Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drak dine forældre også for meget?

I den seneste tid har flere kendte danskere, bl.a. Lotus Turell og Mikael Bertelsen, åbent fortalt om, hvordan det var at vokse op med en alkoholiseret forælder. Stadigt flere voksne danskere, ofte fra bedrestillede hjem, henvender sig for at få hjælp efter en barndom med druk. I denne uge blev der bevilget 264 mio. kr. til at hjælpe alkoholikeres børn.

»Tak, men vi finder selv ud af det og klarer det internt. Vi er ikke sådan en familie, der har brug for hjælp udefra.«

Sat lidt på spidsen er det ofte attituden, når der er alkoholproblemer blandt de mere velstillede familier, siger Benedicte Helgason, afdelingsleder på Frederiksberg Centeret, der er et privat behandlingstilbud for afhængige og deres pårørende.

»Vi møder ikke så mange fra de velstillede familier, og når vi gør, udspringer det som regel af noget helt andet, end netop alkoholafhængighed. Det kan være, de kommer her i forbindelse med, at deres barn har været hos psykolog. Der kan være mange forskellige årsager, men de tænker ikke selv, at det er alkohol, der er kernen i deres problemer.«

De rigtige titler, den rigtige ardesse

I løbet af den seneste tid har flere kendte danskere fortalt åbent om, hvordan det har været at vokse op i, hvad der udefra er blevet betragtet som et pænt og ordentligt hjem. De rigtige titler, den rigtige adresse, den rigtige attitude.

Hjemme hos Lotus Turell blev der aldrig talt om hendes far, forfatteren Dan Turells massive misbrug. Måske var det helt normalt. Måske var alt, som det skulle være, har hun sagt i flere interviews for nylig.

Skuespilleren Ditte Hansen oplevede sin far begynde at skifte personlighed som en direkte følge af sit alkoholmisbrug. Han læste økonomi, da hun var barn. Et meget elskeligt menneske, siger hun til månedens udgave af »Ud & Se«. Men når han var fuld, var der lussinger i luften og tunge ting at tænke over mange år efter.

Også kanalchef på Radio24syv, Mikael Bertelsen, har i Berlingske beskrevet sin arkitekt-fars alkoholisme i et kulturradikalt hjem.

»Vi får et stadigt stigende antal henvendelser fra voksne mennesker, som er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug,« siger Benedicte Helgason.

»De klarer sig måske rigtig godt på de fleste områder, men har en forestilling om, at de ikke har slået til. At de selv har en del af skylden for, at noget ikke er, som det bør være. Ofte er det meget diffust, og de har fortrængt dele af deres fortid. Behovet for at gøre sig fri af en problematisk barndom kan komme, når de selv skal til at indgå i mere forpligtende parforhold, og måske også gerne vil have børn. Så kan der opstå et naturligt behov for at bearbejde en barndom, der har været præget af en mor eller fars alkoholisme. Der skal ryddes op, og de vil gerne have fortiden »fixet«, men det er en længere proces.«

Misbrug i alle samfundslag

Misbruget findes i alle samfundslag, også i Charlottenlund, hvor psykoterapeuten selv bor.

»Gentofte Kommune er en af de kommuner i landet med det største alkoholforbrug. Det er bare ikke så synligt, når man bor i et stort hus, har dyr bil og børnene bliver kørt til og fra skole af en au pair. Det miljø er lige så dysfunktionelt at vokse op i, som hvis der er tale om et mere åbenlyst hjem med alkoholafhængighed. Der er nogle grundlæggende og meget ens problematikker.«

Det er børn, som på den ene eller anden måde har været vant til at klare sig selv, au pair eller ej. En del af dem er overlevere, og de har fået en rolle i forhold til omgivelserne, som også er blevet en del af deres identitet, uanset miljø. Men man skal ud af rollen som overleveren og have styr på sin identitet, siger Benedicte Helgason.

Med en stigende forståelse for, hvor stor betydning alkoholisme kan have for de pårørende, er tilbuddene udvidet. Der er oprettet børnegrupper, hvor børnene kan finde ud af noget af det vigtigste: At de ikke er alene med problemet, og det kan være befriende at vide, at det ikke er ens egen skyld Og at sige, som en dreng gjorde for nylig over for Benedicte Helgason:

»Nu ved jeg, hvad der er galt. Min far er alkoholiker, og det er ikke min skyld.«

For de voksne børn af alkoholikere nævner hun egenomsorg som noget helt essentielt. Og så skal de lære at trække antennerne til sig, rette blikket indad og arbejde med at stole på sig selv og sin dømmekraft. Det er på den måde, man finder nogle svar.

Tabuer er ved at blive brudt

Socialminister Manu Sareen (R) er ikke i tvivl om, at det er et vigtigt tabu, der i øjeblikket er ved blive brudt. Tabuet om, at alkoholmisbrug stort set ikke skulle eksistere i de pæne familier.

»Vi er lige midt i en brydningstid med et stigende fokus på at nedbryde tabuet om alkoholisme i bedrestillede familier,« siger han.

Manu Sareen sammenligner med de år, hvor det var et tabu med vold mod kvinder. Det var lukkede miljøer, hvor ingen ville tale om det, der skete.

»Men ved at nedbryde tabuet, kan vi se i dag, at antallet af kvinder, der udsættes for vold, er faldende. Det er meget vigtigt at få brudt facaden og tabuerne, så der kommer større åbenhed. For med åbenhed kommer forståelse og dermed også vejen til politikerne, der kan bevilge penge til at hjælpe og støtte alkoholramte familier.«

I denne uge blev der bevilget en pulje på 264 millioner kroner til børn og unge fra familier med misbrugsproblemer. Pengene skal sikre en lettere adgang til behandlingstilbud i hele landet.

Altid et samfundsproblem, ikke et privat problem

»Børn af misbrugere vokser ofte op i et hjem, hvor de voksnes behov er i centrum. Nu sætter vi i stedet børnene og de unge i centrum. Mange af dem oplever i deres hverdag derhjemme at blive overset, mistolket og føle skyld. De skal have hjælp til at trives bedre og udvikle sig i en positiv retning – også så de ikke gentager forældrenes mønster. Derfor skal vi give en hurtig og nem adgang til behandling over hele landet,« siger socialminister Manu Sareen.

Ifølge Manu Sareen er alkoholisme aldrig et privat anliggende, det er og bliver altid et samfundsproblem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.