelse, muskelfibre, skadesrisiko, restitution og døgnrytme.

Hvis brugerne efterspørger det, kan flere faktorer komme til, og med tiden skal platformen tilbyde skræddersyede programmer til alle interesserede. Også på baggrund af den enkeltes livsstil og miljø, som stadig har enorm betydning.

Stor fremtid for gentest

I en verden fuld af midler til at måle alt fra løberuter til frokostkalorier vil virksomheder som AthGene tilbyde et indblik i »the missing link« i form af den DNA, som de færreste stadig kender. Og forskere spår teknologien en stor fremtid – også på områder, der rækker langt ud over fitness.

I AthGenes test holder fokus sig til helse. Indtil videre i en indkøringsfase, hvor firmaet blandt andet tester Dansk Rugby Unions hærdebrede spillere. Og så mig, en journalist, der har tiltusket mig den mintgrønne vatpind, jeg lige nu sidder og rumler rundt på indersiden af kinderne som en malplaceret tandbørste. Jeg opdager, at kollegerne på kontoret stirrer.

En måned senere griner min kæreste igen vantro ned i sit havblå strandhåndklæde. Hun har svært ved at tro på, at min biologiske rytme skulle toppe sent på døgnet. Med mine jævnlige, ukristeligt tidlige morgenløbeture fortænker jeg hende ikke i det.

Hvad hun og andre nok ikke ved, er, at mine morgenture foregår i mental zombietilstand. Det er op og af sted og så pludselig igen finde mig selv i køkkenet iført svedigt træningstøj.

Generelt er ens genetik nemlig ikke ensbetydende med, at det partout er sådan, man ender. Generne skal snarere ses som et grundskelet, der kan komme til udtryk på varieret vis. Blandt andet gennem påvirkning fra omgivelser og livsstil.

Søvnen er et usikkert parameter

Ifølge AthGenes videnskabelige chef, Nadir Shah Khan, er søvnen et af de mest usikre parametre på den front. Den er i høj grad præget af andre faktorer end DNA og har desuden relativt få gener tilknyttet i testen.

Min morgenrutine er da også grundlagt under min militærtid. Er jeg så egentlig natteravn eller ej? Det må komme an på en prøve. Indtil da gransker jeg de øvrige resultater.

Jeg har altid været glad for at løbe, men i særdeleshed for sprint, spring og styrketræning. Derfor overrasker det mig ikke, at min test viser stærk basis for eksplosiv kraftudvikling. Faktisk på eliteniveau. Jeg er kortvarigt klar til blær, men bliver pillet ned igen. En lav til middelmådig iltoptagelse giver mig større tendens til åndenød end mange andre.

Samtidig er min skadesrisiko høj, men kompenseres af hurtig restitution. Mine muskler syrer mindre til og er gode til at genopbygge sig selv. Desuden har jeg gode forudsætninger for at bevare salt i kroppen og omsætter fedt og kulhydrat på et temmelig almindeligt niveau. Ingen grund for mig til at følge halvreligiøse diæter, hvor man forsager det ene og det andet.

Genvariation personer imellem er med til at forklare, hvorfor nogle responderer godt på den nyeste kostdille, mens andre fungerer optimalt på en helt anden menu. Gener er altså med til at afsløre individuelle forskelle, men der er aldrig tale om noget rigtigt eller forkert, forklarer Nadir Shah Khan. Man må aldrig tro, at man ud fra sine gener kun bør dyrke én type idræt eller har én korrekt måde at fylde sin tallerken på.

Først og fremmest skal testen ses som et grundlag, man kan arbejde ud fra. På trods af mit eget halvsløje anlæg for iltomsætning kan jeg for eksempel stadig løbe maraton, hvis jeg vil det. Måske bare ikke på topniveau. I så fald kan jeg bruge min viden om mig selv til eksempelvis at være særligt varsom over for skader eller udnytte min eksplosivitet til intervaltræning.

Et par måneder efter testen pisker den iskolde kystvind omkring mig og føles som pebermynte i lungerne. Havet spejler fuldmånen. Jeg skiftevis sjosker og sprinter af sted og har siden testen lagt mærke til, at jeg ofte fungerer godt senere på dagen – både fysisk og mentalt.

Selv om min gentest bekræftede mange andre antagelser, jeg havde i forvejen, har det været rart med en form for bekræftelse. Og jeg føler mig faktisk lidt klogere på mig selv. Tidlige morgener har jeg stadig, men i  aften foregår løbeturen med et mørkt lærred som baggrund. Man er vel lidt af en natteravn.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.