Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flydende kalorier vejer tungere på vægten

Kalorier, der drikkes i stedet for at tygges, kan resultere i mere sult og større risiko for overvægt.

Juice har et naturligt indhold af frugtsukker, der svarer til sodavand. Juice indeholder dog også nogle vitaminer og mineraler. Scanpix/Simon Knudsen
Juice har et naturligt indhold af frugtsukker, der svarer til sodavand. Juice indeholder dog også nogle vitaminer og mineraler. Scanpix/Simon Knudsen

Et glas juice eller en lækker farvestrålende smoothie. Det kan ikke vælte regnskabet, hvis man gerne vil tabe sig, kan det vel?

Man skal faktisk passe godt og grundigt på de flydende sager, for de kan være sukkerfælder, man ikke tænker over, fortæller Michael Mosley, som er læge, videnskabsjournalist og forfatter til den nye bog "Sund mad til kloge tarme".

- Vi har på en eller anden måde besluttet, at det er sundt for os at drikke juice og smoothies. Men det er desværre ikke rigtigt, siger Michael Mosley.

Et lille glas æble- eller appelsinjuice har et sukkerindhold, der svarer til fem teskefulde sukker. Og køber man en færdiglavet smoothie, er sukkerindholdet det samme - hvis ikke højere - ifølge Michael Mosley.

- Frugtjuice har et meget højt sukkerindhold og et højt syreindhold, som ikke er godt for tænderne. Kroppen absorberer det nærmest med det samme, og blodsukkerniveauet stiger med det samme. Et glas juice eller smoothie har et sukkerindhold på niveau med sodavand, fortæller Michael Mosley.

Et glas juice eller en smoothie adskiller sig markant fra de frugter, de er lavet af, når de skal fordøjes.

- Hvis man i stedet spiser en appelsin, et æble eller en pære får man også fibre, sukkerindholdet bliver frigivet meget langsommere, og det bliver fordøjet langsommere.

Når det lyder, at man kan erstatte ét af de seks stykker frugt og grønt om dagen, som vi bliver rådet til at spise, med et glas juice, er Michael Mosley ikke enig.

- Det er ikke det samme. Selv hvis du presser det selv, mister du en del af fibrene. Meget af det gode sidder i skrællen og det yderste lag på eksempelvis et æble. Så hvis man skræller det og presser det, har man kun den sukkerholdige drik tilbage, forklarer han.

Han budskab er ganske kontant, at hvis du spiser frugten, så mætter den, mens drikker du det samme - bare som juice - vil det gøre dig mere sulten og federe.

Susanne Walter Johannessen er ernæringsfaglig medarbejder hos Fødevarestyrelsen, og hun bemærker også, at man skal være opmærksom på, at juice har et højt energiindhold.

- Man oplever ikke samme mæthedsfølelse af såkaldte flydende kalorier. Derfor kan man komme til at indtage for mange kalorier ved at drikke juice og sukkerholdige drikke, siger Susanne Walter Johannessen.

- Hvis juice udgør en større mængde af den daglige frugt og grøntindtagelse, kan det være vanskeligt at opfylde næringsstofanbefalingen om kostfibre, fortæller hun.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.