Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor bliver vi vegetarer på deltid

Hvorfor være så bastant i sit valg? Hvorfor enten fuldblodsvegetar eller kødædende plante? Det vrimler med nye kogebøger og madbloggere, som booster begrebet fleksitar: Spis kød, men spis mindre af det.

Pas nu lige på, skat, at du ikke får kanin-ører, karse mellem tæerne, bønner ud af næsen, rødbedefarvet hår og ... du kan selv fortsætte, ikk’?«
Fordommene flød frit, hvis man for efterhånden et par årtier siden havde mod til i ly af mørket at indrømme over for sine nærmeste, at man var gået hen og blevet fuldblods-vegetar. Og derfor fremover nægtede at indtage kød.

Flere ugers ventetid til bord på vegetarrestaurant

Ikke meget lettere var det, hvis man hørte til dem, der syntes, det bare var übercool at sætte sig til bords på en af landets første vegetarrestauranter »Det Grønne Køkken« i København K.
Med sellerifrikadeller, risbøf, tomatrand med hvidkål, linsepostej, dampede grøntsager og en kop urte-te på menukortet.
Var der nu ikke gået lidt for meget klid-moster, bønnespirer, hennahår, kernelæder og Kalsø-sko i den?


Men fordommene om vegetarer er for længst fordampet sammen med meget af den tids temmelig smagsløse og halvtriste grøntsagsmad, der ikke ligefrem appellerede til sanselighed, frækhed og nye oplevelser.
I dag skyder nye vegetarrestauranter fra gourmet-niveau til takeaway op overalt. På de mest velrenommerede af slagsen kan det være svært at få bord. Således har den anmelderroste vegetarrestaurant VeVe flere ugers ventetid til menuer som forkullet porre med smørsauce, krydderbagte rødbeder og tørrede sorte oliven, svampesuppe med røg og won ton med gulerødder og tamarind.

Hver fjerde spiser mindre kød

For en ny generation af især yngre kvinder, er vegetarkøkkenet blevet en naturlig del af en livsstil. Og generelt er der for stadigt flere danskere blevet længere mellem de røde bøffer og det hakkede oksekød.
Vi spiser nemlig ikke nær så meget kød, som vi har gjort. Det viser en ny Gallup, som Berlingske har fået foretaget. Mere end hver fjerde (27 procent) svarer, at de spiser mindre kød, end de gjorde for fem år siden. Af hensyn til sundheden, siger godt halvdelen (51 procent), mens knap en tredjedel (31 procent) begrunder det med miljøet og knap en femtedel (19 procent) med dyrevelfærd.
Lidt mere end hver femte siger ja til, at de godt kunne tænke sig at spise mindre kød, end de gør i dag. Blandt de største barrierer for ikke at realisere ønsket er, at det kan være svært at variere maden uden kød. Det svarer 43 procent.

»Jeg vil aldrig undvære kød«

Også hensynet til den øvrige familie vejer tungt, når måltiderne derhjemme skal vælges, tilberedes, serveres og spises. Ifølge mere end hver fjerde dansker (28 procent) er det netop familiens indgroede madvaner, der er den største barriere for at skrue ned for kødblusset og op for grøntsagsretterne.
Men hvorfor så bastant?
Hvorfor et enten- eller?
Hvorfor enten fuldblods-vegetar eller kødædende plante?
Hvorfor ikke vegetar på deltid?
Det vrimler med nye kogebøger og madbloggere, som i de seneste måneder har boostet begrebet: Fleksitar.
Spis kød, men spis mindre af det.


En af dem er Nadia Mathiasen, som for nylig udkom med kogebogen »Kødfri mandag – uge for uge året rundt.«  52 hovedretter, en til hver mandag, der tager udgangspunkt i sæsonens grøntsager og kommer med tips til at bruge krydderier og umami-rige ingredienser i maden.
»Jeg ville aldrig undvære kød,« fastslår hun.
»Jeg er vokset op med kød i lange baner og har et ret maskulint forhold til kød. Derfor vil jeg ikke gå på kompromis med det, der for mig er indbegrebet af det gode liv, og her er kød en vigtig del af middagsbordet. Men skal jeg spise kød, skal det være af en ordentlig kvalitet. Det koster mere, men så vil jeg hellere spise lidt mindre af det.«

Fleksitar-tendens kommet for at blive

Som alt andet skifter vores madvaner. I nogle år skulle det hele være let og fedtfrit. Senere gik vi stenaldervejen med Palæo i jagten på sundhed og den perfekte krop. Så vandt »low carb high fat-diæten« frem og ville gerne have os til at indse, at fedtet slet ikke havde fortjent sit slemme ry.
Og senest er det så udviklingen med mindre kød og flere grøntsager på tallerkenen.
»Mens nogle af de her modebølger er med til at forme vores fremtidige madkultur, så forgår andre lige så hurtigt og bliver glemt igen,« siger Nadia Mathiasen, der er journalist, underviser i madlavning og medvirker i TV-programmer om mad.
Men udviklingen med mindre kød og mere grønt, tror hun er kommet for at blive.
»Klodens miljøudfordringer og måden, vi behandler vores produktionsdyr på, har optaget mig mere og mere, og jeg har en fornemmelse af, at jeg langtfra er den eneste.«
Derudover har forfatteren og madbloggeren et ønske om at være sund. Og et højt indtag af kød er forbundet med en række kræftformer og hjerte-kar-sygdomme, konstaterer hun.
Det er med inspiration fra den voksende globale bevægelse »Meat Free Monday«, at kogebogen er blevet til.

Kød, kartofler og smørebrød

Heller ikke Frederik Preisler, partner i reklamebureauet Mensch, er i tvivl om, at der er tale om en udvikling, der stikker dybere. Det handler om mere end blot endnu en ny madtendens.
»I Danmark har vi i en årrække været blandt de lande, der har spist mest kød i verden. En tradition og en udviklingshistorie, som kan tilskrives, at vi er et landbrugsland. Kød er så meget grundlaget for vores madkultur, at vi nærmest ikke tør tænke på retter, hvori der ikke indgår kød,« siger Frederik Preisler.
Han beskriver opskriften på dansk mad som enkel. Man laver noget kød og tilsætter nogle kartofler.


»Vores madtradition er bygget op omkring kød og kartofler. Smørrebrød f.eks. er primært kød med kartoflen som eneste grøntsag, bortset fra lidt asier og løgringe, der kan mæske sig ovenpå svinefedtet eller smørret på det bløde rugbrød. Men i de her år ser vi et opgør med vores madtraditioner. Inspireret af indvandrere og andre kulturer er vi begyndt at finde andre veje til saft og kraft. Vi begynder for alvor at bruge kød som tilbehør og grøntsager som det bærende element. Dels fordi vi er bevidst om de klimatiske udfordringer. Dels fordi vi kan se og mærke ernæringseksperternes løfter blive indfriet. De fleste får det fysisk bedre af at spise mindre kød.«

Ikke kun klimafrelste og økoentusiaster

Ifølge Frederik Preisler er det »2. bølge«, der er ved at slå igennem nu.
»Nu er det ikke længere kun de klima-frelste og øko-entusiasterne, men noget, der kan ses i salgstallene. En støt voksende gruppe af unge og ældre spiser mindre kød, fordi de er optaget af egen sundhed og deres børns fremtid. Og den udvikling er absolut ikke en døgnflue,« mener Frederik Preisler.
Når kød er mere miljøskadeligt end grøntsager, hænger det sammen med, at dyr spiser mange gange deres egen vægt, inden de selv er klar til at blive indtaget som mad.
Hvis danskerne ville spise 35 procent mindre kød om dagen, ville Danmark belaste miljøet 26 procent mindre. Det svarer til, at den gennemsnitlige dansker skal skære 48 gram kød ud af kosten og erstatte det med grøntsager eller fuldkornsprodukter.
Det har blandt andet en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet fastslået.

Vegetar i snart 50 år

En af de danskere, der er i snart fem årtier har været bevidst om miljø og dyrevelfærd, er kogebogsforfatteren Kirsten Skaarup.
Hun har været vegetar siden 1970, rejst over det meste af verden på jagt efter nye bæredygtige opskrifter til det danske køkken og foreløbig skrevet mere end 30 vegetariske kogebøger. Med »Vegetariske festmiddage«, der er udkommet i syv oplag og oversat til adskillige sprog som en af de mest populære. Senest er det »Powerfood Revolutionen«, der skal booste vores immunforsvar gennem grøn mad.
»Selv om jeg ikke har rørt kød i snart 50 år, kunne jeg ikke drømme om at slå folk i hovedet med, at de spiser kød. Mit håb er, at der i det mindste bliver spist lidt mindre kød, og der tror jeg, at fleksitar-bølgen har rigtig godt fat. En tendens, der har været optræk til i efterhånden en del år, men som nu for alvor har fået fat, også hos de danske børnefamilier,« mener Kirsten Skaarup.
Hun sammenligner fleksitar-udviklingen med rygning.
»Der er en hel generation, hvor rigtig mange holdt op med at ryge, da det for alvor gik op for dem, hvor farligt det var, og hvor meget bedre de fik det af at holde op. Jeg tror, der er ved at ske det samme med kød. Folk har mærket, hvor meget bedre, de får det af at spise mindre. Samtidig er der sket en enorm udvikling inden for vegetariske retter. Dengang jeg blev vegetar, var meget af maden dødssyg. Derudover brænder kloden under os, det er der kommet en ny og større forståelse for.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.