Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tænk stærke tanker og bevar fysisk styrke

Et amerikansk forskningsprojekt viser, at man bevarer styrke mere effektivt under passive perioder, hvis blot man tænker, at man er fysisk aktiv.

Et gammelt ordsprog lyder, at troen kan flytte bjerge. Nu viser forskning, at du rent faktisk kan udrette mindre fysiske »mirakler« ved hjælp af tankens kraft. Det er i hvert fald muligt at bevare dine musklers styrke mere effektivt under passive perioder, hvis du tænker, at du træner.

At aktivere musklerne via nervebanerne fra hjernen ved hjælp af visualisering er med andre ord et effektivt værn mod muskeltab. Det konkluderer et forskerhold anført af professor Brian C. Clark på Ohio Universitet i USA i ny rapport.

Forsøget indledtes med, at teamet designede en måde at måle menneskers styrke i håndledet. Grundlæggende målte de, hvor hårdt de enkelte personer kunne presse en udstrækt hånd i retning mod armens underside.

En gruppe på 29 testpersoner blev målt og fik derefter den pågældende arm pakket ind i gips, så de ikke kunne bevæge den.

Klar forskel

I løbet af de kommende fire uger foretog 15 af personerne sig intet med den fastlåste arm. De resterende 14 foretog sig heller intet fysisk med armen, men de skulle tænke, at de trænede deres håndled fem gange om ugen.

Træningen bestod af, at de udvalgte skulle forestille sig, at de bøjede håndledet mod undersiden af armen og pressede så hårdt, som de kunne i fem sekunder. Derefter skulle de »hvile« i fem sekunder og så gentage. I alt skulle de gøre det 13 gange per dag, fem dage om ugen.

Da forsøget var ovre havde begge grupper mistet styrke i deres håndled. Men gruppen, der lavede tankeøvelserne, mistede næsten 50 procent mindre styrke end de, der ikke gjorde. Gennemsnitligt mistede de to grupper henholdsvist 24 og 45 procent af deres oprindelige styrke.

»Vores resultater demonstrerer, at visualiseringer formindsker tabet af muskelstyrke under passive perioder, og det understreger at visualisering kan bruges som terapeutisk behandlingsform i disse situationer,« udtaler professor Brian C. Clark ifølge Science Daily i forbindelse med offentliggørelsen af forskningen via American Physiological Society.

Kritisk professor

Professor Jens Bo Nielsen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har set undersøgelsen, hvis fulde navn er »The power of the mind: The cortex as a critical determinant of muscle strenght/weakness«.
Som udgangspunkt har han intet at udsætte på metoden, der er benyttet. Men han er alligevel ikke overbevist om, at effekten ved tanke-træning er helt så skelsættende, som forskergruppen fra Ohio påstår.
»Dette er et emne, der er blevet skrevet en del videnskabelige artikler om de seneste 30 år. Nogle viser det ene, og andre viser det modsatte, så det er svært at give et klart svar på, hvor stor effekt træningsformen har. Det ville klæde forfatterne at være lidt mere ydmyge og forsigtige i deres fortolkning,« siger Jens Bo Nielsen.

Personligt stoler han mest på en undersøgelse fra 1998, hvor forskerne Herbert, Dean og Gandevia målte styrken, når testpersonerne bøjede deres albuer. I testgruppen trænede nogle normalt, mens andre trænede ved hjælp af fantasien. Derudover var der en kontrolgruppe, der intet foretog sig. Forskerne konkluderede efter otte testuger, at forskellen i styrke hos dem, der fantasi-trænede, og dem, der intet foretog sig, var ubetydelig.
»Man kan godt teoretisk forestille sig, at der er forskel på at modvirke et fald på grund af immobiliseringen og at opbygge ekstra styrke. Og det positive er selvfølgelig, at det kan være svært eller umuligt at gøre ret meget andet end mental træning, hvis man er immobiliseret på grund af et brækket ben. På den baggrund er selv en lille reduktion i faldet i muskelstyrke måske af betydning.«

Behandler vil afprøve den mentale træning

Jeppe Thue Thorup Andersen, fysioterapeut og lektor på Professionshøjskolen Metropol, har også læst undersøgelsen og forestiller sig, at det ville være relevant at forsøge at benytte visualiseringen i behandlingen af skadede patienter.
»Når vi får en skade og ikke kan bruge musklerne, lukker den del af hjernen ned, der normalt aktiverer denne muskel. Derfor skal både muskel og hjerne vækkes til live igen efter skaden. Normalt starter vi først på behandlingen efter skaden er overstået – altså efter gipsen er kommet af,« siger Jeppe Thye Thorup Andersen.
»Jeg kunne sagtens se et rationale i at prøve med mental træning på et tidligere tidspunkt i skaden. Jeg tror ikke, det ville flytte bjerge, men det ville være en fordel, hvis de kunne starte selve genoptræningen på et lidt højere niveau,« siger han.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.