Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu strømmer vi til fitness

Jagten på julesulet er gået ind. Det anslås, at 180.000 nye medlemmer melder sig ind i fitness-centrene i disse dage. Men når kiloene er smidt igen, ebber entusiasmen ofte ud.

Fitnessekspert Jacob Søndergaard fotograferet i Well-Come fitness.
Fitnessekspert Jacob Søndergaard fotograferet i Well-Come fitness.

Fitnessinstruktør Lene Rasmussen fra Fitness World i Lyngby Hovedgade ved godt, at det ikke kun er hendes veloplagte stram op-undervisning, der giver fuldt hus i træningssalen første fredag i januar. Eleverne står tæt i nye tights og træningstoppe og laver dybe squats med en vægtstang på nakken for at få flotte lår og en stram bagdel. Både for Fitness World-kæden, som lige har opkøbt døgnåbne Fresh Fitness og hundredvis af andre motionscentre, er januar peak-sæson. Ifølge forskningsansvarlig hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), Kasper Lund Kirkegaard, handler det om at nulstille julens overforbrug. I hvert fald for flertallet.

»Der er selvfølgelig dem, som ikke kun kommer for at blive julesulet kvit, men drømmer om sixpack og Beyonce-bagdel, men de holder ofte op igen, når de opdager, hvor meget der skal til. Det tager oftest mange år at ændre sin kropsform og sin livsstil, og man kan jo kun lave om på dele af den – ikke på ungdommens forfald. Du kan hverken få længere ben eller ændre på din knoglebygning, og når den realitet rammer, især de unge, så daler motivationen. Erfaringen fra fitnessbranchen er, at mange af de fitness-kunder, der starter her i januar, stopper igen, eller begynder at træne sporadisk, når først deres vægt og fysiske velbefindende er nogenlunde som før jul,« forklarer Kasper Lund Kirkegaard.

Sådan er vores vaner

Med jævne mellemrum foretages der store undersøgelser af danskernes idrætsvaner, og i DIF indsamler man løbende centrale tal fra fitnessbranchen, så Kasper Lund Kirkegaard har allerede en fornemmelse af, hvordan vores motionsvaner og -mønstre vil forme sig i 2015.

»Det er stadigvæk løb, cykling, svømning og selvfølgelig fitnesstræning, der topper som danskernes foretrukne motionsformer i januarboomet. Op mod en tredjedel, dvs. 30 procent af årets indtjening, ligger typisk i januar og februar for fitnesscentrenes vedkommende. Hvis vi laver en forsimplet beregning, hvor hvert af de kommercielle fitnesscentre i snit får ca. 300 nye medlemmer i januar, svarer det til i alt ca. 180.000 nye medlemmer i Danmark. Dertil skal man lægge alle dem, der begynder at svømme eller træne på egen hånd eller dem, som melder sig ind i en idrætsforening for at komme i form. Det store boom i fitnesscentrene er ekstra tydeligt i Danmark og andre lande, hvor det er mørkt om vinteren. Især mange kvinder bryder sig nemlig ikke om at løbe og cykle udenfor, når det er mørkt,« siger Kasper Lund Kirkegaard. Han kan også se, hvornår vi mister gejsten og har et bud på hvorfor.

»Det gode ved fitnesscentrene er deres lækre og indbydende faciliteter, og at de har så mange forskellige »varer på hylden« i ét og samme hus. Du kan vælge en række aktiviteter som f.eks. spinning, yoga og styrketræning i dette samme medlemskab, og du kan skrue op og ned for luksusgraden afhængig af, hvilken fitnesskæde du foretrækker,« forklarer han.

Det sociale halter i centrene

»Men det svage punkt er det, som idrætsforeningerne omvendt er ret gode til – nemlig det sociale. I fitnesscenteret er det typisk op til en selv at træne, og der er ikke nogen, der afkræver svar på, hvorfor du ikke kom til kampen eller træningen i går. Netop det med at føle et ansvar, der ligger ud over en selv, er en vigtig motivationsfaktor for mennesker, som fastholder én i de nye motionsvaner. Fitnesscentrene har opdaget det, og de større kæder har udviklet loyalitetsprogrammer, der skubber folk hen til træningen, f.eks. er man begyndt at lave udendørstræning forår og sommer, hvor medlemstallene og aktiviteten typisk daler. Man ser også andre »klubagtige« tiltag som f.eks. fællestræning til maraton, mandekoncepter eller Sjælsø Rundt. Men det bliver kun sjældent det samme som i foreningslivet,« siger Kasper Lund Kirkegaard.

Han afviser, at vores nytårsforsæt betyder, at vi forbedrer vores sundhed.

»De betyder primært, at vi snarere vedligeholder den. Det er stadigvæk kun fåtallet, der kommer op på Sundhedsstyrelsens anbefalede niveau, som svarer til 30 minutters motion om dagen, plus to »hårde« træningsdage om ugen a 20 minutter. Voksne idrætsaktive danskere bruger i gennemsnit cirka fire timer på idræt om ugen. Mænd er aktive i cirka fire timer og 25 minutter, og kvinder i cirka tre timer og 40 minutter. Men det er gennemsnitstal og de dækker over store forskelle og sociale uligheder, hvor især uddannelse er den forklarende faktor. Blandt de lavere uddannede og blandt dem, der ikke har noget arbejde, er der et stort efterslæb. Generelt kan man sige, at den ugentlige træning ikke er nok til at kompensere for en generelt inaktiv hverdag og livsstil,« siger Kasper Lund Kirkegaard, som understreger, at det netop ikke kun er det, du gør i fitness-centeret, der tæller.

»Hvis vi virkelig skal rykke på sundhedsfronten, skal vi tænke vores hverdagsliv om. Selv om det er godt at svede og knokle et par gange om ugen i idrætsforeningen eller i fitnesscentret, så er den helt store gevinst at hente i det daglige aktivitetsniveau. Hverdagsmotionen såsom at tage trapperne, gå ned at handle i stedet for at tage bilen, cykelturen til og fra arbejde – eller til fitnesscenteret f.eks., der giver rigtig meget i længden.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.