Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere: Knap hver fjerde vil være svært overvægtig i 2045

En markant stigning i andelen af svært overvægtige vil resultere i enorme omkostninger, advarer forskere.

I 2045 vil knap en fjerdedel af verdens befolkning være svært overvægtig, hvis ikke det lykkes at vende udviklingen. Sådan lyder advarslen fra en gruppe forskere. Free/Colourbox/arkiv
I 2045 vil knap en fjerdedel af verdens befolkning være svært overvægtig, hvis ikke det lykkes at vende udviklingen. Sådan lyder advarslen fra en gruppe forskere. Free/Colourbox/arkiv

Om 27 år vil næsten en fjerdedel af verdens befolkning være svært overvægtig.

Sådan lyder advarslen fra en række forskere i forbindelse med et forskningsprojekt, der er blevet offentliggjort på en kongres i Wien.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil 22 procent af verdens befolkning være svært overvægtig i 2045. I 2017 var andelen af svært overvægtige i verden 14 procent.

En ud af otte personer vil lide af type 2-diabetes - en sygdom, der ofte rammer voksne og er resultat af overvægt.

»Disse tal understreger den voldsomme udfordring, verden vil stå over for i fremtiden, når det handler om mennesker, der er overvægtige, har type 2-diabetes eller begge dele,« siger Alan Moses, der er forsker hos den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk.

»Det vil give medicinske udfordringer for de mennesker, der er ramt, men det vil også betyde enorme omkostninger for landenes sundhedssystemer,« tilføjer han.

I USA vurderer forskere, at andelen af svært overvægtige vil stige fra 39 procent i 2017 til 55 procent i 2045. Samtidig vil andelen af mennesker med diabetes stige fra 14 til 18 procent.

Også herhjemme går det den forkerte vej, når det gælder personer med svær overvægt.

Andelen af svært overvægtige danskere er fra 2013 til 2017 steget fra 13 til 17 procent af befolkningen.

Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse, mener, at det er stillesiddende aktiviteter og for mange tomme kalorier, der er skyld i udviklingen.

De dårlige vaner grundlægges tidligt, påpeger han.

»For 15 år siden var det sådan, at 80 procent af de 11-årige var ude og lege med kammeraterne mange gange i løbet af en uge.

Nu er det antal nede på ti procent. Mønsteret er blevet sådan, at man går hjem fra skole, sidder for sig selv og ser YouTube i tre timer, og derefter spiser man aftensmad,« siger Morten Grønbæk.

Svaret på udfordringen er ifølge formanden, at børn aktiveres mere og for eksempel i højere grad går eller cykler til skole frem for at blive kørt af forældrene.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.