Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pas på slanketrussen: »Shapewear« kan gøre dig syg

Østrigske læger advarer nu mod figurformende undertøj, som de mener kan give alvorlige helbredsproblemer.

Udstilling af slankeundertøj - shapewear - fra det østrigske firma Wolford i et butiksvindue i Feldkirch i det vestlige Østrig. Arkivfoto 2012.
Udstilling af slankeundertøj - shapewear - fra det østrigske firma Wolford i et butiksvindue i Feldkirch i det vestlige Østrig. Arkivfoto 2012.

Åreknuder, sjattisseri, hængebug og flade baller. Så galt - og værre - kan det ifølge østrigske mave-tarm-læger gå for dem, der bruger såkaldt »shapewear«. Det stramme undertøj former og fordeler kropsfedtet, så man ser ud til at være slankere og i bedre form. Men det kan have en høj pris, siger lægerne fra amtssygehuset i Freiburg i Oberösterreich, der har lagt en advarsel ud til »bærerinderne« af figurformende undertøj, der vil »snyde sig slanke«.

Hele advarslen kan læses her (på tysk): Schlank schummeln mit körperformender Unterwäsche: Trägerinnen sollten auf mögliche Nebenwirkungen achten

Advarslen beskriver, hvordan trykket på mave-tarm-regionen kan føre til en lang række helbredsproblemer, nogle forbigående, enkelte varige. I første omgang kan man få halsbrand, fordi mavesyre presses op i spiserøret. Efter tilstrækkelig lang tid kan halsbrand udvikle sig til en permanent skade på spiserøret og mavesækken.

Hvis det opstrammende undertøj trykker på blæren, kan det føre til problemer med at lade vandet. Desuden kan længere tids brug af slankeundertøj svække muskulaturen, så man mister sit naturlige »muskelkorset«, der holder mave, ryg og bagdel inde og oppe. En svækket muskulatur vil ikke kun føre til endnu slappere udseende, men kan give problemer med holdningen og deraf følgende rygsmerter.

Virkningen er ikke kun lokal. For stramt siddende underbukser kan påvirke blodcirkulationen i benene og give åreknuder eller i værste fald en blodprop,

Hvis man absolut skal bruge opstrammende undertøj, gælder det om at gøre det kortvarigt og i hvert fald ikke dagligt, skriver lægerne. Man skal desuden sørge for ikke at sidde for meget ned, og slankeundertøjet skal af med det samme, hvis man mærker følelsesløshed eller smerter i benene.

Shapewear er i øvrigt ikke et nyt fænomen. Igennem historien har kvinder snøret sig ind i livet og skubbet barmen frem og rumpen op for at leve op til ideealer om hvordan deres krop skal se ud - men ikke gør fra naturens hånd. Og  fra de indsnørende korsetter, der fik kvinder til at dåne, er der en lige linje til de »magic knickers«, der blev gjort moderne af de britiske stylist-stjerner Trinny & Susannahs TV-serie »What not to wear« fra starten af nullerne. De opstrammende underbukser af tykt lycrastof og brede elastrikker blev udødeliggjort som »bedstemortrusser« eller granny pants i filmen »Bridget Jones' Diary« fra 2001, hvor heltinden går til bal i de forkerte trusser, som afsløres i en ydmygende afklædningsscene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.