Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor er blåbær måske ikke så sunde alligevel

En kop blåbær om dagen kan mindske risikoen for forhøjet blodtryk og slagtilfælde, viser ny undersøgelse. Danske eksperter er skeptiske.

Blåbær.
Blåbær.

Hvad er det med de blåbær?

Kan de virkelig, hvis man spiser dem jævnligt, nedsætte risikoen for forhøjet blodtryk? Og har blåbær generelt en forebyggende virkning med sit høje indhold af antioxidanter?

De små blå bær er jævnligt genstand for videnskabens interesse, og nu har forskere fra Florida State University undersøgt effekten af frysetørret blåbærpulver hos kvinder, der har passeret overgangsalderen.

Nedsætter risikoen for slagtilfælde

Udover at være en gevinst for blodtrykket skulle blåbær også nedsætte risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde.

»Når kvinder har passeret overgangsalderen, øges risikoen for at dø af hjertekar-sygdomme. Vores resultater tyder på, at selv en enkelt fødevare som blåbær, brugt som tilskud til den daglige kost, kan nedsætte risikoen for hjertekar-problemer, opstået som følge af overgangsalderen,« siger Sarah A. Johnson, forsker og assisterende direktør på Florida State University til web-mediet, Medical Express.

Over en periode på otte uger blev 48 kvinder, der havde passeret overgangsalderen og havde et let forhøjet blodtryk, tilfældigt udvalgt. Enten skulle de indtage 22 gram frysetørret blåbærpulver, svarende til en kop friske blåbær dagligt. Eller 22 gram af et pulver, som ikke indeholdt blåbær, brugt som placebo. Derudover skulle deltagerne fortsætte deres daglige kost- og motionsvaner.

På baggrund af de nyeste resultater er de amerikanske forskere ikke i tvivl: Blåbær har en gavnlig effekt.

Masser af myter om blåbær

Men der er mange myter knyttet til virkningen af de små blå bær. Fra historier om piloter, der under Anden Verdenskrig spiste blåbær for at forbedre synet under deres natlige rekognosceringer, til nyere blåbær-myter om en mere flad mave og gunstige hjernefunktioner som evnen til at være mere opmærksom.

Ifølge professor Lars Ove Dragsted, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, er der et stort problem med mange af myterne om de sundhedsfremmende fødevarer. Nemlig vanskelighederne med at påvise en virkning på sundheden.

Lang vej endnu før det kan bevises

Forskningen i den gruppe antioxidanter, der hedder polyfenoler, og som der er mange af i blåbær, har ifølge Lars Ove Dragsted været intensiv de sidste 40 år.

»Ny forskning peger på positive effekter af nogle af disse stoffer, blandt andet på blodtrykket. Dog mangler der meget endnu, før man kan sige, at netop blåbærrene har en særlig virkning,« skriver Lars Ove Dragsted på Københavns Universitets hjemmeside.

Også ernæringsekspert, cand.scient. Per Brændgaard er skeptisk.

»Spis det, du kan lide, og spis varieret uden at fokusere på detaljer,« siger Per Brænd-gaard, leder af Center for Bevidst Sundhed.

Tvivler på sund effekt

Han nævner mandler, som i lighed med blåbær har været genstand for masser af forskning. Men tvivler stærkt på en særlig sund effekt af både mandler og blåbær og mener, det ikke mindst skyldes industriens interesse i at fremme salget.

»I Californien er der en kæmpe mandel-industri, der har postet masser af penge i forskning, og som stort set kan få de resultater, de ønsker,« siger Per Brændgaard.

»Skal man spise noget helt bestemt, skal det være fordi, man er syg og kan have behov for et bestemt stof i en høj koncentration i en periode.«

Ifølge Per Brændgaard er det vigtigt at skelne mellem, om man fejler noget eller bare gerne vil være sund.

Hvis man ikke har brug for ekstra vitaminer eller mineraler, for eksempel i form af kosttilskud, er det bedste, man kan gøre at spise varieret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.