Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mindfulness virker mod angst og depression

Nu er det bevist: Metoden mindfulness hjælper hårdt ramte mennesker.

Unge med socialfobi og angst. Personer med tilbagevendende depression. Kræftpatienter.

Alle tre grupper får det signifikant bedre ved at følge et otte ugers program med metoden mindfulness, skriver Videnskab.dk.

Mindfulness er en særlig måde at være opmærksom på, der er kendetegnet ved bevidst observation af det, som foregår i nuet, uden at dømme det.

Dansk forskning på området er nu samlet i en ph.d.-afhandling, og den viser ifølge Videnskab.dk, at: 

  • patienter med social angst i en mindfulness-behandling får det lige så godt som patienter, der følger en almindelig kognitiv behandling.
  • risikoen for tilbagefald blandt tidligere depressive er markant mindre.
  • kræftpatienter får reduceret deres angst og depressive symptomer.

Otte ugers forløb

- Det er ret fantastisk, at et intensivt otte ugers-forløb med daglig træning i mindfulness kan forbedre folks liv, men det er også et krævende program, og det er vigtigt, at den enkelte deltager er motiveret, siger psykolog og ph.d. Jacob Piet fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, der står bag forskningen, til Videnskab.dk.

Ifølge sitet er mindfulness de seneste år blevet den helt store modedille. Coaches, selvudviklingsbøger og succeskvinder præger dameblade og fortæller, at man kan få styr på livet og karrieren, hvis man dyrker mindfulness og er nærværende og til stede.

Følg sundhedsstoffet på facebook

Men denne ’popudgave’ af mindfulness har reelt ikke meget at gøre med den systematiske træning af mindfulness, som Piet og hans kollegaer har undersøgt, skriver Videnskab.dk.

- Mindfulness betyder ’bevidst nærvær’, og mange misforstår det som et begreb eller en fiks ide, der umiddelbart kan anvendes, men det er desværre ikke så enkelt. Mindfulness er derimod en færdighed, en måde at anvende opmærksomheden på, som kan trænes og forbedres over tid gennem vedvarende daglig træning, siger Jacob Piet.

Læs mere på Videnskab.dk

AKS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.