Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor er vinterbadning så sundt

Der er mindst fire gode grunde til at chokke kroppen med kolde gys.

En vinterbader ved Dragør Strand
En vinterbader ved Dragør Strand

Selv på en dansk sommerdag kan kroppen opføre sig modstræbende, når man forsøger at tvinge den ud i det kølige hav - for en dukkert skal man da have, når man er ved vandet.

Og når ens vinterbadende venner så prædiker om, hvilken fantastisk virkning det kolde gys har og opfordrer en til at give det en chance, begynder man at fryse bare ved tanken.

Læs også:
Reportage: I lære som viking
Forkølelsen er kold overfor c-vitaminer
Mænd bliver oftere syge

Ifølge læge Teit Mantoni, som har forsket i kuldepåvirkning af mennesket, er der dog mindst fire gode grunde til at følge kuldechok-fetishisternes opfordring. Det fremgår af Sygesikringen Danmarks blad Nyt & Sundt.

1: Blodkarrene 

"Kuldechokket opstår, når kroppen møder det kolde vand. I det øjeblik begynder man helt automatisk at gispe efter vejret og hyperventilere.

Blodkarrene ude i fingrene, armene og benene trækker sig sammen, så blodet løber mod de indre organer - blandt andet til hjertet, som begynder at slå hurtigere, så også blodtrykket stiger en smule.

Når man kommer op af vandet, åbner alle karrene sig, og så får man den her varme fornemmelse, hvor blodet igen strømmer ud til fingre, tæer, arme og ben og ansigtshud. Det er det, jeg plejer at kalde motion for blodkarrene," siger Teit Mantoni ifølge artiklen i Nyt & Sundt.

2: Humøret

"Når man bader i koldt vand, bliver der frigivet en masse signalstoffer i hjernen: adrenalin, noadrenalin, serotonin, kortisol og dopamin.

Signalstofferne bevirker dels, at blodkarrene trækker sig sammen og afslappes, og dels har de en positiv effekt på humøret. Så når vinterbadere føler sig høje efter at have dyppet sig, er det signalstoffernes skyld.

Men også lettelsen over at have overstået det spiller formentlig ind. Jeg plejer at sige, at det er kroppens belønning for, at man har overlevet det, man har udsat den for," forklarer Teit Mantoni til Nyt & Sundt.

3: Immunsystemet mv.

"Immunsystemet bliver aktiveret, når man udsætter sig selv for kortvarige kraftige stimuli. Og når man hopper i iskoldt vand, så får man gang i hele immunsystemet, og formentlig beskytter det i hvert fald mod øvre luftvejssygdomme.

Faktisk har en epidemiologisk undersøgelse vist, at hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner som forkølelse, bihulebetændelse og halsbetændelse faldt med 40 procent hos vinterbadere.

En anden undersøgelse peger på, at vinterbadning kan være gavnligt i forhold til type 2 diabetes. Her har man set, at insulinniveauet faldt hos personer, der vinterbadede regelmæssigt.

Der er også en hypotese om, at vinterbadning er godt for kredsløbet. Man har målt blodtrykket på nogle vinterbadere og registreret, at deres blodtryk faldt en anelse hen over vintersæsonen. Måske skyldes det den motion, blodkarrene får, når man udsætter sin krop for et kuldechok," siger Teit Mantoni i artiklen. 

4: Kropstemperaturen

"Som ekstra bonus fryser vinterbadere ikke nær så meget, når de er ude i det kolde vejr. Det kan være en fordel, hvis man bor i lande, hvor temperaturen kan blive meget lav – eksempelvis i Rusland, hvor vinterbadning bruges som et middel til at ruste sig mod kulden.

Ud over at man som vinterbader får en anden fornemmelse af kulde, bliver man også bedre til at skrue op for det indre kraftvarmeværk og lave energi, så man undgår at ryste af kulde," fortæller Teit Mantoni til Nyt og Sundt.

Læs også:
Reportage: I lære som viking
Forkølelsen er kold overfor c-vitaminer
Mænd bliver oftere syge

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.