Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jeg mødte Eddy Merckx på Østerbrogade

Det var ved et rent tilfælde, at Lars Ingemann Hansen for seks år siden mødte sin største helt, den belgiske cykellegende Eddy Merckx. »Da jeg trak cyklen gennem den tætpakkede forretning, gik folk til side, og der blev lavet en fri passage i menneskemængden, næsten helt bibelsk med selveste Eddy Merckx nede for enden.«

 Tema om retrocykling, go home carbon og lycra, vi kører i uld og på stål. Lars Ingemann Hansen
Tema om retrocykling, go home carbon og lycra, vi kører i uld og på stål. Lars Ingemann Hansen

Lars Ingemann Hansen, 51 år

arbejder som pædagog, uddannet cykelmekaniker, har et lille cykelværksted i sin kælder.

En helt særlig oplevelse

var, da jeg for nogle år siden kom trillende på min cykel ned ad Østerbrogade på vej hjem fra arbejde. Det var i 2011, hvor VM i landevejscykling blev holdt i Danmark med Østerbrogade som en del af VM-ruten. Foran en cykelforretning stod en fyr med en stålcykel og så ualmindeligt glad ud. Helt spontant sagde han til mig: Jeg har lige fået Eddy Merckx’s autograf. Okay, sagde jeg lidt skeptisk. Hvordan det? Og fyren sagde: Merckx er inde i cykelforretningen lige nu.

Jeg fik et sug i maven og vidste bare, at den autograf måtte jeg også eje, for jeg har selv en Merckx-ramme. Jeg kastede mig op på cyklen og ræsede hjem til mig selv, jeg bor kun få minutter derfra. På mit lille værksted stod min smukke Merckx-cykel. Hurtigt op på cyklen og tilbage til cykelforretningen.

Da jeg trak cyklen gennem den tætpakkede forretning, gik folk til side, og der blev lavet en fri passage i menneskemængden, næsten helt bibelsk med selveste Eddy Merckx nede for enden. Da han så mig og min Merckx-cykel, lyste hans ansigt op i et kæmpe smil. Måske mindede min cykel ham om hans egen fordums storhedstid og en særlig epoke inden for cykelsporten, der ikke findes længere.

Vi gav hinanden hånden, og der blev taget nogle billeder. Normalt er jeg ikke nogen starfucker, men her fik jeg for alvor kuldegysninger. Jeg gav han en permanent »marker«, så han kunne skrive sin autograf på min ramme.

Merckx forhandler i dag cykler og cykeltøj og var i den anledning i København i forbindelse med VM. Efter mit møde med ham var jeg i en form for lykkerus, som varede flere dage.

Jeg har i alt otte vintagecykler

og den mest interessante er nok min Colnago Arabesque med Mexico Campagnolo kranksæt og pantograferede dele. Den er fra 1983.

Men jeg har også en super sjælden Cinelli, som er lavet i samarbejde med Campagnolo, alle delene på den er eloxeret lilla, hvilket gør den helt unik.

Der findes kun ganske få af dem i hele verden, den ene er faktisk udstillet på MoMa, Museum of Modern Art i New York. For mig er det som at eje et kunstværk.

På et tidspunkt havde jeg flere vintagecykler, som jeg ikke nænnede at køre på, fordi de var noget helt særligt og med nogle meget sjælne dele. I dag nyder jeg at køre på dem alle. Jeg kan lide, at de får et liv, de må gerne blive beskidte og skal ikke være udstillingsobjekter. De er jo i bund og grund en brugsgenstand.

En fin nylakeret cykel er ikke længere så attraktiv for mig. Den må godt have patina, så man kan se, at den har haft en liv.

En af mine største løbsoplevelser

var at deltage i motionsløbet L’Eroica i Toscana, hvor man kører på grusveje. Vi er godt 7.000 ryttere, der stiller til start og hele området emmer af cykelstemning med italiensk mad, vin og folk fra vingårde, der står og hepper og byder på små kulinariske oplevelser. Alt handler om de gamle racere. For to år siden kørte jeg den længste distance på 209 kilometer. Det er nok noget af det hårdeste, jeg har prøvet. Det var regn og det fine lyse sand, der er i Toscana, blev til noget, der minder om klister, som satte sig fast i min cykelkæde og i alle lejer, så jeg havde svært ved at dreje pedalerne rundt.

På et tidspunkt var der en, der sagde til mig: Tag din vandflaske og hæld vandet over kæden. Det virkede nogle kilometer, så kæden blev smurt med vand mange gange undervejs. 50 kilometer fra mål begyndte indersiden af min lår at svie lidt, hvilket undrede mig. Indersiden af lårene var helt røde og så ud som om, jeg havde slebet dem med sandpapir. Det var regnen og det fine sand, som havde gnedet mod min hud.

Jeg glæder mig nu alligevel som et lille barn, til jeg skal køre turen igen til oktober i år.

Min interesse for cykling begyndte

allerede da jeg var dreng. Jeg er vokset op med min mor i Albertslund, og i vores gård boede den tidligere cykelrytter Mogens Frey. Han vandt etapesejren på 9. etape af Tour de France i 1970. Når jeg var hjemme hos Mogens Frey for at lege med hans søn, stod der altid cykler i deres entré.

I 5. klasse fik jeg ny dansklærer, som hed Henning, han var en frelser for mig. På det tidspunkt var jeg ikke særligt boglig, så Henning og jeg snakkede tit om cykler. Henning sagde engang til mig: »Du skulle blive cykelmekaniker«. Og sådan blev det.

Jeg kunne godt drømme om

at eje en 30 års Colnago Jubilæums serie, der er lavet i samarbejde med Colnago. Men desværre er det helt urealistisk, at jeg nogensinde finder en.

Jeg er glad og stolt over

at vi har lavet Velopress, hvor vi kan nørde og dele vores viden med hinanden. Vores tilgang er meget forskellig, men der er plads til alle. Fælles for os er en passion for godt håndværk i en ordentlig stålramme. Det er specielt at vide, at den ramme, du kører rundt på, er rigtigt håndværk. Der har stået en håndværker af fineste karat og gjort sig særligt umage. Han har slebet mufferne, så de glider ned mod overrøret, hvilket gør hver enkelt stålramme til noget helt unikt.

Jeg træner

mellem to og fire gange gange om ugen afhængig af årstid og vejr. Som regel kører jeg omkring 65 kilometer hver gang.

Næste løb, jeg deltager i, er Kroppedal Grand Prix. Et super hyggeligt løb ude på Vestegnen med god mad og vin, hvor jeg selv hjælper til.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.