Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bakteriebombe i dit køkken er mere ulækker end toiletbrættet

Køkkensvampe er et eldorado for bakterier og mikrobølgeovns-tricket virker ikke.

Køkkenets skuresvampe er »gefundenes Fressen« for bakterier pga. deres porøse struktur.
Køkkenets skuresvampe er »gefundenes Fressen« for bakterier pga. deres porøse struktur.

En indrømmelse: I min husholdning er rengøringsniveauet ikke sat så højt, at man kan spise af køkkengulvet.  Vi er tilfredse med at spise af tallerknerne, og helst skal maden også kunne komme i berøring med køkkenbordet uden at man risikere en træls mavesygdom.

Og det kan man tilsyneladende ikke være sikker på, hvis man bruger køkkensvampe uden meget stor omhu for hygiejnen.

En køkkensvamp, som ikke er helt ny og ren, indeholder flere bakterier end et toiletbræt, viser en store undersøgelse udført at tyske forskere. Køkkensvampe har ikke alene flere bakterier per kvadratcentimeter end et toiletbræt - de har også en imponerende bred vifte af forskellige typer bakterier, herunder mange der kan være sygdomsfremkaldende.

Det fremgår af den dybgående genetisk analyse af de fundne bakterier, som har været hovedformålet med undersøgelsen. Mænden af bakterier er nemlig ikke overraskende stor - køkkensvampe har også i tidligere undersøgelse vist sig at indeholde mere mikroskopisk liv end et toilet. Men forskerne har denne gang også undersøgt, hvordan husholdningernes håndtering af svampe påvirker bakterievæksten.

Svampene i undersøgelsen er indsamlet fra private husholdninger i Baden-Württemberg i Tyskland, og de ansvarlige for husholdningerne har udfyldt spørgeskemaer om køkkenhygiejne. Derfor ved forskerne, hvor ofte husholdningen skiftede svampe og desuden blev man spurgt, hvordan og hvor ofte svampene blev gjort rene: De blev enten vasket med varmt vand og sæbe imellem brug, eller »kogt« i mikrobølgeovn. Brugerne blev desuden spurgt om de brugte særlige desinfektionsrensemidler.

Gør svampen ren i mikroovnen. Foto: University of Florida/Kristen Bartlett
Gør svampen ren i mikroovnen. Foto: University of Florida/Kristen Bartlett

»Vores data viser, at de svampe som brugerne selv angav at rense jævnligt, ikke indeholdt færre bakterier end de urensede,« konkluderer forskerholdet, der antager at resistente bakterier overlever renseprocessen og hurtigt re-koloniserer svampen til samme niveau som før.

»Denne effekt minder om effekten af antibiotika-behandling på tarmfloraen,« skriver forskerne, som kommer fra flere tyske univeristeter, i hovedsagen Justus Liebig Universitetet i Giessen og Furtwangen Universitetet i Villingen-Schwenningen.

De månedgamle svampe var betydeligt mere beskidte end de nye, uanset hvilken rensemetode man brugte. Forskerne giver derfor det gode råd, at man skifter sin køkkensvamp ud med en helt ny svamp hver uge.

Det er dog værd at bemærke, at husholdningerne selv har svaret på, hvor godt de gjorde svampene rene. Tidligere undersøgelser i laboratoriium har vist, at man kan sterilisere en køkkensvamp tilstrækkeligt i en mikrobølgeovn, men det er muligt, at undersøgelsen viser, at vi ikke kan finde ud af at gøre det rigtigt derhjemme.

Husholdningerne har desuden slet ikke svaret på, hvor ofte dens medlemmer er syge med maveinfektioner eller om de på anden måde påvirkes af bakterierne på deres svampe. Så undersøgelsen beviser ikke, at det er farligt for helbredet at have en køkkensvamp, der er mere beskidt end et toilet. Og for en ordens skyld: Den viser heller ikke, at man roligt kan lave mad på toiletbrættet, fordi det er lige så rent som køkkenbordet ...

Den videnskabelige artikler er udgivet på Nature.com: Microbiome analysis and confocal microscopy of used kitchen sponges reveal massive colonization by Acinetobacter, Moraxella and Chryseobacterium species

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.