Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sådan opdager andre, at du er stresset, før du selv gør

»Jeg skal bare lige være færdig med....« Alt, hvad vi oplever i livet, positivt og negativt, lagrer sig i krop og hoved, der er tæt forbundne. Også en permanent tilstand af småstress i hverdagen. Kombinationen af samtale og kropsbehandling bliver for stadigt flere en måde at bearbejde ubalancer og stress på.

Vores krop og vores tanker er tæt forbundne. Også tættere, end vi måske lige er opmærksom på.
Hvis vi ikke har det godt indeni, har vi det heller ikke godt udenpå.
Har man hørt det før?
Men måske er det – hvis man nu et øjeblik skal tro på fagkundskaben og satse på kendsgerningerne – ved at være tid til at se sig selv i spejlet?
Ikke bare, om man er begyndt at få små hamsterposer under kinderne. Men tid til at se lidt grundigere på sig selv. På sit eget spejlbillede og samtidig »mærke efter«, som vi lidt klichéfyldt og terapeutisk har fået for vane at sige.


Justere på visse ting, skifte til et andet gear, tage skøjterne på, spænde hjelmen og begive sig hen over isen i et andet og mere sansende tempo.
Alt, hvad vi oplever gennem livet, positivt og negativt, lagrer sig nemlig i krop og i knold. Også den permanente tilstand af småstress i hverdagen, som mange udsætter sig selv for. Og som næsten umærkeligt kan eskalere ved gradvist og langsomt at flytte vores grænser og prioriteringer.

De andre opdager det først

»Ofte er det de andre, familien, kollegerne og vennerne, der opdager det før én selv. Man bliver lidt mindre tålmodig, lidt kortere for hovedet, fejer folk af, selv om man ikke plejer at gøre det. Man kan også blive mere målfokuseret på at få gjort ting lige her og nu, og man får stadig sværere ved at klare forstyrrelser i løbet af dagen. Samtidig tilsidesætter man i stigende grad sine egne og andres behov. Og nærvær, det er noget, man udskyder og tager i små portioner i næste uge,« forklarer ph.d. cand. psych. og ansat på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Malene Friis Andersen, når hun bliver bedt om beskrive en tidlig form for stress.
For nyligt var Malene Friis Andersen blandt initiativtagerne til en stressbehandlingskonference på Københavns Universitet, hvor omkring 470 psykologer, forskere, læger og terapeuter deltog.
»Vi spørger løbende folk, der er på arbejdsmarkedet om, hvorvidt de oplever stress. Her svarer 15 procent typisk, at de enten føler sig stresset hele tiden, ofte eller har gjort det inden for de seneste 14 dage.«

Lykken er lige rundt om hjørnet

Noget, som mange ifølge Malene Friis Andersen kan genkende er en oplevelse af »bare lige at skulle være færdig med det her ...«
For når man er lige er blevet færdig med denne her arbejdsopgave, lige har fået overstået sidste modul i et efteruddannelsesprojekt, lige får afsluttet ombygningen af det nye køkken, slået græsset, haft weekendbesøg af familien fra Fyn og købt ind til hele ugen, så ... letter det hele igen.
Og man vil med garanti opleve en følelse af »peace, love and understanding« lige rundt om næste hjørne.
Fra nu af holder hele familien fri sammen hver eneste mandag og læser højt for hinanden, når tusmørket sænker sig.
»Jeg skal bare lige være færdig med ...«


Om vi vil det eller ej, så hænger kroppen og psyken uløseligt sammen. Kroppen er en sladrehank. En venlig og tålmodig sladrehank, men den vil ikke finde i sig at blive overset i al evighed, når den prøver at fortælle os noget vigtigt. Noget, vi skal lytte til:
Vedvarende søvnproblemer, hovedpine lidt for ofte, spændinger i nakken, tunge arme, ondt i ryggen eller konstant mavepine, selv om det kun er en lille smule.
De oplevelser, vi bærer rundt på, eller den småstress, der drøner omkring i systemet, kan komme til udtryk som smerter elle ubehag i kroppen. Omvendt kan kroppen også være en stor belastning for psyken, hvis kroppen har det dårligt.

Ved at finde fodfæste herhjemme

Kombinationen af samtale og kropsbehandling er for stadigt flere de seneste år blevet en måde at bearbejde ubalancer og stress på.
Med dybdegående massage og samtaleterapi er det ifølge fagkundskaben muligt at få låst op for nogle af de blokeringer, som er opstået eksempelvis i kølvandet på stress. Den tidlige form får stress, man kun lige akkurat er blevet opmærksom på og gerne vil tage i opløbet. Men også den mere alvorlige på kanten til en sygemelding. Måske har man allerede hevet i nødbremsen og er hoppet af toget et stykke tid.
Psykomotorik er en af de behandlingsformer, som stille og roligt finder stadig mere fodfæste herhjemme. En nyere form for afspændingspædagogik, hvor der arbejdes med forbindelsen mellem krop og psyke.
En undersøgelse fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet konkluderede i 2011, »at psykomotorik kan reducere stress, og at det er godt til at lære at orientere sig mere i nuet.«
Også andre studier har undersøgt og er i gang med at undersøge effekten af behandlingen, blandt andet i Norge.


Pernille Gabel-Jørgensen har tidligere været ansat som stresskonsulent og psykomotorisk terapeut hos Novo Nordisk og underviser i dag i psykomotorik og bevægelse, når hun ikke selv udfører behandlingen fra sin klinik i Hillerød.
For et par uger siden deltog hun i stressbehandlingskonferencen på Københavns Universitet.
Nu står hun klar til at tage imod Berlingskes journalist, som har lagt sig op på briksen. Tøjet beholder man på, blot skal det være løstsiddende.
Indledningsvis har hun spurgt ind til eventuelle sygdomme og forsøgt at danne sig et indtryk af en livsstil. At få en fornemmelse af det menneske, der, som hun understreger, er helt unikt. Tilgangen er respektfuld, det ligger i behandlingsformen, forklarer hun. Og klienten er den, der kender sig selv bedst. Altid.

Vi skal være afkoblet for at handle

Hvordan håndteres hverdagen, hvor og i hvilke situationer og med hvem slapper man af og lader op? Den slags er vigtigt for behandleren at vide.
»Men jo mere stresset, man føler sig, jo sværere har man ved at mærke sig selv. Ofte vil man benægte, både over for andre og sig selv, at der er tale om en form for stress,« forklarer Pernille Gabel-Jørgensen.
Derfor skal vi være afstressede og afkoblede før, vi kan begynde at reflektere og handle, lyder det.
»Hvis din krop og hjerne er meget anspændt, er det alt for svært. Når vi er stressede, er der for meget i vores bæger, der får det til at flyde over. Dråberne skal tømmes ud i tide.«
Ifølge Pernille Gabel-Jørgensen er »groun-ding«, altså at man oplever at få forbindelse med jorden igen, af afgørende betydning. Også åndedrættet og en øget bevidsthed om at trække vejret mere afslappet er vigtig. Og hold så de pauser. Både i løbet af en dag, men også nogle lidt længere pauser. Opsøg naturen. Det er nogle af de vigtigste markører til at håndtere tidlige stresssymptomer.
»Prøv at trække vejret ind, lige så meget du kan. Lidt mere. Godt, og pust ud til du ikke kan puste mere,« opfordrer hun.
Det gælder om, forklarer Pernille Gabel Jørgensen at få folk til at være mere til stede i det, de gør i løbet af dagen, og ikke være syv steder samtidig inde i hovedet. Ikke så let, som det lyder, men det kan – som så meget andet – trænes. Blandt andet via vejrtrækningen.

Frigiver energi

»Nogle har meget diffuse smerter og kan ikke mærke, hvor smerten komme fra. Det prøver vi at finde frem til gennem dybdemassage og samtale. Hvis man i en periode er lidt ude af os selv, gælder det om at finde ind til sig selv igen. Til dér, hvor man kan mærke sit behov. Ikke kun de behov, man TROR, man har.«
Massagen er blid. Terapeuten trykker forskellige steder, spørger løbende ind til, hvordan det føles. Her skal det ikke gøre ondt, før det gør godt.
Langsomt løsner Pernille Gabel Jørgensen op i bindevævet, der for de flestes vedkommende er lidt for stramt. Bindevævsmassagen skal frigive energi og gives i kombination med afspændingsmassage.
Da behandlingen på cirka en time er færdig, føles det rart. En oplevelse af afspændthed i kroppen. Og måske også oppe i hovedet. Men en enkelt behandling er ikke tilstrækkeligt til at mærke og opnå en reel effekt.

Også psykolog Dorthe Djernis har i mange år arbejdet med stressbelastede klienter fra sin klinik i det indre København.
»Når vi befinder os i en periode i livet, hvor tingene går for stærkt, tilpasser krop og psyke sig på forunderlig vis en form for ubalance. Vi holder ud og tåler følelsesmæssige og fysiske belastninger gennem nogle af de stød, vi pådrager os undervejs.«
Ifølge Dorthe Djernis fortæller kroppen og psyken os, at vi nu har brug for ekstra søvn. At vi måske har brug for at trække os lidt tilbage. Eller bruge kroppen positivt til motion eller kropsligt nærvær. Men er vi under pres, lytter vi måske ikke til kroppens signaler, forklarer hun. I stedet prøver vi at kompensere; tage en pille, spænde lidt op i skuldrene, spise eller drikke lidt ekstra.

Bliver ved med at have ondt

»Imødekommer vi ikke kroppens og sindets behov, kan det på et tidspunkt blive næsten umuligt for os at genskabe den grundlæggende balance. Vi bliver ved med at have ondt et sted, eller ved med ikke at kunne sove ordentligt. Vi får brug for at skabe rum, hvor sind og krop kan helbrede sig selv. Det kan være et rum, vi finder i terapi. Eller det kan være, at tingene falder på plads for os, når vi er ude i naturen. For nogle kan meditation være det rum, der gør det muligt at genvinde balancen,« forklarer Dorthe Djernis, der i øjeblikket er i gang med en ph.d. om naturbaseret mindfulness på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Aldrig har vi trænet så meget. Aldrig har der været så meget fokus på at forme musklerne på en bestemt måde. Et fokus på  kroppen, der kun er vokset de seneste 20 år.
Det er ifølge Freja Filine Petersen, cand.pæd.psyk., psykomotorisk terapeut og forskningsassistent ved Center for Psykisk Sundhedsfremme lidt af et paradoks.
»Det er en helt anden form for fokus på kroppen, og en anden form for instruktion i undervisningen, hvor kroppen mere er en velsmurt maskine,« mener hun.
Men understreger, at det ikke er fordi, hun underkender træningscentre.
»Det er bare to helt forskellige måder at anskue kroppen og psyken på. Her handler det om at få pulsen op. Om udholdenhed og om at styrke kroppen fysisk. Jeg vil kalde psykomotorisk terapi for en slags overbygning, begge dele er fint.«
Fra sin deltagelse i flere konferencer og studier i USA, er Freja Filine Petersen nået frem til, at vi fremover kommer til at opleve vores krop og psyke meget mere »som et hele.«
»Det kommer i stigende grad til at handle om at finde frem til en fysisk og mental balance på forskellig vis. Man går stadig i fitnesscenter og laver styrke- og konditionstræning. Men jeg tror også, der kommer en øget bevidsthed om en »overbygning«. Med en erkendelse af, at det i vores samfund kan være nødvendigt at åbne op for og genskabe kroppens muligheder for at informere os om vores tilstand og kombinere forskellige tilgange til behandling af stress.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.