Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er du ved at blive stresset? Ha ha ha!

Noget af det første, der ryger, når man er stresset, er humoren. Der er ikke noget, der er sjovt. Så inden man når dertil, er det vigtigt at huske at grine. Men virker det at grine på kommando?

Er latter den bedste medicin mod stress?
Er latter den bedste medicin mod stress?

»Latterinstituttet« står der på døren i Værløse. Det er selvfølgelig lidt sjovt i sig selv, for det er ikke et institut, men et hyggeligt parcelhus. Når døren åbnes, tager lattercoach Hanne Gottlieb imod, og hun lader pænt som om, hun ikke måler og vejer din sindstilstand, så snart du træder ind med skuldrene op over ørerne og en klar fornemmelse af ikke at kunne nå sit liv.

De fleste har nok oplevet det: Når man er presset, er humoren ofte det første, der ryger. Og når DEN først er røget, er der lang vej hjem til den, du var engang. Så det gælder om ikke at nå dertil, og der er latter en god hjælp, mener i hvert fald nogle af dem, der mødes i landets mange latterklubber.

Skal vi mødes og grine sammen? Latterens verdensdag på Rådhuspladsen i København søndag d. 4 maj 2003.
Skal vi mødes og grine sammen? Latterens verdensdag på Rådhuspladsen i København søndag d. 4 maj 2003.

»Et godt grin afbalancerer kemien i kroppen. Og det hjælper mod både den langvarige følelse af at være for presset og mod spontant opståede situationer. Latteren stopper overproduktionen af kortisol, som kan opstå, hvis du f.eks. er ude for, at nogen rammer din bil. Det er de færreste, der griner i den situation, men det kan altså hjælpe. Sig til dig selv »der skete jo ikke noget alvorligt«, og sæt i gang med at grine,« siger Hanne Gottlieb, som er uddannet NLP-master og holder kurser i latter.

Hun har i ti år arrangeret en international latterfestival, hvor latteryoga-udøvere fra hele verden mødes og deler viden, og har været assistent for amerikanske Annette Goodheart, som har praktiseret latterterapi i 40 år, så hun er selvsagt en af dem, der mener, at det kan hjælpe at grine, inden man rammer stress-muren.

Filosoffen Bertrand Russel har udtalt, at »latter er den billigste og mest effektive wonder-drug. Latter er en universel medicin«, og der er en del , der giver ham ret. Efter at den indiske læge Madan Kataria i 2002 udgav bogen »Laugh for no reason«, greb latter-yoga for alvor om sig i først Østen og siden USA. I dag er der over 30 latterklubber i Danmark.

Hun står på spring, hende Hanne. På spring til latter. Reglen for en lattercoach er, at man ikke griner, før klienten griner. Men ved første tegn på, at man kan grine lidt af sin svære hverdag, er hun klar, og slår en skoggerlatter op, så sofaen gynger. Det føles decideret åndssvagt i et par minutter, men så kan man altså ikke lade være, og den latter, der først føles kunstig og påtaget, glider over i en rigtig latter over, hvor dumt det her er. Vi griner og griner, så der bliver slået på lårene, og man må tage sig til munden for at dække over de skøre lyde, der pludselig sprutter ud af ens mund. Men er det godt for andet end et kort øjebliks velvære?

»Stress kan forebygges ved hjælp af latter og smil, men man skal huske, at det ikke er en behandling af stress,« mener Trine Rønnov, læge og psykoterapeut hos Stresslæge.dk.

»Når det er sagt, vil jeg samtidig sige, at hvis stressede har svært ved at sove, kan det hjælpe at smile sig i søvn. Hjernen ved ikke, om du smiler, fordi du er glad, eller om du snyder – trækningen vil frigive oxytocin. Det samme gælder, hvis du får kram og kærtegn af en, du holder af – og det nedsætter koncentrationen af kortisol, som er det store stygge stresshormon. Puls og blodtryk daler, og du føler ro, velvære og varme.«

Professor, dr.med. og psykolog Bobby Zachariae mener derimod, at man må skelne mellem den kunstige og den ægte latter, når man ser på, om det kan afhjælpe en stresset fornemmelse.

»Den ægte latter kalder man Duchenne-latter, og den adskiller sig fysiologisk fra den kunstige latter. Der er ikke meget forskning, og den, der er, har overvejende undersøgt den ægte latter. Man har bl.a. fundet, at den kan øge smertetærsklen i eksperimenter, kan reducere risikoen for et hjerteanfald, give en forbedret lungefunktion blandt KOL-patienter og øge stofskiftet,« fortæller han.

Det er som sagt småt med undersøgelser af latters virkning på diverse lidelser, men et studie af ældre med depressioner, som blev publiceret i »Geriatrics and Gerontology« i 2011, kom med den konklusion, at deltagerne ikke bare blev i bedre humør af sessioner, hvor de skulle grine på kommando, men også begyndte at sove bedre. Desuden konkluderede rapporten, at latter er en meget billig medicin ... så hvorfor griner man ikke bare igennem?

Latterens verdensdag markeres med et godt grin på Rådhuspladsen i København søndag d. 4 maj 2003.
Latterens verdensdag markeres med et godt grin på Rådhuspladsen i København søndag d. 4 maj 2003.

»Der er perioder, hvor man er så presset, at der ikke er noget at grine af, og der er også familier, hvor latter ligefrem er pinlig, og så er man ikke vant til, at det kan hjælpe at grine lidt. Hvis man f.eks. er vokset op med en indadvendt, sorgfuld eller ængstelig forælder, kan det føles som om, at man ikke har tilladelse til at grine,« fortæller Hanne Gottlieb, mens hønsene i haven rent faktisk lyder, som om de har taget ved lære af deres ejer. Der bliver i hvert fald klukket. Men huset har ikke altid været fuld af latter, for i 1995 mistede Hanne Gottlieb og hendes mand et barn på grund af spædbarnsmeningitis – og hvor sært det end lyder, så blev det starten på hendes uddannelse som lattercoach.

»Jeg havde fornemmelsen af, at »hvis dette kan ske, så kan alt jo ske«, og blev meget ængstelig og bange for ikke at være en god mor for de andre børn. En dag spurgte min mand, om ikke vi trængte til lidt mere lethed, og så læste jeg om Latterens Verdensdag, hvor 15.000 mennesker var samlet for at grine uden grund, og huskede min mands ord.«

Det er selvfølgelig ikke alt, man kan grine af, understreger Hanne Gottlieb. Men hvis man oplever, at en kollega virker presset, kan et fællesgrin måske løsne lidt op.

»Hvis ingen er i fare, så kan man da i det mindste forsøge ... Hvis kollegaen er vred, så kan det måske hjælpe at overdrive og blive endnu mere vred, end han er. Eller sige upassende ting om dem, han er vred på. Men folk, der er klinisk stressede, dem skal man slet ikke presse til noget som helst. De skal bare have ro. Vi taler om dem, der kan reddes, inden de kommer dertil,« understreger Hanne Gottlieb.

Selv om det kan føles sprængfarligt, kan man også forsøge sig med lidt latter over for chefen, siger hun. Især hvis alternativet er, at man en dag falder om med akut stress.

»Hvis du i forvejen føler, at du arbejder for meget, og du bliver bedt om at lave endnu mere, så er du jo nødt til på et eller andet tidspunkt at gøre noget. Enten kan du huske at grine over din situation hver dag til og fra arbejde – hvis du kører i bil. En togkupe er nok ikke optimal. Eller du kan grine, når du får endnu en urimelig opgave, mens du siger: »Det kan jeg ikke nå, ha ha. Hvis du bliver ved på den her måde, er jeg nok nødt til at sige op! Ha ha.« Alvoren bag grinet er jo, at du faktisk er nødt til at sige op eller blive sygemeldt, hvis du bliver stresset.«

Trine Rønnov mener, at godt humør på arbejdspladsen kan give en god grundstemning, som kan forebygge stress.

»Men stress fratager os vores humoristiske sans, og vi bliver mere nærtagende, så man skal ikke forsøge at muntre en stresset person op ved at drille.«

Bobby Zachariae understreger, at der kun findes meget få kontrollerede undersøgelser, der har vurderet forskellige helbreds-relevante effekter af den simulerede latter.

»Men i en indisk undersøgelse fra 2007 fandt man, at latter-yoga havde en positiv effekt på depression og livstilfredshed. Effekterne svarede til effekten i en kontrolgruppe, der dyrkede fysisk træning. Mens man skal være forsigtig med at konkludere på enkeltstående undersøgelser, kunne det måske tyde på, at det er den fysiske effekt på musklerne, der har betydning,« mener han.

Hanne Gottlieb mener, at vi skal adskille latter fra humor. For humor er meget forskellig fra person til person, mens latter er noget, vi alle sammen kan være sammen om. Vi griner bare ikke af det samme.

»Men jeg har efterhånden fundet ud af, at det, man griner allermest af, er det, man har flest spændinger omkring,« siger hun – og viser den allernemmeste grine-øvelse: Træk vejret dybt ind og begynd at grine, når du puster ud.

Hun starter med en koket latter, som en papegøje fra en Peter Sellers-film, og de situationer, som føltes helt umulige før, bliver pustet væk af udstødningsgassen fra ens mund. Hun læner sig frem og ser insisterende på mig med en sær dyb latter som en LO-formand fra sen-halvfjerdserne med brede seler, og vi når gudskelov lige at trække luft ind, inden det går løs igen, og man forbavses over sine egne skøre lyde.

I maj 1980 reklamerer Billed Bladet med "Topmøde mellem verdens to morsomste danskere". Dirch Passer er taget på Hotel Plaza for at "krydsforhøre" Victor Borge. På spørgsmålet om, hvornår han opdagede, at han var morsom, svarede han: »Når folk i min familie var syge, blev jeg sendt ud for at underholde dem.De vidste, at når jeg kom, skete der altid et eller andet. Enten blev de raske - eller også døde de af grin".
I maj 1980 reklamerer Billed Bladet med "Topmøde mellem verdens to morsomste danskere". Dirch Passer er taget på Hotel Plaza for at "krydsforhøre" Victor Borge. På spørgsmålet om, hvornår han opdagede, at han var morsom, svarede han: »Når folk i min familie var syge, blev jeg sendt ud for at underholde dem.De vidste, at når jeg kom, skete der altid et eller andet. Enten blev de raske - eller også døde de af grin".

»På kurser fortæller jeg altid folk, hvad de kan forvente, for det kan føles meget angstprovokerende for nogle mennesker. Vi begynder med at klappe i takt, for de fleste mennesker føler tryghed i at matche andre i kropssprog og lyde. Og man slutter som regel med at ligge i en rundkreds med hovederne ind mod hinanden og få det dér grineflip, man husker fra skoletidens lejrtur, hvor man fik at vide, at NU skulle man sove,« fortæller Hanne Gottlieb.

I haven kagler hønsene som fem tykke damer på en polterabend med blodet blandet med jordbærchampagne. Det kan man også godt grine af. Og uanset, om man mener, at latter hjælper mod stress eller ej, er det i hvert fald en medicin, som umuligt kan være farlig at tage en overdosis af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.