Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Hvid Januar

Glem alt om superfoods og andre nemme genveje til vægttab

De fleste vil hellere købe en bakke blåbær, drikke en chiafrø-smoothie eller faste frem til frokost, end de vil spise 600 gram grønt og frugt hver dag.

Drømmer man om at slanke sig, er det bedre at gå op i en sund basiskost end i små detaljer i kosten. Free/Colourbox
Drømmer man om at slanke sig, er det bedre at gå op i en sund basiskost end i små detaljer i kosten. Free/Colourbox

»Hvis man vil tabe sig, kommer man ikke udenom at indtage færre kalorier, end kroppen forbrænder, understreger klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen, der er forfatter til bogen "Spis tarmen sund - og tab dig".

For selv med en bog fyldt med opskrifter, der fører til en bedre og mere stabil tarmflora, skal kalorierne begrænses, hvis man også vil se vægten gå ned.

Så hvis man bruger superfoods eller kosttilskud for at øge sundheden, er det ikke sikkert, at det får vægten eller taljemålet til at gå ned. Drømmer man om at slanke sig, er det bedre at gå op i en sund basiskost end i små detaljer i kosten.

Sund basiskost indeholder grove grøntsager med et højt fiberindhold, og de kan være en del af nøglen til at få færre kalorier indenbords ved dagens måltider. Det tager nemlig lang tid at gnave sig igennem og længere tid at fordøje dem.

- Når der skal tyggearbejde til at komme igennem gulerødder, så er mund og hånd beskæftiget så længe - det er særligt godt, hvis man er typen, der kommer til at overspise eller snacker af kedsomhed, fortæller Stinge Junge Albrechtsen.

Der bliver sprøjtet bøger ud med forskellige bud på vægttab og sundhed. Og vi læser dem, for det er sjovere, end at gøre det der skal til for at leve sundt.

Så klar er konklusionen fra lektor ved Det Sundhedsfaglige Fakultet på professionshøjskolen Metropol Benjamin Gilbert-Jespersen.

»Superfoods er som regel et forsøg på at finde genveje, så vi kan blive ved med at spise de let fordøjelige kulhydrater, som vi ikke vil af med,« siger han.

For hvis man - som kostrådene anbefaler - lægger sig i selen for at få 600 gram frugt og grønt hver dag, så er der ikke meget tid, plads og sult at bruge på de usunde fødevarer, som giver store blodsukkerstigninger.

 

 

»Vi ved jo godt, at man skal spise varieret, få en masse grønt, drikke vand og bevæge sig. Men det er der ikke nogen, der gider høre,« siger Benjamin Gilbert-Jespersen.

Han bekymres især over, at letfordøjelige kulhydrater er så stor en del af kosten, med tanke på hvor mange timer om dagen de fleste er stillesiddende.

»Vi bevæger os stort set ikke længere. Men motion påvirker, hvor god kroppen er til at regulere blodsukkeret,« forklarer han.

Sukker, hvidt brød og deres slægtninge påvirker kroppen mindre, hvis der er tale om en stærk krop med et højt aktivitetsniveau. Men at sidde stille er blevet udgangspunktet for mange.

Fødevarer, som det tager lang tid at komme igennem, nedsætter nemlig både spisehastigheden og mængden, hvis man overspiser.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.