Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny fitness-trend: Vi dyrker ikke længere motion for at tabe os

Danskernes forhold til sundhed har ændret sig, og det kommer især til udtryk i fitnesscenteret. Vi vil hellere have et godt helbred end den fladeste mave på stranden.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Faste baller og trimmede triceps er ikke længere det vigtigste for os, når vi går ned i fitnesscenteret. I hvert fald ikke ifølge en ny, mindre analyse foretaget af fitness.dk.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i svar fra 500 af kædens medlemmer, som ved årets begyndelse er blevet spurgt, hvorfor de har meldt sig ind i fitnesscenteret.

Svarene peger på, at der er sket et markant holdningsskifte, når det kommer til, hvad der motiverer folk til at gå i fitnesscenter. Hvor det tidligere var en flot og veltrænet krop, der var begrundelsen for at begynde at træne, hælder svarene nu i stedet mod ønsket om at opnå et godt helbred.

»Vi spurgte de medlemmer, der meldte sig ind i januar måned, hvad deres motivation for at melde sig ind var. Og her svarede 50 procent, at det var for at få en sundere livsstil og blive sundere generelt. Kun 21 procent svarede, af det var for at forbedre deres udseende i form af vægttab, for at blive stærkere eller ændre deres kropsholdning,« siger Marianne Frandsen, der er markedschef i fitness.dk, og som har været med til at udarbejde analysen.

Omkring tre procent af de adspurgte svarede, at der var tale om et decideret nytårsforsæt. For én procent var der tale om et væddemål, og de sidste 25 procent faldt under kategorien »andet«, hvor der blandt andet var tale om genoptræning, for eksempel i forhold til rygsmerter.

Sundhed på sigt

Den nye undersøgelse står i kontrast til det virkelighedsbillede, fitness.dk oplevede for blot få år siden. Dengang var medlemmernes primære årsag til at træne at få en slankere krop.

»For fem år siden oplevede vores personlige trænere, at folk kom ned til dem for at tabe sig, hvor det nu ofte handler om sundhed på længere sigt. Det er også generelt nogle andre træningstyper, folk efterspørger. De vil gerne have en stærkere krop for at få et bedre liv og kunne holde til livets strabadser uden at få ondt i ryggen eller skuldrene, afhængig af hvad de laver til daglig,« siger Marianne Frandsen.

Hos fitness.dk har starten af et nyt år historisk set været højsæson for nye indmeldinger. Og selvom der stadig er betydeligt flest, der melder sig ind i januar, er der ved at ske en ændring.

»Tidligere meldte folk sig i høj grad ind januar ud fra et nytårsforsæt om at tabe de kilo, de havde taget på hen over julen. Og dét er da også stadig en målsætning for mange, men det er ikke længere det udslagsgivende. Nu handler det mere om nogle langsigtede mål, og folk melder sig ind hen over hele året, når de bare gerne vil være lidt sundere.«

Motion som medicin

Ifølge sundhedsforsker Bente Klarlund Pedersen er den ændrede holdning til træning, som analysen peger på, en udvikling i en positiv retning. Hun arbejder i sin forskning med fysisk træning som behandling og har erfaring med, hvilken rolle fysisk aktivitet spiller i behandlingen af og forebyggelsen mod forskellige lidelser.

»Jeg mener jo, at helbredet er den vigtigste grund til at træne. Blandt andet kan man med motion nedsætte risikoen for omkring 35 forskellige sygdomme. De store kroniske sygdomme som cancer, hjertekarsygdomme og demens, men også type 2-diabetes, knogleskørhed og formentlig depression. Og så kan man få nogle nu-og-her-effekter, som gør, at man føler sig gladere, mindre træt og mere stabil i humøret,« siger hun.

Fokus på mental sundhed

Pernille Tanggaard Andersen er sundhedssociolog ved Syddansk Universitet. Hun oplever, hvordan der de sidste mange år har været et øget fokus på livsstilssygdomme. Men hvor det længe har været KRAM-faktorerne om kost, rygning, alkohol og motion, der har været i højsædet, er der inden for de sidste 10-15 år kommet stadig mere fokus på den femte dimension om mental sundhed og trivsel generelt.

»Der bliver mere og mere tale om ”KRAMS”-faktorerne i stedet, hvor stress eller mental sundhed bliver tilføjet som den sidste faktor. Og det tror jeg er noget af det, der viser sig i tendensen med, at man ikke kun træner for at tabe sig. Det er i høj grad fordi, man efterhånden er blevet bevidst om, at hvis man har et sundt legeme, betyder det også et bedre helbred og et sundere liv,« siger hun.
Selv om Pernille Tanggaard Andersen omtaler det øgede fokus på mental sundhed som noget, der har været under udvikling i 10-15 år, mener hun, at der er tale om en bølge, som er ved at toppe nu.

»Der er ingen tvivl om, at det øgede fokus på mental sundhed og det bredere sundhedsbegreb først for alvor er ved at slå igennem nu eller inden for de seneste år. Det tager lidt tid, før sådan nogle tendenser når ud til den brede befolkning, fordi de er kulturbårne.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.